Rasmus blev misbrugt som barn

Rasmus var 11 år, da han blev misbrugt første gang. Fra at være en glad dreng, blev han fjern og hidsig. I årevis lukkede han af for tankerne, indtil han en dag som voksen tog sig selv i at råbe ad sin lille søn.

Tankerne føles som en tsunami, der vælter rundt i hans hoved. Det er lørdag aften, og de sidste mange dage har han bedøvet sig selv med alkohol og hash. For en stund har han holdt tankerne ud i strakt arm, men denne dag kan han ikke mere. Mens han sidder på sengen i sin lejlighed, begynder tårerne at trille ned ad kinderne. Han sætter sig ud under bruseren, og en tanke begynder at tage form. På loftet har han et reb. Han har købt det til sin farfar. I stedet henter han rebet og sætter det fast i loftlemmen. Derefter stiller han sig op på en taburet med løkken rundt om halsen.

– Det er okay. Du behøver ikke at holde det her ud mere, siger hans tanker til ham, mens han træder ud med den ene fod.

Pludselig hører han et voldsom råb. Hans øjne søger efter lyden, men der er ingen i lejligheden. Til sidst går det op for ham, at det er ham selv, lyden kommer fra.

Opvokset i kernefamilie

Byen Bov, nær den tyske grænse, var omdrejningspunktet for Rasmus’ opvækst. Omgivet af marker og med en stor del af hans familie i nærmeste radius, levede Rasmus udadtil et liv som så mange andre. Han husker sammenholdet i familien, og hvordan der ofte var folk indlogeret i kælderen, hvis de ikke havde andre steder at bo. Efter skole var han ofte sammen med sin kusine eller sine venner.

– Der var en del uudtalte normer i familien. Hvis der var problemer, snakkede man ikke højt om dem, og hemmeligheder var noget, man ikke fortalte videre, fortæller 35-årige Rasmus Hinrichs.

Han var en følsom dreng, der hurtigt blev ked af det, hvis han blev fik skæld ud eller blev udsat for hårde ord, og han fik ofte af vide, at han skulle mande sig op. Hans frirum var ofte den vante tur ned til sin farmor og farfar. Det hyggelige stisystem hen til enderækkehuset, hvor hans farmor ofte havde set ham komme og stod klar med en åben favn. Han husker, hvordan farmoren gav ham franskbrød med smør og sukker. Hans farfar sad ofte hjemme og så fjernsyn.

– Når min farmor gav mig et knus, følte jeg mig virkelig tryg. Hun var indbegrebet af godhed, og hvis hun ikke var der, sad jeg altid i farmors stol, der havde en fordybning. Ved siden af stod en taburet med et ugeblad og hendes kaffekop, fortæller Rasmus.

Ødelæggende hemmelighed

En dag var hans farmor ikke hjemme. I stedet satte han sig i hendes stol, mens farfaren så tennis. Pludselig begyndte farfaren at udspørge Rasmus om hans krop. Rasmus fik en ubehagelig fornemmelse, og da farfaren fjernede tæppet, havde han ingen bukser på. Den dag blev Rasmus misbrugt seksuelt for første gang. Han blev ved med at sende et signal til sine ben om at løbe, men de lystrede ikke, og da han efterfølgende tog sit tøj på og havde bundet sine sko, tog en hånd fat i ham.

– Det er vores hemmelighed, sagde farfaren lavmælt.

– Da jeg kom hjem, satte jeg mig op på mit værelse og græd, mens jeg kiggede ud over markerne. Jeg vidste, at der var sket noget forkert, men jeg var samtidig også flov over det. Der begyndte min frygt for, at det ville ske igen, for han havde sagt, at han ville hente mig efter skole, forklarer Rasmus.

I den efterfølgende tid blev han en skygge af sig selv. I stedet for at følge med i undervisningen, kiggede han konstant på uret. Han ville væk, inden skoledagen var slut, for han vidste, at hvis farfaren stod klar uden for skolen, var der ingen vej udenom.

Blev aggressiv 

For at slippe, begyndte Rasmus at lyve, og han tog ofte en stor omvej hjem, så han ikke skulle ud ad hovedindgangen til skolen. Han begyndte at blive udadreagerende, og han husker, at han i den periode smadrede sin dør på værelset og en dag jagtede sin bror med en brødkniv.

Overgrebene fortsatte, da Rasmus på et tidspunkt begyndte at gå til håndbold om aftenen. Der begyndte hans farfar at hente ham i bil.

– Det var slemt nok at blive misbrugt i huset, men det var klaustrofobisk at sidde i den bil, hvor jeg ikke kunne komme væk. Jeg husker især hans hænder på min krop, og hvordan jeg skulle røre ved ham. Det værste var, når han proppede sin tunge ind i munden på mig. Jeg følte, jeg blev kvalt, og jeg kan stadig huske skægstubbene, der kradsede.

Rasmus sagde ofte, at han kørte med en vens forældre hjem efter håndbold, i stedet gik han den lange vej hjem i mørke.

– Jeg var mørkeræd, men jeg foretrak alligevel at gå fremfor at blive hentet af min farfar, fortæller Rasmus.

Som 15-årig fik han lov til at komme på efterskole, og det en kæmpe befrielse at komme væk fra farfaren.

