Skilt efter 42 år: Fik beskeden i en e-mail

Da Karen åbnede e-mailen lige op til jul, havde hun været gift med sin mand i 42 år. De har tre voksne døtre, seks børnebørn, og Karen havde aldrig forestillet sig, at hendes mand ikke længere skulle være hendes mand. Men nu havde han sendt hende en e-mail. Og i den fortalte han, at han ville skilles.

Hun husker det øjeblik, hvor hun læste den som et sort-hvidt billede, der satte sig fast.

– Sort-hvid billeder er et tegn på chok. Og det var virkelig et chok. Jeg oplevede det, som om mit liv blev sprængt i luften. Jeg er den gammeldags type, der troede, at jeg havde sagt ja til et ægteskab på godt og ondt, og til døden os skiller. Selvfølgelig havde der været op- og nedture. Men vi havde altid klaret det hele, og det troede jeg, vi skulle blive ved med. Skilsmisse var simpelthen aldrig en mulighed for mig, siger 71-årige Karen, som en del nok kender fra DR-programmet Mormor på mandejagt.

Vil gerne vise andre en ny og god vej

I programmet følger vi en række singlekvinder i mormor-alderen, der leder efter kærligheden. Det er bestemt ikke kedeligt.

Tværtimod er det et livsbekræftende program om, at man aldrig vokser fra kærligheden eller mister troen på den, og at man faktisk kan have det ret skægt, mens man leder efter den.

Karen er mormor og en af dem, der med rød læbestift, høje grin og farverige skjortebluser kaster sig ud i livet. Hun har valgt at vise lidt af det liv i håb om at give inspiration. Hun vil gerne vise andre, at selv om livet ser sort ud og tager en skarp drejning, man ikke selv har valgt, så er der altid en ny vej. En god vej.

Naboer gjorde en forskel

Hun ved, hvad hun taler om. For det kom i den grad bag på hende, da hendes mand pludselig af personlige årsager ville skilles.

Først var Karen ikke sikker på, at han mente det. De havde et privilegeret liv i Texas, USA, hvor de havde boet i en årrække. Men da hun til sidst spurgte ham lige ud, om han ønskede, at hun forlod huset og flyttede hjem til Danmark, var svaret ja. Så mens han var på en forretningsrejse i Canada, pakkede seks flyttefolk og Karen hendes ting, imens hun og naboerne gik og græd sammen. Naboer, som gjorde en forskel.

– De var så skønne og elskelige og kom med mad, hjælp og knus.

I Ude og Hjemmes podcast ”Min kærlighedshistorie” fortæller Karen sin kærlighedshistorie.

Det var min redning at handle

Karen var 67 år, da hun ankom med sit flyttelæs til Danmark og skulle begynde forfra.

– Jeg har aldrig tænkt: ”Hvad skal der dog blive af mig?” Jeg har mere tænkt: ”Hvad skal jeg nu gøre?” Det har altid været min redning at handle. Så det gjorde jeg.

Nu bestemmer hun over sit eget liv og hus

Karen skabte sit nye liv fra bunden. Hun tegnede selv sit hus, så i dag bor hun i et hjem, hvor det er hende, der har bestemt, at køkkenet skal ligge på første sal, så hun har udsigt over hele Aarhus, når hun snitter løs ved køkkenbordet. Og hende, der har valgt alt, lige fra de store vinduer til alle møblerne i turkis, røde og gule farver. Hendes indretning er nemlig lige så farverig som hendes garderobe.

– Jeg har indrettet mig anderledes, end da jeg var gift. Et ægteskab er jo et kompromis, og en gang imellem må man slæbe en sofa ind, som man ikke bryder sig om, siger Karen.

Har været alle følelser igennem

Selvfølgelig har hun ikke kun siddet smilende i den turkisblå lænestol. Der har været masser af mørke dage. Faktisk har hun været hele følelsesregistret igennem, siden hun blev skilt.

– Jeg havde en hel uge, hvor jeg gik rundt i min baghave og var vred. Jeg var så gal, som hun siger.

Der har også været dage med sorg og savn, fordi hun i en periode kun huskede det gode fra ægteskabet.

