Freja fik tæsk i tre år: Jeg troede det var min egen skyld

Slaget ramte hende, allerede den dag hun flyttede ind hos ham. Det kom fuldstændig bag på hende.

– Han beskyldte mig for at have været sammen med en anden fyr, lige før jeg flyttede ind hos ham. Hvilket var utænkeligt for mig. Han slog mig, ud af det blå, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det, jeg havde aldrig prøvet det før, husker 25-årige Freja Nielsen fra Sønderborg.

Hun var 21 år og havde mødt ham bare en uge før, da hun var i byen i Sønderborg med nogle venner.

– Han sagde, at jeg var den skønneste og smukkeste, og det bedste der nogensinde var sket for ham, husker hun.

Hun blev tiltrukket af hans søde ord, og selv om en lille alarmklokke ringede for Freja, når det var for meget, ignorerede Freja mavefornemmelsen, hun syntes jo, han var sød, og efter en uge flyttede hun ind hos ham.

Familie og venner hjalp med at flytte fra Frejas gamle lejlighed. En veninde fandt et kondom, som de pustede op for sjov, de grinede ad det, og Freja kom pakken i baglommen og glemte alt om den, indtil den faldt ud af hendes bukser, og det fik hendes nye kæreste øje på, og flippede ud og slog hende.

– Bagefter begyndte han at græde og sagde, at han aldrig havde gjort det før, og at det aldrig ville ske igen. Jeg trøstede ham. Jeg var jo lige flyttet ind, og jeg havde glædet mig, så jeg syntes ikke, at jeg kunne ringe og fortælle til min familie, hvad der var sket.

Trusler og vold

I dag ville hun have ønsket, at hun var flyttet fra ham med det samme. For det blev ikke sidste gang, han slog hende, tværtimod. Det skulle blive begyndelsen på tre rædselsfulde år med vold, trusler, kontrol og manipulation, som kom til at styre alt i hendes liv, som hun end ikke turde besøge sin egen familie.

– Hvis vi havde været ude, og der kom en tilfældig fyr gående forbi os, kunne min kæreste flippe ud og skælde mig ud, når vi kom hjem, fordi han mente, at jeg havde kigget på vedkommende. Jeg måtte ikke se på nogen.

Skolen måtte hun også droppe, fordi hver skoledag endte med en afhøring om, hvem hun havde set på og talt med. Selv dét var ikke godt nok. Når de havde været ude sammen og kom hjem, blev Freja tit slæbt med ud på badeværelset, hvor hun blev slået eller han tog kvælertag på hende, som straf for et eller andet, som hun ikke vidste, hvad var.

– Han gjorde det på badeværelset, så de andre i opgangen ikke kunne høre mig skrige.

Bestemte over alt

Det var ikke kun volden, der fyldte hendes liv. Hun kunne heller ikke bestemme over sine egne penge.

– I begyndelsen overførte jeg min andel af huslejen til ham hver måned, men med tiden skulle jeg overføre det hele, fordi han ville stå for betalingerne og derefter give pengene tilbage mig, men jeg så dem aldrig. Han brugte alle vores penge, og jeg så ikke en krone.

På det tidspunkt havde Freja ikke længere kræfter til at forsvare sig eller sige ham imod. Hun var stresset og bange, og det eneste, hun kunne, var at ligge på sofaen. Hun følte ikke, at hun kunne betro sig til sine nærmeste, fordi han med påtaget bekymring havde sagt til hendes familie, at hun var begyndt at skade sig selv.

– Når han havde gjort noget grimt mod mig, ringede han min familie op for at fortælle dem, hvad jeg nu havde gjort.

Freja følte sig alene. Hun havde trukket sig fra alt, hvad hun kendte og holdt af, selv familie og venner. Hendes liv handlede kun om ham, og hun var en statist i eget liv. Hver dag så ens ud, hvor hun stod op for at lave mad, vaske tøj og gøre rent for ham.

– Jeg forsvandt længere og længere ind i mig selv, fordi jeg ikke måtte føle noget. Alt handlede om, hvilket humør han var i, og hvad han kunne finde på at gøre. Det ville jeg for alt i verden gerne undgå.

Imens blev overfaldene hyppigere og værre. En dag var han så aggressiv, at hun blev nødt til at søge tilflugt i soveværelset, men hun nåede ikke at få låst døren bag sig, før hendes kæreste brast ind i døren, så hendes håndled kom i klemme og brækkede.

– Jeg skreg af smerte, hvilket resulterede i, at han stoppede sine fingre ned i halsen på mig for at dæmpe lyden af mine skrig.

Konstant frygt

Freja tiggede om at komme på skadestuen, hvilket han gik med til, men ikke før han havde slettet alle sine spor. Han rengjorde hende, klippede det blodige tøj af hende. På skadestuen havde hun håbet, at hun kunne fortælle nogen, hvad der virkelig var sket. Men selv her bevogtede han hende.

Freja levede nu i konstant frygt. Armen lå i gips, men det betød ikke, at hun fik fred. En augustdag i 2020, da hun havde forbrudt sig mod ham ved at have haft besøg af en veninde, eskalerede volden.

– Han sagde, at jeg skulle forsvinde. Jeg pakkede en taske og nåede ud i opgangen, så befalede han mig ind i lejligheden igen, og der slog han mig. Han bed mig i min kind, øre og hals. Jeg ville væk, men kunne ikke flygte fra ham. Han smed mig ned på gulvet. Så begyndte han at trampe på mig.