Skabe ny identitet

– Samtidig havde jeg behov for at lægge det bag mig og skabe en ny identitet. Det kunne jeg på skolen, for der var ingen, der kendte til mig eller det, der var sket.

Rasmus havde et forrygende år, hvor han udviklede sig som menneske. Han fik sin første kæreste og havde sex, fordi han selv havde lyst. Men til trods for, at han udadtil kunne skabe en ny Rasmus, kunne han ikke holde tankerne og skammen væk.

Som 18-årig flyttede han i egen lejlighed og blev nabo til en ven. Alkoholforbruget blev større, og hash blev en del af hans måde at dulme det kaos, han havde i hovedet.

Den dag, Rasmus ville hænge sig, forstod han, at han måtte ændre sin måde at leve på.

– Jeg så mine forældre for mig. At de skulle finde deres søn hænge der i en løkke. Det kunne jeg ikke bære. Men jeg vidste også, at jeg blev nødt til at ændre noget.

Han begyndte at drikke mindre, og han lagde afstand til nogle af de venner, som ikke var gode for ham. Og da en gammel veninde en dag ringede og opfordrede ham til at flytte til København og begynde på en frisk, gik der ikke lang tid, før han havde fundet sig et job og en bolig i Hovedstaden.

Holdt mennesker på afstand

Et nyt liv begyndte at tage form. Ingen kendte ham, og da han blev barchef på en af de populære barer i København, følte han sig ovenpå. Men selv om han ofte havde en ny pige med hjem, lukkede han ingen helt ind.

– Jeg havde bygget en mur op omkring mig og kunne slet ikke mærke mine egne følelser. Jeg prøvede at holde tankerne på afstand, og i perioder lykkedes det, men pludselig kunne de ramme mig, og så fik jeg det dårligt, forklarer Rasmus.

På trods af sin indre uro, fik han en kæreste, og han var lykkelig, da hun blev gravid. Men en dag, da deres søn var omkring otte måneder, slog det klik for Rasmus. Drengen græd, og uanset hvad, kunne Rasmus ikke trøste ham.

Skreg af sin søn

– Jeg tog mig selv i at råbe højt, at han skulle holde kæft. Jeg kan stadig huske hans forskrækkede blik, mens han gispede efter vejret. Lige der fik jeg et billede af en far, jeg ikke ville være. Så jeg vidste, at jeg blev nødt til at få noget hjælp.

Rasmus kontaktede en psykolog og ved andet besøg fortalte han for første gang om de år, hvor han blev misbrugt seksuelt af sin farfar. Da han efterfølgende kom hjem, blev han mødt af sin svigermor, der gav ham et stort kram.

– Hun sagde, at det var okay. Det var lige præcis de ord, jeg havde brug for at høre. Så det var en kæmpe lettelse at få det fortalt, fortæller Rasmus.

Han valgte efterfølgende at fortælle det til sin bror, og de tog sammen til hjembyen, hvor de havde samlet familien. Her afslørede Rasmus sin hemmelighed.

Hemmeligheden afsløret

– Det viste sig, at min søster havde været udsat for det samme, og det blev jeg enormt ked af. Men fordi vi var opvokset med, at man holdt på en hemmelighed, havde vi aldrig sagt noget, fortæller Rasmus, der med stor opbakning fra sine forældre valgte at melde sin farfar til politiet.

Svedende og bange måtte Rasmus fortælle de smertefulde detaljer fra vidneskranken, mens farfaren sad og kiggede på ham.

Da dommen efterfølgende blev læst højt, var det med en blanding af lettelse og frustration. Hans farfar blev idømt en straf på et halvt års fængsel, som på grund af hans alder blev gjort betinget.

– At han kunne slippe med så lav en straf, forstod jeg simpelthen ikke.

Den dag Rasmus forlod retten, var det som den 12-årige dreng, der var blevet misbrugt. Han havde brug for hjælp, men han anede ikke, hvor han skulle finde den henne.

– Jeg manglede nogle værktøjer til at håndtere mine følelser, og jeg ville ønske, at der var nogen, der havde taget mig i hånden og fortalt mig, hvad jeg skulle gøre. Jeg fandt ud af, at den hjælp, der fandtes, mest var til kvinder, så det endte med, at jeg selv måtte betale, fortæller Rasmus, der har brugt op mod 400.000 kr. på terapi og en uddannelse som psykoterapeut.

Hjælper andre

I dag arbejder han selv som coach og hjælper andre, der har stået i samme situation som ham, og han bliver dagligt kontaktet af mænd eller pårørende, der har lignende oplevelser.

Når Rasmus kigger tilbage på sit liv, så er han i dag glad for, at hans liv har formet sig, som det har gjort. Han er sammen med sin hustru på 12. år og han har to sønner på henholdsvis 10 og seks år. Dog mistede han sin elskede farmor et år efter, at han mødte sin kone.

– Det har været hårdt, men jeg valgte heldigvis at bryde den hemmelighed, som jeg var for bange til i mange år, siger Rasmus, der håber, at han med sin historie, kan få andre seksuelt misbrugte til at åbne op.

– Det er forbundet med utrolig megen skam. Især som mand. Men det bedste du kan gøre, er at få sat ord på tankerne over for en person, du stoler på. Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv. I dag er det ikke længere min identitet, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg har et fantastisk liv i dag.