Låst inde og misbrugt

Frida troede, hun skulle være med i en reklamefilm. I stedet blev hun spærret inde, bedøvet og solgt til forskellige mænd. Længe tav hun om overgrebet, men nu har hun valgt at tale, og hendes historie bliver fortalt i en ny spillefilm.

For 26 år siden forlod hun Malmø som 18-årig – kun tre uger efter endt uddannelse. Frida Farrell drømte om den store verden og om at blive skuespiller. Efter at have arbejdet som model i Tyskland og Italien, landede hun i London for at gå på skuespilskole der.

– De havde 2.000 ansøgere til hver klasse, men tog kun 23 ind. Så det var dejligt, at jeg kom ind, det var virkelig et første skridt i den rigtige retning.

I London modtog Frida ikke kun sin drømmeuddannelse, men også sit livs største traume. Et traume, som det ville tage et årti for hende at turde tale åbent om.

Det hele begyndte, da hun blev bedt om at komme med til en casting til en reklamefilm. Castingen gik godt, den dengang 24-årige Frida fik jobbet og blev inviteret til en lejlighed for at optage filmen. Fotografen var en mand, der med et smil lukkede Frida indenfor.

– Jeg gik ind, og han lukkede døren og låste bag mig. Jeg syntes, det var mærkeligt, at han låste den, at det ikke skulle være sådan. Men min hjerne havde ikke rigtig tid til at forhindre det, der skete.

Truet og bedøvet

Inden hun forstod, hvad der skete, havde manden taget en kniv frem.

Frygten bredte sig i Frida. Manden gav hende et glas mælk og et sæt undertøj, som han beordrede hende til at tage på. Han tvang hende til at posere foran kameraet, og efter et stykke tid begyndte hun at blive svimmel.

– Så havde mælken nok gjort sin virkning, for det, jeg husker efter det, er, at jeg vågnede i et andet rum. Uden undertøj.

Frida forstod, at hun var blevet bedøvet, og i dag siger hun, at det nok var heldigt i betragtning af, hvad hun blev udsat for i de kommende dage. For flere mænd kom og gik i lejligheden og udsatte hende for seksuelle overgreb.

– Jeg husker glimt af forskellige begivenheder og forskellige mænd, der kom i lejligheden. Jeg fik denne mælk hele tiden, det var den, der holdt mig i ro. Han ville vel ikke have, at jeg skulle angribe mændene.

Alt var væk

En erindring, som står tydeligt hos Frida, er den første gang, hun vågnede efter at være blevet bedøvet. Hun befandt sig i et rum med små vinduer i højde med fortovet udenfor, og hun opdagede, at alle løse genstande, som havde kunnet anvendes til at forsvare sig, var fjernet.

– Alt var væk – toiletsædet, alle køkkenlåger, alle døre. Alt, som man kunne fjerne, var væk. Jeg husker, at jeg tænkte, at jeg ikke kunne være den første, som havde været spærret inde der. Og jeg tænkte: ”Hvad er der sket med de andre, som har været her tidligere?”.

Frida forsøgte at løsne dørkarmen for at slippe ud, men det var umuligt.

De kommende dage gik som et tåget mareridt, hvor Frida blev solgt til forskellige mænd og tvunget til ting, som intet menneske burde opleve.

– Jeg lå der og havde mange forskellige tanker. Jeg tænkte på alle herhjemme, hvad jeg skulle have gjort for ikke at ende der, og hvordan jeg kunne komme ud. Jeg fokuserede på at overleve, rædslen kom senere, når jeg tænkte på, hvad der var sket.

Hvor længe hun skulle være spærret inde i lejligheden, havde Frida ingen anelse om, men formodentlig havde det været betydeligt længere, hvis ikke hendes gerningsmænd havde begået en afgørende fejl på tredjedagen.

– Han virkede stresset og kom ind på værelset og smed noget undertøj til mig.

Flugten

Han sagde, at jeg skulle skynde mig, at der ville komme nogen med det samme.

Han løb ret hurtigt ud igen. Han smækkede døren, men denne gang hørte jeg ikke et klik. Jeg kan huske, at jeg blev helt stiv i kroppen og tænkte, at han garanteret stod og lurede og ventede for at se, om jeg kunne finde på at flygte. Eller også havde han glemt at låse, hvilket virkede helt absurd.

Frida sneg sig hen til døren og pressede sit øre mod den. Hun kunne høre fodtrin forsvinde væk, men hun turde ikke rigtig tro på, at han faktisk havde glemt at låse.

Hun fandt sit tøj pænt foldet sammen på en stol i køkkenet og tog det.

