Sarahs far sprang i døden: Jeg fik aldrig sagt undskyld

Sarah og hendes far havde et tæt forhold, men i februar sidste år blev de uvenner, og 14 dage efter tog han sit liv. Lige siden har Sarah kæmpet med skyldfølelse over sin fars tragiske skæbne.

Bo Ebsen var klædt helt i hvidt og havde iført sig meditationssmykker om halsen og håndleddene. Der var noget ceremonielt over øjeblikket, hvor han stod på toppen af Vejlefjordbroen den sene aften i marts og kiggede ud mod lysene fra byen en sidste gang.

To timer forinden havde han forladt sit hjem og kørt rundt i sin bil til forskellige steder i Vejle som for at tage afsked med byen, hvor han havde tilbragt det meste af sit liv og boede med sin kone, deres tre børn og med sin ældste datter Sarah som nabo.

– Jeg tror ikke, at han var bange eller fortrød på vej ned, da han sprang. Han havde gjort sig klar, så han må også have været afklaret med det. Hvis jeg kender ham ret, så stoppede han bare sin bil på broen, steg ud af den og sprang. Han har ikke stået og ventet, siger 31-årige Sarah Kruse om sin fars sidste sekunder.

Den sidste dag, hun så ham i live, var præcis en måned forinden. Den 3. februar 2022.

– Jeg kunne se på ham, at han havde det dårligt. Han var stoppet med at klippe sit hår, som han ellers altid trimmede, og han havde ladet sit skæg gro langt, hvor han normalt havde skægstubbe. Han sagde til mig, at han var så ked af, at vi skulle flytte, og han tiggede og bad mig om at lade være. ”Vi har det så godt, Sarah. Bliv nu her”, sagde han.

Havde en konflikt

Sammen med sin kæreste og sine fem børn havde Sarah besluttet at rykke teltpælene op og starte et nyt liv i København. Hendes far var langt fra enig i beslutningen.

– Vi havde en lang samtale om det under vores sidste møde, som heldigvis sluttede med, at vi krammede hinanden, og han sagde, at han elskede mig. Men efterfølgende talte vi igen om det i telefonen og endte med at have en konflikt, der kom så langt ud, at jeg til sidst bare flyttede, og vi ikke længere var på talefod, fortæller Sarah stærkt berørt.

 

Sarah mistede sin far, Bo, i marts sidste år. Han blev 52.

Sarah mistede sin far, Bo, i marts sidste år. Han blev 52.

 

14 dage efter hun flyttede, tog hendes far sit liv. Skyldfølelsen, der væltede ind over hende efter hans død, var lige så ubærlig som sorgen.

– Jeg ved, han havde mange ting, han kæmpede med, men jeg har også følt, at det, at vi rykkede fra ham på den måde, har været med til at få hans bæger til at flyde over, fordi vi var så stor en del af hinandens liv.

Sarah så sin far hver dag, indtil det gik galt mellem dem.

– Vi var rigtigt tætte. Min far var så sjov og kunne altid få mig til at grine helt nede fra maven. Han var som en teenager, fuld af liv og fjollede rundt.

 

Sarah har gennem hele livet haft et tæt bånd til sin far, men 14 dage før hans død gik det galt mellem dem.

Sarah har gennem hele livet haft et tæt bånd til sin far, men 14 dage før hans død gik det galt mellem dem.

 

Men bag den lune humor og det store smil, som Sarahs far altid havde på læberne, gemte sig et tungt sind og mørke tanker, som han skjulte for de fleste. Men ikke for Sarah.

– Vi havde mange dybe snakke, og han fortalte mig, hvordan han i virkeligheden havde det. Han led af angst, depression og tankemylder og havde også ocd, som påvirkede ham meget. Nogle dage kunne han ikke engang overskue at gå i bad eller handle og prøvede bare at overbevise sig selv om, at han skulle være her en dag mere. Han talte ret åbent om døden og nævnte for mig, at det var en befrielse for ham at tænke på det, når det var svært.

 

”Vi under dig fred”, står der på Bo Ebsens gravsten. 

”Vi under dig fred”, står der på Bo Ebsens gravsten. 

 

Det var ikke nemt for Sarah at flytte væk fra sin far, og slet ikke når han havde det sådan. Men hun ville gerne prøve en ny og spændende tilværelse i hovedstaden og forsøgte at forklare ham det.

Da han ikke viste den forståelse, hun havde håbet, gik bølgerne højt. Begge overreagerede og sagde ting, de ikke skulle have sagt, og det blev det sidste, de hørte fra hinanden.

En frygtelig besked

Den 4. marts vågnede Sarah tidligt om morgenen i sit nye hjem i København og kiggede på sin telefon. Der var en besked fra hendes farmor. ”Din far er død”, stod der.

Sarahs stemme knækker flere gange, mens hun genfortæller, hvad der siden skete.

– Jeg reagerede voldsomt og fløj ud af soveværelset. Min kæreste troede først, at det var vores ene datter, der var sket noget med, for jeg var i panik, men jeg fik hurtigt sagt ”Min far, min far”. Det var det eneste, jeg kunne sige. Og så faldt jeg sammen.

Fire timer efter, at Sarah havde modtaget den frygtelige besked, ankom hun til Vejle, hvor detaljerne om hendes fars skæbne langsomt gik op for hende. En fremmed mand havde set nogen springe fra broen og havde straks ringet til politiet. 52-årige Bo blev hurtigt lokaliseret i vandet og forgæves forsøgt genoplivet, hvorefter han blev bragt til hospitalet, hvor familien senere samledes for at se ham og tage afsked.

– Det er det værste, jeg har prøvet i mit liv, siger Sarah og ryster på hovedet.

I lang tid efter havde hun selv svært ved at se meningen med at leve videre.

– Jeg var ædt op af skyld og skammede mig helt vildt. Jeg var overbevist om, at jeg havde kunnet stoppe det, hvis jeg ikke var flyttet, og jeg havde det så dårligt over, at jeg aldrig nåede at sige undskyld til ham for den måde, jeg reagerede på. Det var så udmattende at tænke på, at jeg skulle leve videre sådan, og det var en kamp hver dag at komme ud ad sengen.

 

– Jeg var overbevist om, at jeg havde kunnet stoppe det, siger Sarah om den skyldfølelse, der ramte hende efter farens død.

– Jeg var overbevist om, at jeg havde kunnet stoppe det, siger Sarah om den skyldfølelse, der ramte hende efter farens død.

 

Heldigvis kæmpede Sarah videre.

– Jeg kan jo ikke forlade mine børn, så selvfølgelig skal jeg leve videre. Det ville min far også have ønsket, og mine børn skal aldrig nogensinde igennem det, som jeg er igennem lige nu.

Sarah er stadig hårdt mærket af både sorg og skyldfølelse, og hun har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om, at Selma kan skabe forbindelse til hendes far, så hun kan sige undskyld, og de kan blive forsonede.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.

Hvis du tænker på selvmord

Kontakt Psykiatrifondens telefonrådgivning 39 25 25 25. Information og hjælp – personligt og anonymt. Mandag til torsdag kl. 10-22. Fredag til søndag kl. 10-18.