Michelle havde rådne tænder: Jeg gemte mit smil af skam

”Du må da godt nok have taget meget coke med de tænder, du render rundt med”.

Michelle Andersen havde forsøgt at skjule sine tænder. Men det lykkedes ikke altid, og så kunne der komme en kommentar. Som for eksempel ham den fremmede i S-toget, der gav den kommentar til Michelle.

– Det stak i hjertet hver gang, og jeg kunne mærke, at min selvtillid led et knæk. For det var jo tydeligt, hvad de tænkte om mig. Så jeg trak mig tit tilbage og sørgede for, at ingen så dem, fortæller hun.

I fem år undlod Michelle at smile, fordi hun skammede sig over sine tænder. Astmamedicin havde gjort Michelles tænder svage, og da hun var 25 år, fik hun konstateret paradentose. Langsomt begyndte hendes tænder at smuldre og knække, og det samme gjorde hendes livsglæde og selvtillid.

Første gang hun opdagede, noget var galt, var på en bytur, hvor en ven sagde til Michelle, at hun nok skulle finde en tandstikker, for hun havde en birkes mellem tænderne.

– Jeg prøvede at fjerne den lille sorte plet, men den ville bare ikke forsvinde, fortæller Michelle og fortsætter:

– Jeg gik direkte ud til en pølsevogn på gaden og købte et brød, så det lyse brød kunne sidde mellem mine fortænder og dække hullet.

Gjorde ondt

Med tiden blev hullerne flere, og Michelle blev desperat. Selv om hun børstede grundigt, blev hullerne større og bredere. Til sidst gjorde det ondt, både når hun børstede tænder, når hun spiste, og hvis en kold vind ramte hendes tænder.

– Jeg havde det forfærdeligt. Jeg tabte mig, fordi jeg ikke kunne spise noget, og jeg begyndte at trække mig tilbage, fordi jeg var ked af, hvordan jeg så ud. Jeg tænkte hele tiden over mine tænder, fortæller Michelle.Hun havde arbejdet som model, blandt andet som Se og Hør-pige. Det var noget, hun elskede, men på grund af tænderne mistede hun lysten til det. Så også det trak hun sig fra.

– Jeg var jo hele tiden opmærksom på ikke at smile med tænderne, og grinte jeg, holdt jeg altid en hånd foran munden, for ellers var det tydeligt, at folks blikke røg ned på mine tænder i stedet for på øjnene. Så var det tit bare nemmere at sidde derhjemme, hvor man ikke skulle bekymre sig over det.

Stod åbent frem

En dag blev det for meget for Michelle. Hun havde nogen tid gået og samlet sig mod til at tale højt om det.

Så hun satte sig ned foran sin computer og skrev en lang tekst, hvor hun fortalte sin historie om, at hun ikke havde smilet i fem år.

– Jeg var helt vildt nervøs, og jeg syntes, det var grænseoverskridende. Hvis jeg postede det her, ville alle i den gruppe vide, at det var sådan, mit smil var. Jeg havde jo altid skjult det, så det var svært at tænke, at nu skulle alle se det.

Alligevel trykkede hun ”post” på opslaget, der kom ud i en gruppe med 60.000 medlemmer, og så lagde hun telefonen fra sig for at ordne nogle praktiske ting. Da hun tog sin telefon frem igen, var den rødglødende.

Hendes opslag var fyldt med likes og kommentarer, flere havde sendt hende privatbeskeder, hvor der stod, at de kæmpede med det samme, og de syntes, det var sejt, hun talte højt om det.

Det hele tog fart. Michelle blev inviteret ind i tv-programmet “Go’ aften Live” for at snakke om det. Det skulle vise sig, at det interview ville få stor betydning for hende.

Uventet hjælp

For på den anden side af skærmen sad Louise Andersen i sit hjem i Ballerup. Da hun så Michelle tale åbent om, hvordan det er at leve uden at smile, blev Louise berørt. Hun besluttede at gøre noget for at hjælpe Michelle, selv om de ikke kendte hinanden.

Senere på aftenen lå der en besked i Michelles indbakke fra Louise, der spurgte, om hun måtte hjælpe hende med at samle penge ind, så hun kunne købe en tandprotese og få smilet igen.

– Jeg blev helt overvældet og sagde selvfølgelig ja med det samme, jeg var så rørt over, at en fremmed ville gøre det for mig, fortæller Michelle.

Louise begyndte sammen med en ven at samle pant, der skulle gå til Michelles tandlægeregning. De gik hele byen rundt og samlede hos alle dem, der gerne ville donere, og pludselig havde de fået indsamlet 12.000 kroner.

– Jeg tænkte bare, at hvis det var mig, det var sket for, ville jeg da også gerne have hjælp. Jeg syntes bare, det var dejligt at kunne give noget, som kunne få hende til at smile igen, fortæller Louise.

Det ville koste Michelle over 30.000 kroner at få sit smil tilbage. Penge, hun aldrig troede, hun skulle finde. Men med hjælp fra Louise blev Michelle også inspireret til at spare endnu mere op selv, og i juni var der penge nok til en tandprotese.

– Jeg troede, at jeg aldrig nogen sinde ville få råd til det. Så det var helt vildt at bestille tandlægetiden, og det var jo kun muligt på grund af Louises hjælp, fortæller Michelle.

Det tog to måneder og fem gange i tandlægestolen, før Michelle fik det smil tilbage, hun havde savnet så længe.

– Jeg begyndte at græde, da tandlægen gav mig et spejl, og jeg så mit smil for første gang. Det var så overvældende. Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev 20 centimeter højere, fordi min selvtillid voksede.

Spiser normalt

Michelle møder nu verden med et smil og føler sig atter tilpas i sin egen krop. Hun er også begyndt at spise igen for at blive normalvægtig,

og fordi det ikke gør ondt mere.

Hun og Louise har talt om, at de gerne vil starte en forening, hvor de kan hjælpe andre mennesker i samme situation.

– Hvis jeg sammen med Louise kan være med til at give samme glæde, som jeg oplevede, ville det være fantastisk. Alle burde have ret til et smil, fortæller Michelle.