Økonomisk kriminalitet: Direktørerne går ikke altid fri 

Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, fortæller her om sagen mod Danske Bank. Sigtelsen mod bankens tidligere direktør, Thomas Borgen (herunder), er frafaldet – men han slipper ikke for civile søgsmål.

Jeg har læst, at du på et tidspunkt også arbejdede som chef i Bagmandspolitiet. Kan du så fortælle om, hvorfor toppen af systemet altid går fri?
Senest er sigtelserne mod tre tidligere direktører i Danske Bank frafaldet.
Det virker, som om det kun er de små fisk, politiet kan fange. Er det ikke et kæmpenederlag for Bagmandspolitiet?
Og hvorfor bliver sagen ikke prøvet ved retten?

Venlig hilsen Skorpionen

Hej Skorpion
Det er korrekt, at jeg under mine otte år som politiinspektør ved Vestegnens Politi i et år var udlånt som efterforskningschef ved Bagmandspolitiet og her arbejdede med økonomisk kriminalitet.

At sigtelserne for hvidvask mod de tre tidligere direktører i Danske Bank er frafaldet, kommer ikke som den helt store overraskelse for mig.
Sagen drejer sig om hvidvask af milliarder i bankens estiske filial gennem flere år.

Bagmandspolitiet, der egentlig hedder Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), havde rejst sigtelse mod tidligere topchef i banken Thomas Borgen (på billedet øverst) og to andre direktører.
Der er to slags ansvar. Det personlige og så et selskabsansvar. Og der er to slags sager – straffesager og civile sager.

De personer, der har handlet forkert og kriminelt i Danske Bank, sad placeret langt væk fra ledelsen i København, og de personer har politiet i Estland taget sig af.
Så det spørgsmål, det danske politi skulle undersøge i forhold til topcheferne i København, var, om de kunne straffes efter straffeloven.

Sigtelserne er frafaldet

Jeg har fået mange spørgsmål om begrebet uagtsomhed her i brevkassen – for eksempel i forbindelse med uagtsomt manddrab.
Personer, der uagtsomt forvolder andres død, får langt mildere dom end dem, der gør det forsætligt.

Strafansvar for de sigtede direktører i Danske Bank kræver ifølge straffeloven, at de har udvist grov uagtsomhed.
Der skal altså mere end almindelig uopmærksomhed eller fejlbedømmelse til for at blive straffet.

Egentlig var det måske mere overraskende, at politiet overhovedet rejste sigtelse mod de tre direktører.
Man er nemlig normalt meget tilbageholdende med at gå efter enkeltpersoner i sager om systemfejl i den finansielle sektor.
Sigtelserne er altså nu frafaldet, fordi det er SØIK’s opfattelse, at der ikke er beviser for, at nogle enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan grov grad, at de kan straffes.

Hverken vinder eller taber

Og som jeg har skrevet om før, kan Anklagemyndigheden kun rejse tiltale ved retten, hvis man er rimelig sikker på, at der vil ske domfældelse.
Dette princip er med til at sikre, at ingen uskyldige bliver tiltalt og risikerer domfældelse.

Der skal meget til for at rejse tiltale ved retten. I alle slags sager. Nogle mener for meget.
Jeg anser ikke frafaldelsen af sigtelserne som et nederlag for SØIK, hvis rolle det jo netop er at afprøve svære problemstillinger i sager med mistanke om økonomisk kriminalitet.

Man kunne måske nærmere sige, at det ville være et nederlag for SØIK at tabe en sag ved retten.
Man kan dog også argumentere for, at SØIK slet ikke vinder eller taber sager, men “fører” sager ved retten.

Ikke nødvendigvis slut

Så strafferetligt er sagen nu slut for Thomas Borgen og de andre direktører. Intet tyder efter en grundig politiundersøgelse på, at bankdirektørerne har gjort noget kriminelt, hverken forsætligt eller groft uagtsomt.
Men derfor er det hele ikke nødvendigvis helt slut.

For som i mange andre sager med banker, bankdirektører og andre i den finansielle verden, er der også i sagen om den enorme hvidvask i Danske Banks filial i Estland en stribe civile erstatningssager på vej.

Flere tidligere topchefer i banken, blandt andre Thomas Borgen, er stævnet af investorer.
Sagsøgerne og deres advokater skal så her bevise, at Borgens og de andres handlinger eller undladelser har ført til tab, selv om der altså ikke er foregået noget kriminelt.
Men man kan godt være dårlig til sit arbejde eller have “sovet i timen” og derfor blive dømt til personligt at betale erstatning, også selv om man ikke er kriminel. Det skal de civilretlige søgsmål afklare.

To spor

Sager mod professionelle aktører i finansverdenen har altså typisk to spor, et strafferetligt og et civilretligt.
Flere sager har medført store erstatninger, selv om der strafferetligt ikke var noget at komme efter.
Så at sige, at der aldrig sker noget, er ikke korrekt, men det kan være en kompliceret og langvarig affære.

Venlig hilsen Bent

 

Sagen mod Danske Bank drejer sig om hvidvask af milliarder i bankens estiske filial gennem flere år.

Sagen mod Danske Bank drejer sig om hvidvask af milliarder i bankens estiske filial gennem flere år.