Charlottes sorg: Min søster drak sig ihjel

Louise var smuk, intelligent, succesfuld og elsket. Men hun følte aldrig selv, at hun var god nok, og hun endte med at søge trøst i flasken. Det blev skæbnesvangert.

Louises frygt for ikke at være god nok viste sig allerede, da hun var lille.

– Hvis hun vidste, at de skulle lave frikadeller i børnehaven, fik hun dagen forinden min mor til at vise hende, præcis hvordan man gjorde, for det ville hun kunne på forhånd. Hun var bange for ikke at slå til, så alting skulle være perfekt. Hun skulle kunne alle ting, siger Louises storesøster, Charlotte P. Nielsen.

Hun fortæller, at hendes 10 år yngre søster gennem hele sin opvækst stillede enormt høje krav til sig selv. Krav, som hverken hun eller nogen anden havde en chance for at indfri. For ingen er jo perfekt. Men af en eller anden grund følte Louise, at hun skulle være det.

– Hun nød ikke bare livet. Hun havde hele tiden forventninger til sig selv om, at ”nu skal jeg gøre sådan, for så bliver Charlotte og mor og far glade”. Hun var den dér pæne nordsjællandske pige, der havde styr på alting og hele tiden skulle præstere. Hun lagde et enormt pres på sig selv.

Smuk, klog og hjælpsom

Men Louise var god nok, og hun var elsket, præcis som hun var, understreger Charlotte.

– Hun var en smuk og klog pige, der altid var hjælpsom og smilende, uanset hvordan hun havde det. Det lyder måske mærkeligt, fordi det endte, som det gjorde, men hun var faktisk også en stærk person. Hun kæmpede med sig selv, og det lykkedes hende at gøre karriere i Østre Landsret, hvor hun arbejdede i 10 år. Vi var stolte af hende, og det er utroligt tomt uden hende nu, siger Charlotte og sænker sørgmodigt blikket.

Trods aldersforskellen var de to søstre særdeles tætte. Charlotte flyttede hjemmefra allerede som 16-årig, men da Louise blev teenager, besøgte hun ofte sin storesøster i København. Hun så op til Charlotte og drømte om at få en familie med mand og barn ligesom sin søster.

– Vi var søskende, men også veninder. Vi kunne snakke om det meste, og fordi jeg var ældre, kunne jeg guide hende i mange ting.

Læsset væltede

Med tiden begyndte Louise dog at trække sig mere ind i sig selv. Charlotte tror, at det var, fordi hun ikke ønskede at vise sin familie, at hun var i problemer.

– Jeg ved ikke præcis, hvornår det begyndte at gå galt, men det var omkring 2015, hvor hun stoppede i Østre Landsret. Hun var glad for sit job, men der blev puttet flere opgaver over på hende, så hun fik stress og valgte i stedet at læse kommunikation på CBS. Det var hun ikke lige så stærk til, og hun kæmpede for at få lavet sine opgaver. Samtidig blev hun kæreste med en læge, og han var typen, der havde fået 12-taller gennem hele sit studie. Det følte hun, at hun skulle leve op til, og det kunne hun ikke.

Indtil da havde Louise formået at tackle sin angst for ikke at slå til ved bare at klø på og presse sig selv til nye resultater. Nu væltede læsset.

– Også fordi det blev blandet med fredagsbarer på studiet, hvor hun lige pludselig fandt ud af, at ”hov, den knude i maven forsvinder, når jeg drikker”. Den ene drink tog den anden, og langsomt gled hun ind i et alkoholmisbrug, hvor hun lige skulle have et glas rødvin, når hun kom hjem fra skole, for at slappe af.

Derefter gik det hurtigt. Charlotte og hendes forældre anede ikke, hvor slemt det stod til, før det var for sent.

– Vi opdagede det først, da vi blev ringet op af hendes kæreste, som sagde, at hun var indlagt med abstinenser. Der var hun allerede ude i massivt alkoholmisbrug.

