Fyret efter advokatundersøgelse: Et juridisk ingenmandsland

Jes Dorph-Petersen (herunder) blev – på baggrund af en advokatundersøgelse – fyret fra TV 2 efter påstande fra to kvinder om seksuelle krænkelser. Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen, fortæller her om advokatundersøgelser, og hvorfor de efter hans mening er problematiske i sager om afskedigelse.

I flere og flere sager bliver mænd “dømt” på baggrund af en advokatundersøgelse – ofte i forbindelse med beskyldninger om seksuelle krænkelser.
Er den slags undersøgelser efter din mening objektive?

Venlig hilsen GF

Vil du give Ude og Hjemme i julegave?Klik her og læs hvordan!

Hej GF

Det korte svar på dit spørgsmål er nej – de undersøgelser er ikke objektive, som en politimæssig og strafferetlig undersøgelse vil være.
Advokatundersøgelser er partsindlæg og bestilt af en klient. Jeg er glad for, at du skriver “dømt” i anførselstegn, for der er netop ikke tale om en dom.

Ikke et neutralt overblik

Man kan derfor ikke tale om en “uvildig advokatundersøgelse”, som man ofte hører det beskrevet.
Advokaten gør det sikkert så godt som muligt ud fra de oplysninger, han eller hun får stillet til rådighed, men skaber altså ikke et neutralt overblik over den fulde sandhed.

Jeg har faktisk tidligere skrevet om dette emne, i Ude og Hjemme nr. 7 i år.
Dengang var det på baggrund af et spørgsmål om Jes Dorph-Petersen, der efter en advokatundersøgelse blev fyret fra TV 2 efter påstande fra to kvinder om seksuelle krænkelser.

Tidligere så man mest advokatundersøgelser som redegørelser over komplicerede juridiske forhold.
Blandt andet efter finanskrisen, hvor de førte til erstatningssager mod tidligere bankledelser.
Her var processen og formålet ligetil: Klienten fik et juridisk overblik over en svær problemstilling.

Svævende begreber

For mig at se er advokatundersøgelserne i kølvandet af MeToo-bølgen af en mere problematisk karakter.

Der er sjældent tale om kompliceret jura, men mere svævende begreber som for eksempel, om nogen føler sig krænket.
Papirer, dokumenter og beviser er der sjældent, og i stedet indbydes en bred kreds af mulige ofre til at afgive forklaring.
Advokaterne udspørger dem så og nedskriver deres forklaringer.
Derefter afgiver advokaten sin vurdering til klienten.

Problemet er, at der i disse sager ikke er tale om retsregler og retskrav.
I stedet får man advokatens subjektive syn på, hvad der er en krænkelse. Man kan dog godt argumentere for, at advokatundersøgelser kan være et brugbart redskab for en ledelse, der overvejer at fyre en medarbejder. Eller et politisk parti, der vil ekskludere et medlem.

Men ret beset er afskedigelsessager ikke sager, der kræver beviser eller “dom”.

Må ikke forveksles

Man får nogle gange opfattelsen af, at en advokatundersøgelse bruges til at legitimere det, man som arbejdsgiver eller ledelse i forvejen har bestemt sig til – nemlig at skille sig af med en medarbejder, man ikke længere har tillid til.
Advokatundersøgelsen kaster en urigtig glans af objektivitet af sig.

En advokatundersøgelse kan sådan set være udmærket, men må altså ikke forveksles med den undersøgelse, som politiet og domstolene foretager.
Her skal man være objektiv.
Advokatundersøgelsen sørger for, at klienten – typisk ledelsen – får en opsummering af oplysninger samt en juridisk vurdering, der kan bruges som grundlag for at handle.

Det kan være at foretage en politianmeldelse eller tage ansættelsesretlige skridt, for eksempel ved at afskedige.

Man skal i den forbindelse huske, at der hver dag bortvises og fyres mange medarbejdere i firmaer og organisationer efter mistanke om diverse uhensigtsmæssige handlinger uden advokatundersøgelser, og uden at det kommer til offentlighedens kendskab.

Ikke nødvendige

Det er uheldigt, hvis man i medierne og i offentligheden blander begreber fra politiets og domstolenes verden sammen med betingelser for advokatundersøgelser.

Det er vidt forskellige ting, og netop af den grund føler mange mænd, hvis karriere bliver ødelagt efter en fyring på baggrund af en advokatundersøgelse, sig særdeles uretfærdigt behandlet.

Måske var det bedre for alle parter og i mange tilfælde langt mere hensigtsmæssigt, hvis afskedigelsessager angående sexchikane blev behandlet uden advokatundersøgelser.

For beviser og “domme” er nemlig som nævnt ikke nødvendige, når man vil fyre en medarbejder.
Det er nok muligt, at nogle af mændene i de omtalte krænkelsessager har gjort noget forkert, men det er altså ikke blevet bevist.
Derfor efterlades mange involverede dybt frustrerede. Tit faktisk også ofrene for reelle krænkelser og overgreb.

Venlig hilsen Bent