Tema om vacciner – del 2:2: Virkning og bivirkning

I første del af temaet skrev jeg om, hvordan det foregår, når vi læger vacciner børn, og hvor stor tilslutningen er til børnevaccinerne.

Denne gang skal det handle om, hvilke sygdomme vi undgår ved at vaccinere og om de mulige bivirkninger.

Op mod 95 procent af alle børn i Danmark bliver vaccineret, og de sidste fem procent lever godt på, at størsteparten vælger vaccinerne.

For når tilslutningen er høj, oplever vi kun meget sjældent de børnesygdomme, vi vaccinerer for.

Man kan sige, at de ikke-vaccinerede låner af de vaccineredes immunitet.

Læs første del af temaet her:

Men det betyder desværre også, at de uvaccinerede risikerer at møde børnesygdommene senere i livet, og nogle af sygdommene bliver værre, jo ældre man er, når man får dem.

Disse sygdomme vil være bedre at få som barn end som voksen.

Det vil sige, at hvis man hører til dem, der har fravalgt vaccinen, fordi man mener, det er bedre at opnå naturlig immunitet, kan det være et problem overhovedet at møde sygdommene.

Myter om MFR-vaccine

Det er ofte frygten for bivirkninger, der får forældre til at fravælge vaccine til deres børn.

Især MFR-vaccinen, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er omgærdet af myter om at kunne medføre autisme eller give kviksølvforgiftning og andet skadeligt.

Der er store undersøgelser, der modbeviser dette, men myterne lever stadig, som myter jo gør.

I mine øjne er børnevaccinationsprogrammet en kæmpe succes, der har reddet mange liv og bidraget til at undgå varige skader og mén hos den danske befolkning.

Men alle vacciner kan give bivirkninger.

For børnevaccinernes vedkommende er det næsten de samme bivirkninger, som vi kender dem fra vaccinationer mod influenza og corona, det vil sige træthed, utilpashed og måske lidt feber. Det kan vare alt fra en times tid til et par døgn.

Man siger, at ét ud af 10 børn mærker ubehag i mere end et par timer.

Feber over 39 grader skyldes som hovedregel ikke vaccinen, så har dit barn høj feber og er sløvt, skal du ringe til lægen.

Der kan også komme lidt rødme der, hvor man er blevet stukket. Det forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage.

Planlæg nøje

Når man skal planlægge, hvornår man skal lade sit barn vaccinere, kan man skele til, hvornår det er mest almindeligt at få bivirkninger.

Det er ikke sikkert, dit barn bliver ramt, men hvis det gør, er det ikke sjovt, hvis det samtidig er første gang, barnet skal passes ude, fordi du skal til bryllup. Eller du skal begynde på et nyt arbejde og er nødt til at tage barnets første sygedag.

Der er forskel på immunsystemets arbejdstid, alt efter hvad vaccinen indeholder.

Hvis det er en svækket levende vaccine, tager det længere tid for immunsystemet at fange den, end hvis det er en dræbt vaccine, som indeholder dele fra det dræbte virus eller bakterie.

Ved MFR-vaccinen kommer feberen og ubehaget først efter syv til 10 dage, og ubehaget varer oftest en til to døgn.

Ved de øvrige børnevacciner kommer de eventuelle bivirkninger inden for det første døgn og varer også op til to døgn.

Det kan snyde nogle forældre, når barnet er 15 måneder og får sin første MFR-vaccine.

På det tidspunkt har barnet fået tre andre vacciner, hvor eventuelle bivirkningerne kom straks, og det gør de ikke denne gang.

God fornøjelse med vacciner og på med kampgejsten.

Hvis du ikke fik meldt dig som indsamler til velgørenhed eller er frivillig på anden vis, kan du være stolt af, at du alene ved at lade dit barn vaccinere, bidrager til fælles dansk immunitet mod farlige sygdomme.