Gav op

Louise prøvede at lade være med at drikke. Hun kom på stærk medicin og var ad to omgange indlagt på en afvænningsklinik. Men hun faldt i igen, og misbruget blev blot endnu værre. To gange røg hun i leverkoma, og til sidst var det, som om hun gav op, fortæller Charlotte.

– Hun sagde ordret til mig, at hun ikke ønskede at mærke livet og sine egne følelser. ”Jeg drikker for ikke at kunne mærke det,” sagde hun.

For Charlotte var det forfærdeligt at stå magtesløs på sidelinjen og se sin søsters forfald. Som sosu-assistent var hun vant til at tage sig af borgere med lignende problemer, men det var noget andet, når det var et tæt familiemedlem. Hun kunne ikke skjule sig bag et fagligt filter.

– Jeg kunne genkende alle faresignalerne og næsten forudsige, hvad der kom til at ske. Men hele tiden var håbet der. Det var fem år med håb om, at hun ville komme igennem det, og det ville blive bedre.

Louise fik stillet et sommerhus til rådighed af kommunen, hvor hun kunne bo, da hun blev udskrevet fra afvænningsklinikken. Mere kunne man ikke gøre for hende. Hun skulle selv ønske at komme ud af sit alkoholmisbrug.

– Det var også svært at få mere hjælp til hende, for når jeg var med hende til møder hos afvænningskonsulenterne, så sad den der pæne pige med lange flotte negle og sminke foran dem. Men det var en facade, for inde bagved var hun fuldstændig krakeleret, og de kunne ikke se det. Det var ikke en pige, man nogen sinde ville drømme om, kunne havne i den situation.

Fundet livløs

Louise flyttede ind i sommerhuset i starten af 2020 sammen med sin elskede hund, Bertram. Hun havde anskaffet den lille franske bulldog, da hun begyndte at få det værre, og han havde været hendes største kærlighed lige siden.

Bertram var også omdrejningspunktet i hendes sidste sms-beskeder til Charlotte. Louise skrev, at hun var bekymret for, om han ville finde sig godt til rette i det nye sommerhus. Hun fortalte også, at hun havder yddet op og snart ville få besøg af sin nye kæreste, Muhammed. En helt normal korrespondance, som intet afslørede om, hvad der ville ske tre dage senere.

– Jeg sidder tit og kigger på de beskeder, fordi de bekræfter mig i, at hun et eller andet sted havde det okay, inden hun døde, siger Charlotte.

6. april 2020 om morgenen blev hun ringet op af sin mor. Charlotte var lige kommet hjem fra en aftenvagt, og der gik nogle sekunder, før hun i sin halvvågne tilstand forstod, hvad der blev sagt.

Louise var blevet fundet livløs af hjemmeplejen i sit sommerhus tidligere samme morgen. Død af en voldsom indre blødning som følge af hendes årelange alkoholmisbrug. Kun hunden Bertram var til stede, da det skete.

– Og så knækkede jeg fuldstændig sammen, fortæller Charlotte.

Føler sig forladt

På den ene side var hun lettet over, at hendes søster endelig havde fået fred i både krop og sind. På den anden side var det jo slet ikke det, der var planen. Louise var kun 37 år, og hun havde lovet Charlotte, at de skulle blive gamle sammen.

– Vi havde indgået en pagt om, at vi skulle være der for hinanden, når vores forældre ikke var her mere. De er begge over 70 år, og min mor er syg med kol, så min trøst har altid været, at jeg i hvert fald havde Louise fra den gren af familien, hvis de en dag skulle gå bort. Jeg føler, at hun har forladt mig, og jeg føler mig på en underlig måde alene, selv om jeg selvfølgelig har min mand og min søn – og også stadig mine forældre.

Charlotte er ked af, at hun aldrig fik sagt farvel til sin søster, og hun tænker ofte på, om hun mon gjorde nok for at redde hende. Det har gjort det svært for hende at komme videre, og hun har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om, at Selma kan hjælpe hende med at få den afsked og de svar, som hun har brug for.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan Charlottes seance med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontakt-oplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis.

Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.