Nyt studie afslører etiske overvejelser i Ubådssagen
Du har uden tvivl hørt om én af Danmarkshistoriens mest omtalte drabssager: Ubådssagen.
Medierne dækkede intenst retssagen mod Peter Madsen, der i 2018 endte med at blive dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. På billedet ses han 2002, da han præsenterede sin første Ubåd ved Kalvebod Brygge i København
Men bag de rullende kameraer foregik et væld af etiske overvejelser, som nu er blevet afdækket i et nyt studie udgivet i NordicomReview. Det skriver Videnskab.dk.
Politihunden der fandt Kim Walls lig: Ben har næse for død
– Mit studie viser, at selv om der er konkrete presseetiske regler, som journalister er underlagt, så er de til forhandling. Grænserne er til forhandling, og de rykker sig også undervejs i dækningen af sagen, siger Maria Bendix Wittchen, der står bag det nye studie, og som er studielektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.
Grænserne rykkede sig
Da retssagen sluttede, tog hun kontakt til journalisterne, der dækkede den, og interviewede 10 af dem om deres overvejelser undervejs.
Maria Bendix Wittchen henviser til, at nogle medier for eksempel beslutter sig for ikke at skrive specifikke detaljer om de brutale ting, Kim Wall blev udsat for. Men da det bliver et centralt tema i retssagen, skriver de så alligevel om det i deres dækning.
Klædeskabsmorder vil løslades – ekstremt farlig for kvinder
Og dermed rykker grænserne sig undervejs i retssagen.
– Som retsmøderne går, bliver nogle af de detaljer centrale for anklageren i sagen, og dermed bliver det relevant at skrive om, for at læseren kan forstå, hvad sagen egentlig handler om. Så selv om det er voldsomt at læse om, så vil journalisterne argumentere for, at det er væsentligt for at forstå sagen, forklarer Maria Bendix Wittchen.
Højt tempo
God presseskik er også afhængig af genren, mediets brugere, og hvilken type journalist, man sætter til at dække sagen.
Sagen blev eksempelvis dækket af livebloggere, hvis opgave det i høj grad er at fortælle, hvad der sker i retten lige nu og for eksempel referere de centrale ting, som tiltalte og anklager siger.
Teenagepigers sidste heltedåd: Filmede deres morder
I den rolle kan det til tider være svært at vurdere, hvilke udtalelser eller hvilke detaljer, der er relevante at skrive om, fordi det sker "live", og fordi der er et krav om højt produktionstempo.
Studiet viser, at på trods af de voldsomme detaljer har journalisterne åbenbart gjort sig mange tanker og faktisk følt sig bundet af de presseetiske regler.
Thomas Pallesen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
– Derfor kan man for eksempel få kritik for, at man skriver unødigt blodige detaljer, som måske ikke er nødvendige for at forstå sagen og dermed kan opfattes som uetisk, siger hun.
Online-journalisterne er typisk også i tæt kontakt med brugerne, der stiller mange spørgsmål i liveblogs og via mails. I den proces italesætter nogle journalister tydeligt deres presseetiske valg og fravalg over for brugerne.
Faglige idealer
Thomas Pallesen, der er lektor i presseetik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har set studiet igennem for Videnskab.dk – og han kan forestille sig at bruge det i sin undervisning på DMJX.
Dødsenglen fra Nykøbing Falster Sygehus: Dømt for fire drabsforsøg
– Studiet viser, at på trods af de voldsomme detaljer har journalisterne åbenbart gjort sig mange tanker og faktisk følt sig bundet af de presseetiske regler og de faglige idealer for god retsreportage, siger han.