– I den tid havde jeg svært ved at se noget dårligt i mit ægteskab. Jeg syntes kun, jeg havde mistet alt det gode. Til sidst besluttede jeg også at kigge på det, der ikke havde været godt, så jeg tog et stykke papir og skrev de negative ting ned.

Karen havde i det hele taget stor glæde af papir og blyant. For der var mange ting, der blev mere forståelige, når de kom på skrift.

– Jeg skrev også ned, hvor jeg selv havde taget fejl. Det var ikke så sjovt, men det var nødvendigt. Vi havde jo været to om det, siger Karen.

Ser signalerne klart

I dag ser hun sit ægteskab mere klart. Ligesom hun ser de signaler, der til sidst viste, at hun heller ikke trivedes i det.

– I det sidste halvandet år af ægteskabet havde jeg kraftig næseblod, nærmest hver dag. Da jeg flyttede tilbage til Danmark, stoppede det og har ikke været der siden. I mine øjne var det tårer, der kom ud gennem næsen som blod, fordi jeg var ked af det. Faktisk er det fantastisk, hvordan det mentale påvirker det fysiske. Det handler bare om at have fokus på kroppens signaler, fordi det er som et kompas for ens liv.

Coronaen var en gave midt i skilsmissen

Der var mange forskellige følelser lige efter skilsmissen. Karen havde rigelig tid til at føle dem, for da hun begyndte at pakke flyttekasserne ud i sit nye hjem, lidt uden for Aarhus, brød Corona-krisen ud.

– Coronaen var en gave for mig. Jeg kunne gå alene og være ked af det og sur og tillade alle følelser, så de kunne guide mig. Ude i samfundet er der jo en slags hierarki mellem følelserne. Vi må gerne være glade og lykkelige, men det er ikke så fint at være vred og trist. Det er egentligt uklogt. For vi har jo alle sammen alle slags følelser, og det er vigtigt at lytte til dem alle sammen, siger Karen, som oplevede, at da Coronakrisen sluttede, sluttede hendes skilsmissekrise også.

Du skal da på Tinder

Hun havde heldigvis et socialt liv at komme ud til i Danmark. Foruden alle sine børn, havde hun gode venner, og en aften var hun på besøg hos et vennepar, som fik hende til at kigge i en ny retning.

– Du skal da på Tinder, lød opfordringen.

På det tidspunkt anede Karen ikke, hvad Tinder var. Godt nok havde dating-app’en eksisteret længe, men ikke i Karens verden.

– Den slags lå mig fjernt, men de fik skubbet til mig, og jeg følte mig nærmest som en teenager efter den aften.

Gummistøvler og stiletter

I dag har Karen været på dating.dk og Tinder i nogle år med et vellignende foto og en tekst, som blandt andet fortæller, at hun både ejer stiletter og gummistøvler. Og løbesko til den dag, hun finder en at løbe væk med. Den profil har ført hende på mange dates. Og gjort hende en del klogere på datinglivet og på mænd.

Skrev med falsk profil

– Hurtigt begyndte jeg at skrive med en, som jeg blev ret forelsket i. Men så lagde jeg mærke til, at han hele tiden var enig med mig. Det var lidt mystisk.

Karen havde ret. Det var for godt til at være sandt. Og når noget er det på en datingside, skal man undersøge sagen nærmere.

Så Karen har lært, hvordan man tager et profilbillede og tjekker på Google, om det er falsk. Det var dette.

– Jeg skrev til ham, at jeg vidste, at hans profil var falsk. Det blev han vred over. Det er jo aldrig rart at blive afsløret. Jeg går ud fra, at planen var, at han på et tidspunkt ville skrive, at han ville besøge mig, men manglede penge. Eller at hans moster var blevet syg eller noget andet, og så skulle jeg betale. Man kan jo få folk til meget, når de er forelskede. Men hvis nogen siger, at de ikke lige har pungen med, skal man løbe væk med det samme, griner Karen, som har lært at tænke sig godt om i datinglivet.

– Man skal være streetsmart, som hun siger.

