Vira kan også være din ven: Lovende behandling slår tarmbakterier ihjel

Såkaldte bakteriofager kan måske blive fremtidens medicin mod alvorlige tarmsygdomme, og – hvis forskernes drøm går i opfyldelse – også mod fedme, diabetes og kræft.

Du har årevis fået tudet ørerne fulde af, hvor skadelig virus kan være.

I fremtiden vil du måske lære, at virus virkelig også kan være din ven. Virus ser for eksempel ud til at have et enormt potentiale for at kurere mennesket for kroniske tarmsygdomme.

I et nyt studie i det anerkendte tidsskrift Cell viser en stor, international gruppe forskere, at virus i form af såkaldte bakteriofager meget præcist slår skadelige tarmbakterier ihjel, skriver Videnskab.dk.

De udvalgte tarmbakterier i studiet er knyttet til Crohns sygdom og colitis ulcerosa, også kaldet blødende tyktarmsbetændelse. Begge er kroniske tarmsygdomme.

Det grundige studie peger i retning af, at udvalgte bakteriofager kan samles i en pille og via maven gå målrettet til angreb på skadelige bakterier i tarmen uden alvorlige bivirkninger på mennesker.

Behandlingen går på den måde helt uden om brug af lægemidler som antibiotika, der i dag bruges mod sygdommene, men som øger risikoen for at sprede dødbringende resistens.

Antibiotikaresistens er ifølge WHO én af verdens største trusler mod folkesundheden.

Tidligt stadie

Professor Oluf Borbye Pedersen forsker i sundhedsfremmende tarmbakterier på Gentofte Hospital og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Han har ikke været en del af det nye studie, men set det igennem for Videnskab.dk.

Oluf Borbye Pedersen kalder studiet for intet mindre end “et sandt mesterværk” inden for grundforskning, som forsøger at finde naturligt forekommende vira, “der som missiler dræber bestemte stammer af sygdomsfremkaldende bakterier”.

Det er dog vigtigt for den danske professor at understrege, at forskningen stadig er på et “meget tidligt stadie”.

Centrale dele af forskernes studie er lavet på mus, hvor stammer af bakterien Klebsiella pneumonia, der er knyttet til Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse, er blevet dræbt uden at påvirke andre bakterier i tarmen.

For mennesker er pillen for nu kun blevet tjekket for mulige bivirkninger i et såkaldt fase 1-forsøg.

Forsøget viser ifølge studiet, at fager i selv høje koncentrationer kan klare sig gennem mavesyren og angribe de udvalgte stammer af tarmbakterien uden at påvirke andre bakterier i tarmen.

Den eneste bivirkning ser ud til at være kvalme, som ikke bliver regnet for at være alvorlig.

Meget arbejde forude

Man mangler altså stadig at afklare, om bakteriofagernes effektive nedslagtning af de skadelige Klebsiella pneumonia-tarmbakterier også finder sted i mennesker.

– Og så skal vi også huske, at sammensætningen af tarmmikrobiomet er personligt. Formentlig vil der forekomme flere forskellige stammer af Klebsiella pneumonia og mange andre sygdomsfremkaldende bakteriearter, der er involveret i kronisk tarmbetændelse hos det enkelte menneske.

– Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det betyde, at sammensætningen af en bakteriofag-cocktail til at dræbe bakterier, der medvirker til at forårsage tarmbetændelse, skal skræddersyes til den enkelte patient for at være effektiv.

– Så det er vildt fascinerende videnskab, men der er lang vej forude, før den muligvis kan udkrystallisere sig til en helt ny type behandling, skriver Oluf Borbye Pedersen i en mail til Videnskab.dk.

Store håb

Studiet får eksperterne bag studiet til at drømme om målrettede behandlinger mod et væld af andre sygdomme, der kan have rødder i eller tilknytning til tarmen.

– Vores vision er, at denne nye type behandling potentielt kan udvikles og benyttes mod bakterier knyttet til en række inflammatoriske tarmsygdomme, men også mod bakterier involveret i andre sygdomme som fedme, diabetes og kræft, forklarer studiets seniorforfatter Eran Elinav i en pressemeddelelse.

Det hører med til historien, at flere af de i alt 53 forskere bag studiet opgiver en række interessekonflikter, enten som konsulenter for medicinalbranchen eller tilknytning til firmaer, der bygger på viden om tarmmikrobiomet.

Det gælder blandt andet studiets seniorforfatter Eran Elinav, der står i spidsen for firmaet BiomX, som sammen med et universitet har ansøgt om patent i forbindelse med studiet.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er der dog umiddelbart ingen grund til at betvivle forskningen på det grundlag.

– Hvad angår patenter og bakteriofag-terapiudvikling, er der ikke noget uventet eller forkert her. Det er en forpligtigelse, som alle universitetsansatte har, hvor end man arbejder i verden.

– Det er langt vigtigere for mig at understrege, at der ligger meget krævende forskningsarbejde forude, understreger Oluf Borbye Pedersen.