I lovens navn

Skoleskyderi i Aarhus: 35-årig mand dræbte to unge kvinder

15. marts 2022 Af Bent Isager-Nielsen Foto: Ritzau Scanpix
En 27-årig mand fra Hobro planlagde skoleskyderier og blev den 3. februar i år anbragt på en sikret pskykiatrisk institution. Politiet er sikre på, at de afværgede et angreb som det, der ramte Aarhus Universitet i 1994, hvor to kvinder blev dræbt. Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen, fortæller om sagerne.

Jeg har læst om en mand fra Nordjylland, der havde planlagt et såkaldt skoleskyderi. Det lyder meget udansk og uhyggeligt. Har vi nogen sinde tidligere haft sådan en sag herhjemme?

Venlig hilsen B.

Hej B.

Sagen, du henviser til, drejer sig om en 27-årig mand, der blev tiltalt for at planlægge flere skoleskyderier og drab. Manden blev anholdt i december 2020 på sin bopæl i Hobro – og den 3. februar i år afgjorde et enigt nævningeting, at han var skyldig. Han blev erklæret uegnet til almindelig straf og er nu anbragt på en sikret psykiatrisk institution på ubestemt tid.

Meget tyder på, at manden var drevet af kvindehad, og han skrev ifølge flere medier allerede i 2018, at han ”fucking hader piger, muligvis mere end nogen andre”.

Han har også skrevet om, hvordan had til kvinder var ved at æde ham op, og at han blandt andet hadede at se unge piger på studentervogne. Ifølge TV 2 Nord blev et medlem af Foreningen Digitalt Ansvar opmærksom på mandens voldsomme skriverier, og derfor henvendte man sig til politiet.

Bestilte riffel

Og da den 27-årige blev pågrebet, fandt man to skydevåben, som han opbevarede ulovligt, men som han havde fået lovligt gennem sit medlemskab af en skytteforening.

Det er også kommet frem, at han tre dage før anholdelsen bestilte en kraftig riffel på en hemmelig side på internettet.
I retten i Aalborg indrømmede den 27-årige at have skrevet et manifest, hvor der stod, at han ville udføre et masseskyderi. Men denne plan havde han opgivet – den var kun en ”fantasi”, sagde han. Politiet mener dog, at man ved at anholde manden har afværget et eller måske flere masseskyderier.

Afskedsbrev

Vi har kun et fortilfælde her i landet med masse- og skoleskyderi.

Det skete i 1994, hvor en 35-årig mandlig studerende, Flemming Nielsen, den 5. april om formiddagen gik ind i en lille kantine på Aarhus Universitet, der lå i forbindelse med Nordisk Institut på hjørnet af Aldersrovej og Niels Juels Gade.

Han trak et oversavet jagtgevær op af sin sportstaske og dræbte to kvindelige studerende samt sårede to andre. En af de dræbte var en 27-årig kvindelig studerende, der på det tidspunkt havde en søn på ni år. På billedet øverst lægger andre studerende og pårørende blomster for at mindes ofrene.

Bagefter låste gerningsmanden sig inde på et toilet og begik selvmord ved at skyde sig i hovedet. Senere samme dag fandt politiet et afskedsbrev, hvori han havde skrevet, at han ikke kunne klare mere, og at han ville dræbe nogle personer, inden han ville tage sit eget liv.

Had til kvinder

Flere år senere kom det i forbindelse med en tv-udsendelse om sagen frem, at der lå et indædt had til kvinder og voldsomme depressioner bag Flemming Nielsens brutale drab og drabsforsøg på fire tilfældige unge kvinder på universitetet.

Det viste sig også, at han havde skrevet yderligere et brev, som blev fundet af politiet under en ransagning af mandens kollegieværelse i Silkeborg.

Af brevet fremgik det, at han ”rendte rundt med et had til stort set hele verden”, ligesom der stod, at han ville myrde nogle kvinder, som skulle ”betale for de ar”, han bar rundt på.

Sager som denne med Flemming Nielsen er som sagt heldigvis yderst sjældne her i landet, men har mange lighedspunkter med nogle af de kendte udenlandske sager, nemlig stor fascination af skydevåben og et glødende had til kvinder.

Massemordere og seriemordere

Masseskyderier og skoleskyderier er heldigvis ekstremt sjældne her i landet, men forekommer jævnligt i mange andre lande, ikke mindst USA.

Det er kendetegnende for en massemorder, at han begår mange drab ved én og samme handling i modsætning til en seriemorder, der begår drab over en længere periode med en såkaldt “nedkølingsperiode” imellem.

En massemorder er typisk opfyldt af stor vrede og et stort had mod samfundet eller bestemte individer i samfundet.

Seriemorderen dræber næsten aldrig med baggrund i vrede, men mere ud fra et spændingsmotiv og gerne ud fra et ønske om at lege kispus med myndighederne.

I mange tilfælde, hvor seriemorderens ofre er kvinder, ses også stærke elementer af vold og seksuelle overgreb, typisk voldtægt samt et behov for at ydmyge kvinder. Men der er altså sjældent tale om den uforklarlige vrede, som massemorderen ofte er drevet af.

Venlig hilsen Bent

Måltidet blev afbrudt, og alt var kaos, da den 35-årige pludselig troppede op med et oversavet jagtgevær i kantinen på Aarhus Universitet.

Sponsoreret indhold