Torsdag, 19. maj 2022 - 15:00 - Af Anne Kristensen. Foto: Lars Horn/Aller Foto & Video og privat.
Lukas reddet med kærlighed: Fik nyre af far
Lukas blev født uden nyrefunktion, hvilket bremsede hans udvikling og betød en hverdag med kvalmeanfald, opkast og dialyse. Den lille fyrs fremtid så mørk ud – men så trådte far Alex til.
Print2-årige Lukas Brønnum Berg Kristiansen har været igennem mere alvor, end de fleste når på et helt liv. Han er født med misdannelsen hydronefrose – en blokering i urinvejene, som betød, at han ikke kunne komme af med sin urin under graviditeten.
– Urinen blev derfor skubbet tilbage i nyrerne og ødelagde hans nyrefunktion allerede i fosterstadiet, forklarer hans mor, 33-årige Mona Brønnum Berg Kristiansen fra Uggerhalne i Nordjylland.
Diagnosen fik hun og Lukas’ far, Alex Brønnum Berg Kristiansen, først en uge efter fødslen, men allerede tidligt i graviditeten fik de at vide, at der kunne være noget galt med deres lille dreng. Lægerne kunne bare ikke sige, præcist hvad han fejlede.
– En scanning viste, at hans nyrer var proppet helt op med væske, og vi fik tre scenarier af lægerne. Det værste var, at han ikke ville overleve, det bedste var, at han måske ville få lidt problemer med urinvejsinfektioner i løbet af sit liv. Og det tredje var ”en ting midt imellem”. Det var umuligt at forholde sig til, fortæller Alex, 38.
Forældrene blev stillet over for et svært valg: Skulle de fortsætte eller afbryde graviditeten?
– Vi valgte at fortsætte. For hvordan tager man beslutningen om at afbryde en graviditet, uden at man er fuldstændig sikker på, at det er det rigtige at gøre? Jeg har altid set positivt på tingene, indtil det modsatte er bevist. Det gjorde vi også i dette tilfælde, siger Alex.
3. september 2019 kom Lukas til verden.
– Han havde det fint, da han kom ud, men det var fordi, mine nyrer havde gjort arbejdet for ham under graviditeten. Ret hurtigt viste blodprøver, at hans nyretal var dårlige, og lægerne sagde, at det tydede på nyresvigt, siger Mona og fortæller, at hun og Alex valgte at døbe deres søn på hospitalet blot otte dage efter fødslen.
– Lukas skulle nå at have sit navn, hvis det værste skulle ske.
Syg konstant
Efter fire ugers indlæggelse kunne den lille familie – der også består af storebror Liam – tage hjem. Til en hverdag, der langt fra var, som Mona og Alex først havde håbet. Lukas var syg konstant, og det gik også ud over hans udvikling.
– Lukas kunne ikke spise selv, men måtte have sondemad hver tredje time døgnet rundt. Han fik kvalmeanfald hver dag, hvor han skreg og rev i sit tøj, eller hvad han ellers kunne få fat i. Opkast var også en daglig ting. Han voksede ikke, som han skulle, og kom bagud både motorisk og sprogligt, fortæller Alex.
Seks måneder gammel startede Lukas i dialyse, så hans krop kunne blive renset. Uden dialysen ville han ikke overleve længe. Det hjalp, men ikke nok. Og at være koblet til et dialyseapparat flere timer i døgnet var ikke et værdigt liv, følte Mona og Alex.
Lukas havde brug for en ny nyre, og Alex var ikke i tvivl: Den skulle komme fra ham.
– Det var et nemt valg. Og heldigvis var jeg et match.
Vejen til selve transplantationen var knapt så nem. Lukas voksede stadig ikke så hurtigt, og de måtte vente længe på, at han blev stor nok til at modtage den voksne nyre.
I september 2021 kunne familien endelig tage til Odense Universitetshospital, hvor transplantationen skulle foregå. Men håbet blev slukket bare 13 timer før indgrebet, da blodprøver viste, at Lukas havde forhøjede infektionstal. Operationen måtte udskydes.
– Det var et hårdt slag for os begge. Jeg havde hele tiden bevaret optimismen, men dér knækkede jeg, fortæller Alex.
Vellykket operation
Lægerne besluttede at gøre et nyt forsøg den 2. november, og denne gang var tallene helt, som de skulle være. Mona var både forventningsfuld og bange, da hun så sin mand og søn blive kørt til hver sin operationsstue.
– Jeg var glad for, at operationen endelig skulle ske, men samtidig frygtede jeg at miste dem begge. Så ventetiden var hård.
Seks timer senere kunne hun ånde lettet op, da hun blev kaldt ind til Alex på opvågningsstuen og så, at han havde det godt efter en vellykket operation.
– En time efter fik jeg lov til at komme ind til Lukas. Han var vågen og havde ondt, men det hele var gået efter bogen. Det var en fantastisk følelse.
En lettet Alex ser sin søn igen efter nyretransplantationen.
Tre uger senere vendte familien hjem til Uggerhalne. Den nye nyre fungerede, og Lukas havde det markant bedre. Kvalmen var væk, og det fysiske overskud var langt større.
Men i julen skete der en forværring i hans nyretal. Han havde fået blodforgiftning og blev lagt i respirator i tre dage for at stabilisere pulsen. På et tidspunkt stoppede hans hjerte, og lægerne måtte genoplive ham.
I forbindelse med indlæggelsen fik Lukas bortopereret sin egen venstre nyre, som ifølge lægerne var årsagen til hans tilbagefald. I dag er han en glad og aktiv dreng, og der er fuld fart på hans udvikling.
– Han har endelig lært at gå og er også begyndt at eksperimentere med rigtig mad i stedet for sondemad. Der er mange basale ting, som han først skal til at lære nu. Sprogmæssigt er han stadig bagud, men han forstår alt, så det hele skal nok komme, siger Mona.
Hun og Alex håber, at deres historie kan få flere til at melde sig som organdonorer.
– Det kan gøre en kæmpe forskel at modtage et nyt organ. Det kan vi jo se på Lukas, smiler Alex.
I dag er Lukas en glad og aktiv dreng, der holder forældrene fuldt beskæftigede.