Man ikke skal ikke skrive med mændene for længe

Hun har også lært, at hun hurtigt skal mødes med mændene i stedet for at skrive med dem længe. Som ham, hun rigtig godt kunne lide på skrift, men da hun stod over for ham og hans nikotingule skæg i virkeligheden, ændrede hendes opfattelse sig. Ikke mindst da hun fandt ud af, hvor glad han var for øl. Og hvor sur, han var på sin ekskone og resten af familien på grund af en arvestrid.

– Så skyndte jeg mig væk. I min alder skal man ikke have mænd med problemer. Det vil jeg ikke rodes ind i. Nu skal mit liv være godt og sjovt igen.

En mand skal være sjov og galant

Karen har også et klart billede af, hvad en god date er.

– En mand skal kunne tale i hele sætninger og have humor, siger hun. Ligesom hun gerne vil have en galant mand, som holder døren og trækker stolen ud, ligesom i Usa. Og en mand, der betaler frokosten på første date.

– Det forventer jeg. Jeg synes, det er en galant gestus. Så skal jeg nok betale senere. Jeg elsker også sjov, intelligens og kvalificeret modspil. Desuden ønsker jeg at møde en mand, der står ved sig selv og kan sætte ”vejskilte” op for sine grænser, så jeg ikke kommer til at køre over for rødt, griner Karen.

De små ting siger det hele

Der skal ikke så meget til, før en date ender med at blive den sidste.

Faktisk er det de små detaljer, som afslører det store billede. Som den eftermiddag, Karen havde en mand til kaffe og havde været i Rema1000 for at købe fire kanalsnegle, som hun varmede i ovnen.

”Jeg vil blive overrasket, hvis de smager godt,” sagde manden, da sneglene kom i ovnen, men da de kom ud, spiste han hurtigt tre i træk.

– Han sagde ikke et ord om, at de alligevel smagte godt. Der kom ingen ros og ingen indrømmelse af at have taget fejl. Det ville sikkert kendetegne hans væremåde i et parforhold, siger Karen, som af samme grund ikke mødtes med ham igen.

Ønsker glæde og oplevelser

Hun har endnu ikke fundet den rigtige, men hun har stadig troen på det.

– Jeg vil gerne finde en rigtig sød mand, som jeg kan opleve teateret, koncerter, rejser og naturen sammen med. En mand, jeg kan få oplevelser med. For eksempel drømmer jeg om at sejle på de europæiske floder og være til nytårskoncert i Wien. Og en haverejse til England.

Alene men ikke ensom

I dag er det fem år siden, Karen modtog e-mailen, som vendte op og ned på hendes liv. Hun har vænnet sig til at bo alene og klarer fint alt det praktiske, men en gang imellem kan hun godt savne en at dele livet med.

– Når jeg for eksempel står op søndag morgen og ser, at naboen har tændt stearinlys, tænker jeg, at det da kunne være hyggeligt at drikke morgenkaffe med en. Der er megen alenetid. Godt nok har jeg en stor omgangskreds, men hvis jeg skal se nogen, kræver det jo, at jeg arrangerer det. Det sker ikke af sig selv, siger Karen, som dog kun sjældent føler sig ensom i sit farverige hjem. For det meste er hun glad, for der er så meget at glædes over.

Lykken er at højtryksrense sine egne fliser

– For eksempel højtryksrensede jeg alle mine fliser omkring huset. Det gjorde mig beskidt, og jeg var gennemkold. Men bagefter, da fliserne skinnede, og var sandet og havde fået sealer, gjorde det mig glad. Og så er jeg selvfølgelig glad, når jeg er sammen med mine børn, børnebørn og venner.

Har samlet stumperne og fået et nyt liv

Hvis Karen i dag fik en ny mail fra eksmanden, hvor han skrev, om de ikke skulle finde sammen igen, ved hun godt, hvad hun ville svare.

– Nej tak. Min første tanke er: Hvor ville det være kedeligt. Godt nok følte jeg, at mit liv sprang i luften, da han ville skilles. Men det har været spændende at samle stumperne og sætte dem sammen til en endnu smukkere raket, som jeg kan flyve videre i.

Min kærlighedshistorie

I Ude og Hjemmes podcast ”Min kærlighedshistorie” fortæller meget forskellige danskere deres kærlighedshistorie på godt og ondt. Lyt i din foretrukne podcast-app.