Maria blev stjålet som barn

Da Maria kom til Sverige, var hendes nye forældre uvidende om, at de havde adopteret et stjålet barn. Først som voksen mødte Maria sine biologiske forældre, og i dag er hun taknemmelig for, at hun var elsket af to sæt forældre.

Den dag Jun Yoon Huh som barn satte sine ben på svensk jord, forandrede hendes liv sig for altid. Hun var blevet adopteret til Sverige af Ulla og Stig, der blev hendes adoptivforældre. Et barnløst par i 40’erne, som havde længtes efter at stifte familie, uden at det var lykkedes ad naturens vej. Derfor blev den lille pige budt velkommen med åbne arme, og de valgte at kalde hende Maria.

Ifølge papirerne skulle Maria være to år. Hun var tydeligt moden af sin alder, og det viste sig senere, at hun faktisk var fire år, da hun kom til Sverige den 18. februar 1968. Men det vidste hendes adoptivforældre, Ulla og Stig, intet om. De kendte heller ikke til den grusomme baggrund. For hendes adoptivforældre troede, at de havde fået et forældreløst barn.

Lykkelig barndom

– Jeg havde en lykkelig barndom. Jeg har aldrig været udsat for racisme eller følt mig anderledes eller udenfor. Det skyldes nok til dels, at mor og far var en del af Frelsens Hær. Vi boede i et stærkt fællesskab i sognet, hvor alle var lige meget værd, fortæller Maria Lundberg Ström, der i dag er 56 år, bor i Norrköping og arbejder som fysioterapeut.

Mens Maria gik i børnehave i sit nye hjemland, ledte hendes biologiske forældre desperat efter hende og hendes søskende. Præcis hvordan de forsvandt, er stadig ikke helt klart. Forældrene drev en hotel- og restaurantvirksomhed, og da ejendommen brændte ned, blev faderen af sin bror falsk anklaget for påsat brand. Mens faren var fængslet, lovede broderen at tage sig af konen og børnene. Men i stedet blev børnene overgivet til politiet som forældreløse børn. Moderen blev indlagt, og senere tog broderen sit eget liv.

Sammen med journalist Catrin Villaume Fägerstrand har Maria valgt at dykke ned i den ekstraordinære historie.

Omfattende handel med børn

– Maria og jeg har kendt hinanden længe, ​​og da hun fortalte mig sin historie, troede jeg næsten ikke på, at det var sandt. Efter at hun og to yngre søstre blev taget fra deres hjem i Seoul, brugte myndighederne 16 dage på at finde de biologiske forældre. Men det er tvivlsomt, om de virkelig søgte. Børnene blev derefter hurtigt adopteret bort. De handlede med koreanske børn, som blandt andet blev sendt til Sverige, et af de største modtagerlande på det tidspunkt, fortæller journalist Catrin Villaume Fägerstrand.

Efter at have dykket ned i Marias officielle dokumenter og breve besluttede Catrin at forvandle den stærke og vigtige historie til en bog. Maria fortalte, og Catrin skrev. Resultatet blev bogen ’Stjålet Barn’.

– Jeg ville nok have haft en bedre materiel standard i Korea, for mine forældre havde det godt. Mine svenske forældre var simple mennesker. Men de elskede mig og ville altid mit bedste, så jeg har slet ikke haft det dårligt med at blive adopteret, siger Maria, der synes, det er vigtigt, at de gode eksempler på adoption også bliver fremhævet.

Ville ikke opgive Maria

Marias biologiske forældre hyrede flere detektiver, og det lykkedes at spore børnene til Sverige. Men de løftede også låget på en skandale, der ville sprænge internationalt meget senere. Efter sommer-OL i 1988 kom afslørende rapporter om Sydkoreas børnehandel, og i 1998 gav præsident Kim Dae Jung en offentlig undskyldning til 150.000 adopterede koreanere.

Efter to års eftersøgning fandt forældrene Maria og krævede hende tilbage. Men adoptionen kunne ikke opløses, fordi adoptivforældrene var uenige. I maj 1970 fik Ulla og Stig besøg af socialkonsulenter, der foreslog et kompromis.