– Jeg åbnede døren meget langsomt og tænkte, at han nok ville stå på den anden side, han var jo ikke dum i hovedet. Det føltes som år, men til sidst så jeg, at han faktisk ikke stod der.

Frida indså, at dette var hendes chance for at flygte, men hun havde ingen anelse om, hvor hun var. Hun så en trappe lige fremme og begyndte at snige sig op ad den. Da hun var oppe, genkendte hun trappeopgangen, det var den samme, som hun var kommet ind i tre dage tidligere. Hun besluttede sig straks for at løbe så hurtigt, hun kunne.

– Jeg holdt op med at tænke og satte bare af sted. Ved porten var der glasdøre, der snurrede rundt, og jeg løb lige igennem dem, ud på gaden og løb bare flere blokke.

Frida anmeldte misbruget til politiet. Men da hun blev bedt om at forklare, hvad der var sket, blev hun ikke behandlet, som hun havde håbet. Hun husker, hvordan de to unge mandlige politibetjente havde en attitude, der gjorde hende usikker og utilpas.

Mareridtet fortsatte

– De stillede spørgsmål, der var vinklet på en måde, der fik mig til at føle mig dum. De spurgte, om han havde tvunget mig ind i lejligheden, og jeg sagde nej, for det havde han ikke. Jeg gik selv ind, men jeg gjorde det uden at vide, hvad han skulle gøre. Havde jeg vidst det, var jeg aldrig gået ind. Men når de sagde: "Jamen, så gik du bare selv derind", begyndte jeg at tænke, at det var min egen skyld. Det var mig, der var dum i mit hoved, fordi jeg gik ind, og derefter holdt jeg bare min mund – i 10 år.

Efter et stykke tid lukkede politiet efterforskningen. Det viste sig, at manden, der bedøvede, solgte og udnyttede Frida, ikke havde oplyst sit rigtige navn. Han havde brugt et taletidskort, så det ikke var muligt at spore mobilen. Han lejede lejligheden på ugentlig basis og betalte altid kontant.

For Frida fortsatte mareridtet også bagefter. Hun kiggede sig altid over skulderen, når hun gik ud i byen, og længe efter havde hun for vane at stoppe et stykke fra porten til sit hus for at kontrollere, at der ikke stod nogen der og ventede på hende. Engang da hun var ude at køre bil og kom i nærheden af ​​gaden, hvor overgrebene fandt sted, fik hun en fysisk reaktion. Hele kroppen begyndte at ryste og holdt op med at fungere.

Det var svært for hende at have forhold til mænd efter det, der var sket i London, men efter et stykke tid mødte hun en mand og blev gift. Hun medvirkede i en række spillefilm, boede i en villa i Beverly Hills og var nabo til nogle af de største navne i underholdningsindustrien. Men under overfladen forblev Fridas traume hos hende.

Med tiden flyttede Frida til USA og forfulgte en karriere som skuespillerinde.

Film som terapi

Hun gik i terapi og fik dermed lidt hjælp til at bearbejde traumet, men det var først, da hun havde besluttet sig for at lave en spillefilm om sin oplevelse, at hun følte, at hun virkelig fik afløb for alt, hvad hun havde skubbet til side i så lang tid.

Filmen “Apartment 407” er baseret på Fridas historie, og hun er både manuskriptforfatter, producer og hovedperson.

– Det har været en stor ting for mig at få lov til at lave filmen. Da jeg allerede var producer og skuespiller, var jeg i stand til at bruge det og lave en film for at hjælpe mig selv, men også for at hjælpe mange andre. At lave filmen har hjulpet mig med at bearbejde det, der skete.

 

Frida og datteren Mia Rose på fire år bor i dag i Malmö, Sverige.

Frida og datteren Mia Rose på fire år bor i dag i Malmö, Sverige.

 

Da filmen kom ud, modtog Frida beskeder fra andre kvinder, der var blevet udsat for lignende overgreb, og som skrev, at hendes mod havde hjulpet dem til også at turde tale åbent om det.

– Jeg vil gerne være en stemme, der bringer den slags ting op, som er svære at tale om. Der findes jo så mange andre kvinder, der har været igennem sådan noget. Hvor mange er ikke gået på date og blevet voldtaget. Eller derhjemme eller i skolen? Det her sker hele tiden, og de tør måske heller ikke tale om det.

Fridas råd til andre, der har været i en lignende situation, er at tale om det. At turde fortælle om, hvad du har været udsat for, vil få det hele til at føles lidt nemmere.

 

Fridas historie blev til filmen Apartment 407

Fridas historie blev til filmen Apartment 407

 

Fridas historie som film

Filmen “Apartment 407”, som fortæller Fridas gruopvækkende historie, har vundet priser ved flere filmfestivaler og kan streames på iTunes, Google Play og SF Anytime.