Rusen fyldte alt i mit liv

Klokken er tre om natten den 12. december 2005. Sanna Lindquist er 19 år og kommer som sædvanligt bedugget hjem efter at have drukket sig fuld på et værtshus i Södermalm og sniffet amfetamin hos en ven.

Hun deler den rodede lejlighed i Stockholm-forstaden Bagarmossen med sin far, hvis alkoholmisbrug er eskaleret siden deres labrador pludselig gik bort et par uger tidligere. Han lindrer sorgen med sprut.

Denne vinternat finder Sanna ham på gulvet i stuen. Det er ikke første gang. Hun får vækket ham nok til at kunne slæbe ham ind i hans soveværelse. Det stinker af tis. Hun efterlader ham ved sengekanten med ordene: “Du kan selv tørre dit tis op,” inden hun går ind til sig selv og falder i søvn. Næste dag finder hun sin far livløs på knæ foran sengen. Ansigtet, der ligger fladt mod madrassen, er blåt. Hun skriger, inden hun med skælvende hænder ringer 112.

Elskede far 

– Fars død var det sværeste at skrive om, netop fordi det er så følsomt for mig, siger 35-årige Sanna fra Bagarmossen om den skæbnesvangre nat for godt 17 år siden.

– Det, jeg er mest ked af i dag, er, at jeg ikke var der for ham. At jeg ikke hjalp ham i stedet for at være vred. Men jeg havde nok i mine egne problemer.

Sanna har dedikeret sin selvbiografiske lydbog “Flickan från Bagarmossen” (Pigen fra Bagarmossen, red.) til sin elskede far. Bogen har hun skrevet sammen med journalist Helen Bjurberg.

Den indledes med, hvordan hendes forældre blev et par, da de udvekslede breve med hinanden, imens de begge afsonede hver sin fængselsstraf, og hvordan de senere flyttede ind i en lejlighed i Bagarmossen og fik datteren Sanna. Hendes mor misbrugte heroin, som hun finansierede ved at sælge sex på gaden og ved at sælge stoffer. Hun var fraværende i lange perioder, men kunne pludselig dukke op derhjemme, og så var der ballade. Sanna var kun et par år gammel, da hun så sin mor true sin far med en kniv.

Læs også:

27-årige Christina er ædru alkoholiker

Far gav stabilitet 

Det var hendes far, som var en form for stabilitet, på trods af at han ofte drak for meget. Han stegte hakkebøffer, ordnede fødselsdagsfester og tog Sanna med på ferier. Men hun var knap blevet teenager, inden hun selv havde sin første brandert. Hun faldt straks for den befriende bedøvelse, som rusen gav.

Snart afprøvede hun stoffer som kokain, ecstasy og amfetamin og hang ud med mennesker, hun kunne relatere til, der også havde misbrugsforældre. Hun pjækkede så meget, at hun droppede ud af gymnasiet for at bruge al sin tid på at feste. Stoffer blev også et tilflugtssted i sorgen, efter hendes far døde.

I 2.g droppede Sanna ud af gymnasiet, og brugte al sin tid på at feste.

Solgte sig for narko

Hun brugte pengene, som hun arvede efter sin far, på en rave-festival i Tyrkiet. Fallit og hjemme i Bagarmossen fortsatte den negative spiral med fester og destruktive forhold, som ofte betød, at hun måtte betale sine stoffer med sex. Det skete, at hun i rusmidlernes tåge også blev udsat for seksuelle overgreb.

Flere gange søgte hun hjælp for at komme ud af misbruget, og til sidst lykkedes det, 28 år gammel. På det tidspunkt arbejdede hun allerede i hundedagplejen Stjärntassar (Stjernepoter, red.) i Bagarmossen og fik uvurderlig støtte fra sin chef, Marie.

– Marie har været supervigtig for mig. Hun har altid være der, set mig og spurgt til mig. Og tilgivet mig, når jeg har været mandagssyg og pjækket fra arbejde. Hun har haft tålmodighed.

Læs også:

Misbruget var ved at slå mig ihjel

Et roligt liv 

I dag har Sanna været ædru i godt syv år. Hun har en app på mobilen, som tæller dagene. Hun deler sin toværelses lejlighed i Bagarmossen med sin hund Flippa og katten Cindy.

– Livet føles roligt og godt lige nu, jeg er faktisk tilfreds med tilværelsen, siger hun og tilføjer med et grin:

– Inden jeg blev ædru, var det en ganske usædvanlig følelse.

