Birthe Kjær fylder 75: Et liv med op- og nedture

Denne artikel er skrevet af Jørgen de Mylius i 2016. Opdateret i anledning af Birthe Kjærs 75 års fødselsdag den 1. september 2023.

Der er ingen tvivl om, at Birthe Kjær er den ukronede danske slagerdronning.

I nyere tid høster hun frugten med bl.a. 'Livsglædens Pris' fra Spies Fonden, invitationer til hofballer på Amalienborg og så sent som i 2016 'Dansktop Prisen' ved en stor fest i Boxen i Herning.

I både Grand Prix- og i Dansktop-sammenhænge er hun den ubestridte nummer 1 og har været det længe.

Det kunne umiddelbart virke, som om tilværelsen udelukkende har fulgt en opadgående kurve, men der har været alvorlige bump på vejen.

Birthe Kjær var kørt træt

I en periode var Birthe kørt træt. Omkring hendes 50-års fødselsdag modnedes idéen om et sabbatår. Hun havde i mere end 30 år kørt over 40.000 km hvert år på de danske landeveje, indsunget mere end 300 sange og fik lyst til en pause.

Det blev til et dejligt ophold i Father Brennans børnehjem nær Pattaya i Thailand. Som volontør blev det hendes opgave at hjælpe med at passe de børn, der var opgivet eller forladt af fattige forældre.

Birthe syntes, det var en fantastisk tid, og selv da hendes volontørtid var omme, vendte hun flere gange tilbage til hjemmet for at møde de børn, hun havde knyttet sig til. Og efter et års luftforandring vendte Birthe tilbage som kunstner på fuld tid.

Det fik til gengæld en brat afslutning midt i optagelserne til den nye sæson af 'Vild med Dans', hun havde takket ja til.

Fik hjertestop - og døde

Det var en eftermiddag, og Birthe havde trænet lidt længere tid end normalt. Pludselig fik hun smerter i brystet og havde svært at stå på benene.

Da ambulancen kom, var hun stadig i tvivl om, hvorvidt hun skulle med, men da det også snurrede i armene, blev hun under fuld udrykning kørt til Rigshospitalet, og det sidste, Birthe husker, er en sygeplejerske, der sagde: ”Vær klar til hjertemassage”. Og så sagde hun selv: ”Nu besvimer jeg”.

Birthe fik hjertestop i ambulancen, og først efter lægens beretning om forløbet gik situationens alvor op for hende. Hun var simpelthen død, indtil fire elektriske stød fik hjertet til at slå igen, og efter en ballonoperation har det slået lige siden.

Den spæde start

Men vejen har været lang, for hun begyndte tidligt. Hun er født og opvokset i Århus – med en far, der var god på banjo og harmonika, og en mor, der kunne lide at synge.

Da den tids største ungdomsklub, Pingklubben, kom til Århus med den farverige Tante Karen i spidsen, blev Birthes storesøster Judith opfordret til at stille op i en forestilling for unge talenter. Men Judith var genert, og da lillesøster Birthe hørte, at søsteren ville betakke sig, gik hun med det samme ind som substitut.

Det blev hendes første offentlige optræden med en version af Otto Brandenburg-hittet 'What do you want to make your eyes at me for'. Det var ikke en konkurrence, for Tante Karen ville ikke have tabere, så Birthe fik en tøjabe som tak for bidraget.

Skrottet af DR

Allerede dengang syntes Birthe, det var sjovt at optræde, så hun stillede op i rigtige konkurrencer året efter, hvorefter hun blev spottet af Århus’ førende impresario Basse Bertram.

Han hørte glæden og smilet i Birthes sang, og inden længe var der mulighed for at optræde med en sang i tv-succesen 'Cirkus Buster', der besøgte Århus.

Men desværre kunne DR ikke bruge Birthe. Det var hendes første nederlag efter de mange roser, hun ellers var vant til.

Og alligevel begyndte karrieren på en måde der. Den 15-årige guitarist Jørgen Larsen, der havde hjulpet hende ved 'Cirkus Buster'-auditionen, ringede kort efter og spurgte, om hun kunne tænke sig at øve sammen med ham og en god ven, der spillede harmonika.

Snydt af manager

Det var begyndelsen på Sunshine Trioen, som blev Birthe Kjærs semi-professionelle start. Og Birthe fik virkeligheden i showbiz i øjenhøjde som teenagestjerne, for selv om deres manager, Basse Bertram, havde skaffet mange job til det unge orkester, så opdagede de hen ad vejen, at han levede op til branchens rygte som en lurendrejer.

