Sundhed uden recept

Slip for dårlig mave til jul

8. december 2015 Af læge Jerk W. Langer. Foto: All Over Press.
Den søde juletid er desværre også højsæson for roskildesyge med opkast og kraftig diarré, der fuldstændig kan spolere julestemningen. Læge Jerk W. Langer guider dig sikkert igennem.
Træt julemand

Roskildesyge smitter primært gennem maden. Den julebuffet, som mange af os spiser så rigeligt fra til diverse arrangementer, er særlig udsat for at bringe smitten videre til andre gæster. Enten fordi allerede smittede personer spreder smitten ud over buffeten. Eller måske fordi syge køkkenmedarbejdere alligevel møder på arbejde på grund af travlhed og derved smitter maden under tilberedningen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Roskildesyge skyldes den meget smitsomme norovirus, der nemt kan sende et helt juleselskab på forlænget ophold på toilettet. Virussen forårsager kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter, altså en klassisk maveforgiftning, hvor det står ud ad begge ender.

Symptomerne smitter typisk efter 24-48 timer.

Undgå roskildesyge til jul med disse råd:

  • Vask hænder med sæbe efter toiletbesøg, før madlavning samt inden du går til buffeten. Det er grundstenen i god hygiejne.
  • Brug tænger og skeer til at tage maden med, og sig til køkkenet, hvis bestikket til fadet er faldet ned i skålen.
  • Hold om brødet med et klæde, når du skærer det.
  • Tag en ny tallerken ved en ny portion.
  • Har du, eller har du lige haft roskildesyge, bør du undlade at lave mad til andre, og hold dig fra buffeten, indtil du har været rask i to dage.
  • Frosne hindbær skal varme-behandles ved at tø dem op og lade dem koge i et minut for at dræbe virus.
  • Pas på med skaldyr, der bør opvarmes grundigt, før de spises.
  • Bær handsker ved kontakt med en sygs afføring eller opkast.

Sponsoreret indhold