Hendes “nye liv” er langt fra den tidligere kaotiske tilværelse. På en almindelig dag står hun op lige før klokken seks om morgenen, klæder sig på og går den korte vej hen til hundedagplejen sammen med Flippa. Her har Sanna arbejdet i fire år og fået faste opgaver og ansvar. Klokken 18 lukker de, og senere på aftenen tager Sanna bilen til Haninge, hvor hun træner thaiboksning. Det bidrager til både ro og adrenalinsus.

Når hun er hjemme igen, slapper hun af med en tv-serie, eller også kommer hendes kæreste Babek forbi. De blev et par kort tid efter, at Sanna blev ædru, og han skiller sig ud fra hendes tidligere kærester. Babek har aldrig taget stoffer og gider ikke at være fuld.

– I mine tidligere forhold er det ofte endt med, at vi har snakket om misbrug, og så er det næsten som om, at man planlægger et tilbagefald. Man kommer nemt til at glorificere misbruget. Med Babek kommer emnet næsten aldrig op, og det tror jeg, har været godt for mig.

Læs også:

Maria voksede op i to misbrugshjem: Min barndom var kaotisk

Helende at skrive 

Også skrivningen har været nyttig. Hun beskriver det som terapeutisk – en ventil for alle følelserne. Det var efter, at hendes mor i 2017 gik bort af lungesygdommen kol, at Sanna fik kontakt med Helen, og de bestemte sig for at skrive bogen. Sanna følte et behov for at søge svar og efterspurgte journaler, domme og papir fra de sociale myndigheder.

– Det, som forbavsede mig mest, da jeg arbejdede med bogen, var nok helheden – at jeg har oplevet så meget. Jeg indså, at min opvækst var værre, end jeg selv havde forstået.

At få puslespilsbrikkerne på plads har givet hende en bedre forståelse for sin mor og far. De havde begge erfaringer, som kan – om ikke undskylde – så i det mindste forklare deres handlinger.

Da Sannas mor gik bort, forsvandt den konstante uro, som var forbundet til hende.

Vreden er forsvundet

– Den vrede, jeg har haft, er forsvundet. Men var jeg ikke blevet ædru, havde jeg nok fortsat været vred over, at jeg ikke fik en tryg opvækst, og at myndighederne ikke tog et større ansvar. De senere år har jeg fået en større distance til alting og en større forståelse for, hvorfor det var, som det var.

Hun beskriver forholdet til sin mor som destruktivt, og da hun gik bort, forsvandt den konstante uro, som var forbundet med hende.

– Det var en befrielse.

Hun savner derimod sin far hver dag. Når hun tænker på ham, er det først og fremmest på de gode stunder, de havde sammen.

– Han var en omsorgsfuld person og grundlæggende ordentlig. Han havde fejl, som f.eks. at han drak for meget. Men mine bedste minder i livet er fra de somre, hvor vi var på vores landsted i Järvsö, bare ham og mig. Der var der ingen elendighed, der havde jeg det godt.

Ikke alle sår heler 

Sommetider kan hun fundere over, hvor hun ville have været i dag, hvis hun aldrig var begyndt på stofferne, ikke var droppet ud af gymnasiet og i stedet havde fortsat med at studere. Som barn havde hun en drøm om at blive dyrlæge – måske havde hun arbejdet som det i dag. Samlet set er taknemmeligheden dog større end bitterheden.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg fravalgte stofferne til sidst.

Det seneste år har Sanna været i kontakt med socialtilsynets støttecenter for personer som har erfaring med seksuelt selvskadende adfærd eller sex mod betaling.

Der venter hun nu på at blive udredt for posttraumatisk stressforstyrrelse, ptsd. Hun håber, at det kan være et skridt på vejen til at tage hånd om “de sidste skadede dele”.

Læs også:

Louise dulmede sig med stoffer: Jeg var en vred pige

– Jeg tror ikke, at alle sår kan heles, men jeg tror, at man kan lære sig selv at leve med dem på en bedre måde, hvis man får de rette værktøjer. Så jeg vil ikke lukke bogen om mit liv helt og glemme. Det jeg har været igennem, er en del af den, jeg er i dag.

Vil skabe genkendelse 

At Sannas livshistorie igennem lydbogen nu er blevet offentlig, indebærer for hende en vis lettelse. Samtidig kan hun sommetider være bange for, at folk kommer til at dømme hende. Alligevel synes hun, at det er det hele værd.

– Da jeg var lille følte jeg mig alene i verden. Hovedformålet med denne bog har været at turde lade min stemme blive hørt, så de, som har brug for det, kan lytte til den. At høre en historie, som man kan genkende sig selv i, kan betyde enormt meget.

Sannas far bragte på trods af sin afhængighed stabilitet til Sannas liv.

Læs også:

Tog stoffer som 13-årig