Hvad der herefter skete, står som i en tåge for Freja. Men hun husker, at han holdt en køkkenkniv op foran hende og truede med ”at udbene” hende, en term han kendte fra sit arbejde som slagter.

– Der tænkte jeg, at jeg skulle dø.

Freja tvang sig selv til at stoppe med at græde, hun overtalte ham med rolig stemme til at lægge kniven væk.

– Vi sad i køkkenet, og pludselig sagde han, at han vil springe ud fra broen. Der så jeg mit snit til at komme væk, og tilbød at gå med.

Tog flugten

I al hast fik Freja fik tøj på, og da de forlod lejligheden, var det begyndt at blive morgen.

– Vi kom forbi en tankstation, og jeg foreslog, at vi skulle have cigaretter. På tanken prøvede jeg at få øjenkontakt med nogen, men min ekskæreste stirrede ondt på dem, så de skyndte sig at se væk. På det tidspunkt havde jeg et blåt øje, og jeg var hævet i den ene side af hovedet.

Det var her, Freja så sit snit til at stikke af. Hun løb, alt hvad hun kunne, og nåede til sin stedfar og brors opgang, hvor hun panisk ringede på dørklokken. Efter hvad der føltes som 100 tryk på klokken, gik døren op. I mellemtiden havde ekskæresten indhentet hende, men de fik smækket døren i hovedet på ham.

– Jeg kollapsede på gulvet i entréen, og det eneste jeg fik sagt, var, at han prøvede at slå mig ihjel.

Freja og hendes familie tilkaldte politiet, og hun blev indlagt med skader efter volden. Hun flyttede efterfølgende på et krisecenter, men hun havde svært ved at finde ro, selv om politiet havde anholdt hendes kæreste for overfaldet. Hun flyttede ind hos sin søster, og her boede hun, da retssagen kørte. Hun havde ikke kræfter til at deltage, og da det blev hendes tur til at vidne, forlangte hun, at han ikke var til stede i lokalet.

Dømt og løsladt

– Det var en hård dag for mig, da han fik sin dom. Han fik fem måneders fængsel. Men fordi han havde været varetægtsfængslet i fire måneder, blev han løsladt og var fri til at gå.

Efter retssagen begyndte Freja at høre fra ham igen. Han havde forandret sig, lovede han, og Freja lod sig overtale til at flytte sammen med ham igen.

– Jeg kan godt forstå, at folk ryster på hovedet. Det er kompliceret, for jeg elskede ham jo også, og jeg troede på de ting, han fyldte mit hoved med. At det var mig, der var noget galt med. Han kunne være sød. Så da jeg gik tilbage, følte jeg, at det var det, jeg fortjente, at det var min egen skyld, alt det der var sket.

Det skulle snart vise sig, at han ikke havde forandret sig. Freja vendte tilbage til det, hun kendte. Hun var overvåget i alle døgnets timer, og det eneste hun kunne tænke på, var hvordan hun kunne slippe væk.

Indtil en dag, da hun modtog et opkald fra sin far.

– Min far tilbød lidt penge for, at jeg kunne tage hans opvask. Det handlede selvfølgelig om noget andet, og der var noget i mig, der sagde, at jeg skulle gøre det. Da jeg var i sikkerhed hos ham, ringede jeg til politiet, som tog med mig tilbage til lejligheden, hvor jeg pakkede mine ting. Det eneste jeg tog med, var mit tøj og kattene.

Vil hjælpe andre

Freja var besluttet på, at hun skulle holde sin ekskæreste på afstand. Hun kæmpede videre, selv om hun var sur på verden og ikke stolede på sig selv.

– At gå fra ham gjorde fysisk ondt, for jeg var blevet afhængig af ham. Men mine katte trøstede mig. De er nemlig ligeglade med, om man er ked af det i fem timer eller fem minutter.

Det var svært at holde afstand til ekskæresten, som hele tiden kontaktede hende og ville have hende tilbage. Han lovede guld og grønne skove, men Freja ville ikke mere. En veninde blev Frejas støtte, og et lille håb for fremtiden begyndte at spire i hende.

I dag ser Frejas dagligdag helt anderledes ud. Hun er begyndt at uddanne sig til socialrådgiver.

– Jeg vil gerne hjælpe andre voldsramte kvinder og arbejde på et krisecenter. Jeg havde ellers opgivet troen på, at jeg kunne gennemføre hf, men denne sommer gjorde jeg det. Det var en kæmpe sejr.

Freja har også lukket kærligheden ind i sit liv igen. Via datingappen Tinder mødte hun Rasmus, som har fået Freja til at tro på det gode igen.

– Vi har været ærlige om alting fra start, og det har hjulpet os, siger Rasmus.

Der er sket meget på det år, de har været sammen. Freja har været i terapi og fået bearbejdet sine indre ar. Hun har trappet ud af sin medicin og føler, at hun er kommet tilbage til sit sande jeg.

Freja står frem for at inspirere andre voldsramte til at bryde ud af forholdet. Og for at indgyde håb. For det er muligt at finde sig selv og kærligheden igen, selv om man har været ude for et traumatiserende forhold.

– Det har Rasmus vist mig, og det er vores kærlighed et bevis på, siger Freja.