Sundhed uden recept
5 ting der sker i kroppen, når det er fuldmåne
27. september Af Jerk W. Langer.
Foto: Shutterstock.
Her får du fem eksempler på, hvad der kan ske i kroppen, når fuldmånen lyser.

Fra gammel tid har man med udtryk som månesyge og lunefuld ment, at månen påvirker vores humør, stemningsleje og søvnmønster.
På engelsk siger man lunatic efter månens latinske navn luna.
På trods af de mange populære overbevisninger og folketraditioner er den videnskabelige forskning på området sparsom.
Her er fem ting, som muligvis sker i kroppen, når fuldmånen lyser. Måske vil du genkende nogle af disse fænomener.
- Nogle studier peger på, at man kan sove dårligere ved fuldmåne. En undersøgelse fra Psykiatrisk Hospital ved Universitetet i Basel undersøgte søvnmønstrene hos 33 forsøgspersoner. Hver tredje deltager sov 20 minutter mindre ved fuldmåne sammenlignet med andre månefaser. Søvnen havde også mindre af den dybe søvnfase, hvor kroppen restituerer. En analyse af søvnmønstre blandt 5.812 børn viste, at deres samlede søvntid var fem minutter kortere under en fuldmåne.
- Muligvis påvirker månen vores biologiske ur. Vores krop har biologiske rytmer, der regulerer forskellige funktioner som søvn, blodtryk, hormonproduktion og urinudskillelse. Fascinerende nok viser nogle studier, at visse organismer som orme har gener, hvis aktivitet påvirkes af månens faser.
- Fuldmånens afkortede søvn er muligvis et evolutionært fænomen. I jægersamler samfundet kunne det have været en fordel at være mere vågen under fuldmånen for bedre at kunne jage nataktive dyr, der var lettere at spotte under månelys. Men det er selvfølgelig stadigvæk spekulativt.
- Nogle forskere peger på, at fertiliteten er påvirkelig af månen. I New York har forskere samlet data fra 140.000 fødsler og observeret, at fertiliteten synes at være højst i den sidste fjerdedel af en månecyklus, der varer 29 dage. Den kvindelige cyklus er på 28 dage, så det er tæt på.
- En teori går på, at månens tyngdekraft kan have indflydelse på hormonregulering, steroidproduktion og immunforsvar. Månen spiller som bekendt en rolle for tidevandet, så måske har disse kræfter en bredere indvirkning på forskellige biologiske processer.

Læs også
5 ting der sker i kroppen, når du er bloddonor
Flere svar

Sundhed uden recept
5 ting der sker i kroppen, når du er afhængig af træning

Sundhed uden recept
Tegn på at du er træningsafhængig

Sundhed uden recept
Gaber du kæberne af led: Jag kedsomheden på flugt

Sundhed uden recept
Drop kapslerne

Sundhed uden recept
5 ting der sker i kroppen, når du sover under 6 timer

Sundhed uden recept
Hvilket collagen skal jeg tage?

Sundhed uden recept
Rækkefølgen er vigtig: Spis dine grøntsager først

Sundhed uden recept