Find din prævention: Hvilken prævention skal du vælge?

Der findes efterhånden en del forskellige præventionsformer til kvinder.

I Danmark tager vi prævention som en selvfølge, og mange kvinder har stor viden om fordele og ulemper ved de forskellige typer.

I U-lande er muligheden for prævention desværre ikke en selvfølge. Men det er en positiv nyhed, at et stigende antal af verdens kvinder efterhånden har adgang til prævention.

Sundhedsøkonomer og prognoser over menneskers trivsel forudsiger, at hvis kvinder i udviklingslande får færre end tre børn, lever kvinderne længere og er mere veluddannede, mens deres børn er sundere.

Her kommer en kort gennemgang af de præventionsformer, vi bruger i Danmark.

Vi er så heldige, at vi ikke altid kun tænker på præventionsformerne som en mulighed for at udsætte graviditet, men også er bevidste om, at prævention i nogle tilfælde kan give blødningskontrol, mindske blødninger samt reducere uren hud og menstruationssmerter.

Den første lektie er, at der ikke er nogen præventionsformer, hvor man er helt sikker på at undgå graviditet.

Den eneste 100 procent sikre præventionsform er den kedeligste af alle: Nemlig afholdenhed fra sex med en af det modsatte køn.

Med hormoner

Mange kvinder bruger hormonholdig prævention. Der findes to typer hormoner til prævention: Gestagen og østrogen.

P-piller indeholder begge typer hormoner, hvorimod hormonspiralen, p-staven, p-sprøjten og minipillerne kun indeholder gestagen.

Når man bruger præventionsformer med gestagen, er det normalt at have nedsat eller nogle gange slet ingen blødning, men gestagenpræparaterne giver oftere pletblødning end de hormonpræparater, der indeholder både gestagen og østrogen.

De hormonholdige præventionsformer kan alle være med til at regulere eller skabe rod i blødningerne. De kan desuden give bivirkninger som mavesmerter, uren hud og ændringer i humøret.

Desværre virker præparaterne forskelligt fra kvinde til kvinde, så man må prøve sig frem og finde ud af, hvad der virker bedst for den enkelte.

Det ville være nemt, hvis alle reagerede ens på hormoner, men så let er det desværre ikke.

Er du en af de uheldige, der får bivirkninger, må du prøve dig frem og se, om du tåler et andet præparat bedre.

Skaber barriere

Barrierepræparater som kondom, pessar og sæddræbende creme er uden hormoner, men de er som hovedregel ikke så sikre som hormonpræparaterne.

Til gengæld har de færre bivirkninger, og kondomet beskytter også i et vist omfang mod seksuelt overførte sygdomme.

For 30 år siden brugte mange kvinder pessarer, som desværre ikke var så sikre. De senere år er brugen af pessar steget igen, fordi man er blevet bedre til at producere sæddræbende cremer, og dermed er sikkerheden bedre end tidligere.

Mange kvinder, der tidligere syntes, det var mærkeligt at skulle putte noget kunstigt op i vagina, har vænnet sig til menstruationskoppen – og så er det næsten det samme at bruge pessar.

Det er måske også derfor, pessaret er på vej frem igen. Der er dog stadig langt flere kvinder, der bruger hormonprævention end barriereprævention.

Der har i mange år været tale om p-piller til mænd, for også at få dem på banen inden for præventionsformer. Så vidt jeg ved, er den mandlige p-pille endnu ikke frigivet i Danmark.

Til gengæld er sterilisation et meget mindre indgreb for mænd end for kvinder. Så i klinikken, hvor de unge kvinder har bokset med gener kontra fordele med præventionen i de unge år, ser vi ofte mænd på 40 år og opefter, der henvender sig med ønske om et blive steriliseret.

De kommer næsten altid lidt nervøse ind i konsultationen og siger, at deres kone eller kæreste har banket i bordet og sagt, at nu er det deres tur til at komme ind i kampen om at undgå flere børn.