Sundhed uden recept

5 ting der sker i kroppen, når du får forårsfornemmelser

8. april Af Jerk W. Langer.
Foto: Shutterstock.
Foråret er over os! Læs her, hvad der sker i kroppen, når foråret endelig begynder at titte frem.
Smilende kvinde

En herlig forårscocktail af hjernekemi er med til at forklare, hvorfor mange føler sig gladere, friskere og har mere velvære, når foråret kommer. Her er fem ting, som kan ske i kroppen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
  1. Jo lysere det bliver, desto mere producerer hjernen af humørstoffet serotonin. Det er vores humørløftende signalstof, der er med til at modvirke den dyne at træthed og tristhed, som mange kan føle i den mørke vintertid.
  2. Dagslyset hæmmer hormonet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernens indre. Melatonin er mørkets hormon, som stiller viserne på vores indre ur, så vi bliver trætte. Med andre ord bliver du friskere om foråret.
  3. Et tredje lysfølsomt signalstof i hjernen er dopamin. Det skaber velbehag og giver bonus i hjernens belønningscenter. Derfor bliver du glad i det fri, når lyset skinner.
  4. Undersøgelser peger på, at mennesker har mindst lyst til sex omkring jul, når det er rigtig mørkt, mens sexlysten topper i april, når forårsfornemmelserne spirer løs. Så der er alt mulig grund til at komme udenfor.
  5. Trods forårsfornemmelserne skal du være forsigtig udenfor, hvis du har tendens til soleksem, som i foråret kan give et meget kløende udslæt. Typisk som et V-formet udslæt fortil på brystet og over kravekanten i nakken. Huden bliver rød med små knopper, og der kan komme blærer. Også håndryg og andre lysudsatte områder kan rammes, mens ansigtet gerne går fri, nok fordi det udsættes for mere sollys i det daglige og dermed hærdes. Udslættet kommer 24-72 timer efter, at man har været i solen, og forsvinder gradvist i løbet af 1-2 ugers tid.

Sponsoreret indhold