– Mine forældre stod i kø til at adoptere endnu et barn fra Korea, og konsulenterne foreslog så, at det nye barn kunne tage min plads. Det lyder fuldstændig vanvittigt, men sådan var det. At blive afhørt og fortsat undersøgt må have været forfærdeligt for dem. Men mine adoptivforældre gik ud af køen og nægtede at returnere mig, fortæller Maria, der har ondt af sine biologiske forældre.

Som mor til tre kan hun sagtens sætte sig ind i den enorme smerte, hendes biologiske forældre må have følt, da de indså, at deres barn var savnet.

– Senere fødte min koreanske mor heldigvis en søn. Men uden ham tror jeg ikke, hun havde overlevet traumet, siger Maria langsomt.

Kontakt via breve

De måtte nøjes med at skrive breve, der gik gennem adoptionsbureauet i Seoul til Sverige, og der var kun sporadiske brevudvekslinger mellem Maria og hendes biologiske forældre.

Ulla og Stig var knuste, da sandheden kom frem om, at Maria var blevet stjålet fra sine koreanske forældre. De var kristne og plaget af samvittighedskvaler og havde stærk medfølelse med de biologiske forældre. Men ingen af ​​dem havde nogen skyld i, hvad der skete.

Mødte biologiske forældre som voksen

Da hun voksede op, følte Maria ikke noget behov for at besøge Korea. Men da hun og hendes tidligere kæreste - og senere mand - Håkan i 1989 besluttede sig for at rejse rundt i Asien med rygsæk, var det ham, der sørgede for, at de mellemlandede i Seoul, både på vejen dertil og på vejen hjem. Det skulle ændre Marias liv.

– Fordi jeg ser koreansk ud, kom folk hen og snakkede med mig. Men da jeg ikke kunne svare, blev de åbenlyst forargede. De troede, at jeg var halvt koreaner, og dem bliver der set ned på. Det var første gang, at jeg stødte på racisme, fortæller Maria.

Mødet med de biologiske forældre gik derimod godt, og hun følte en umiddelbar forbindelse til dem.

– Før jeg mødte dem, troede jeg ikke på, at blod var tykkere end vand. Men jeg var overbevist om, at blodsbånd er ægte, da jeg mødte dem. Ja, det er lidt svært at forklare.

Hun og kæresten Håkan blev behandlet som kongelige og blev tilbudt det allerbedste. Forældrene havde endda indrettet et værelse i vestlig stil til det unge par i håb om, at de ville komme tilbage.

Under det første ophold i Seoul fik Maria forklaringen på, hvorfor hun aldrig har kunnet lide at spise svensk morgenmad.

– I Korea spiser man varm mad om morgenen, og det var jeg vant til, da jeg kom til Sverige. Efter et stykke tid prøvede mor at give mig gårsdagens middagsrester til morgenmad. Så spiste jeg med god appetit!

Elsket af fire forældre

Da hun besøgte sine biologiske forældre, fandt hun ud af, at hun var født i 1963, ikke 1965, som der stod i alle adoptionsdokumenterne. Navnet var dog ikke ændret.

– De valgte lige at gøre mig yngre, så jeg var mere attraktiv at adoptere, fortæller Maria.

Marias besøg i Korea vakte naturligvis bekymringer blandt adoptivforældrene, selv om de på ingen måde modarbejdede deres datters møde med hendes biologiske forældre. Tværtimod.

– Det er klart, at det var følsomt for dem. Hvad hvis jeg ville foretrække mine biologiske forældre? Mor og jeg skændtes en del i denne periode, blandt andet fordi jeg ikke ville leve efter Frelsens Hærs standarder og regler. Men i løbet af turen begyndte vi at skrive breve og kom tættere på hinanden igen.

Maria er vendt tilbage til Korea flere gange gennem årene og er taknemmelig for, at hun fik muligheden for at lære sine biologiske forældre at kende.

I 2017 ringede hendes biologiske mor til Maria. Telefonlinjen var dårlig, men Maria forstod, at hendes biologiske far var død. I dag er hendes adoptivforældre, Stig og Ulla også døde, men hendes biologiske mor lever stadig, 80 år gammel.

– Jeg vil gerne tilbage for at se hende igen. Jeg er heldig at være blevet elsket af fire forældre, siger Maria smilende.

 

Maria som barn

Maria som barn