Ved nærlæsning var deres kontrakt med ham uopsigelig i næsten seks år. De fandt også ud af, at han ud over sine 20 pct. i impresariosalær tog en højere pris for deres job, end de fik at vide og fik udbetalt, så det begyndte at knirke voldsomt, da Birthes far hyrede en advokat for at få orden på forholdene.

Da Basse samtidig overskred en personlig grænse hos den 15-årige Birthe ved at ville kysse hende farvel, når han afleverede hende ved hoveddøren efter endt optræden, lakkede det for alvor mod enden af samarbejdet.

Møde med Johnny Reimar blev afgørende

Birthe gik i lære i Arbejdernes Spare- og Lånekasse efter realeksamen, og selv om hun følte sig godt tilpas med jobbet, begyndte sangen igen at friste. Hun savnede både miljøet og suset ved at stå på scenen.

Da striden med Basse var bilagt, begyndte han at ringe til hende igen. Ville hun være solist? Så Basse lavede blandt andet en kontrakt om optræden tre aftener på Århus-natklubben La Cabana, og det var Birthes nye pianist Gerner Hansen, der sendte et brev og et kassettebånd til Johnny Reimar, som var blevet indspilningsleder på pladeselskabet Nordisk Polyphon. I brevet anbefalede Gerner Reimar at lave en plade med unge Birthe.

Sidste optræden på La Cabana skulle gå hen og blive afgørende for hele Birthes fremtid og karriere. Reimar selv havde glemt alt om det kassettebånd, men da Basse Bertram hørte, at han faktisk var i Randers samme aften med sit nye fund Savage Rose, fik han overtalt Reimar til sidst på aftenen at lade sig bugsere til Århus for at høre Birthe. Inden nogle vidste af det, blev det til en større lokal begivenhed, der også trak journalister til.

Arrivederci Franz

Da Birthe havde sunget, greb Basse mikrofonen og sagde højt og tydeligt: ”Nå, hvad synes du så, Johnny? Kan du bruge hende? Vil du gi’ hende en pladekontrakt?”. Det entusiastiske århusianske publikum hujede og klappede, blitzer lynede – og Reimar kunne ikke andet end at sige ja.

Det kom han nu ikke til at fortryde. Inden de gik hver til sit om aftenen, kunne Reimar fortælle den overvældede Birthe, at han havde den helt rigtige sang til hendes plade. Sangen hed 'Arrivederci Franz', og resten er historie.

Den blev kort efter testet på den nyoprettede 'Dansktop' på DR i 1968, og da Birthe sad ved sit skrivebord i sparekassen den efterfølgende torsdag, var der pludselig telefon til hende. Dansktoppens vært Jørn Hjorting kunne overbringe en fantastisk nyhed: – Din sang er ikke bare kommet ind på Dansktoppen. Den er strøget direkte ind på en førsteplads, hvor den har skubbet den tidligere nr. 1, 'De violer du plukker' med Johnny Reimar, tilbage.

Det var skæbnens ironi, at det lige blev Reimar selv, den skubbede tilbage, men det var til syvende og sidst ikke noget, han var spor ked af.

Vejen mod tinderne

Birthes karriere mod tinderne var begyndt. I begyndelsen var det Johnny Reimar, der fandt sangene, og i løbet af Dansktoppens første storhedstid fra 1968 til 1977 havde hun i alt 23 sange placeret.

Birthe blev i løbet af de næste mange år også tilbudt optræden i tysk tv (via Reimars gode forbindelser), mange revy- og musicalroller herhjemme og siden deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix.

Her fik hun overvældende succes - ikke mindst da Søren Bundgaard og Keld Heick i 1989 introducerede hende for 'Vi maler byen rød'. Ikke et øje var tørt. Førstepladsen i Danmark og tredjepladsen i hele Europa ved Eurovision.

Kortvarige forhold

I midten af 1990’erne spurgte jeg i et radioportræt Birthe, hvorfor hun ikke havde fået børn. Hun havde altid delt gavmildt ud af sin kærlighed til Father Brennans børnehjems børn i Thailand under sit ophold som volontør.

– Jeg kan egentlig heller ikke selv forstå det i dag. Det har bare ikke flasket sig sådan. Mine skiftende kærester har heller ikke ligefrem opmuntret mig, lød hendes svar.

Og Birthe er bestemt ikke kendt for længerevarende kæresteforhold. Selv siger hun:

– I løbet af 80’erne var jeg vel nærmest blevet ekspert i kortvarige forelskelser.