Sebastian bor i sin Berlingo: Jeg har brug for friheden

Der lugter lidt af hundemad inde i den ombyggede Berlingo. Bagsæderne er taget ud, og der er er klemt et par små skabe og en madras ind bag i bilen. På forsædet sidder hunden Lenny og ser ud til at være ganske tilfreds med duften. Han gaber lidt og lader sig ikke påvirke af, at der er besøg i det lille rullende hjem, hvor han bor med sin ejer, 28-årige Sebastian Olsen.

– Lenny er en rumænsk gadehund og den bedste rejsemakker, man kan få. Han er med mig alle vegne og er en dejlig rolig fyr. Han er ikke meget værd som vagthund, men han er rart selskab og god at varme fødderne på om vinteren, fortæller Sebastian.

De to har boet i bilen siden sidste sommer. Der er ikke megen plads på de rundt regnet tre kvadratmeter, men Sebastian bruger også kun bilen til at arbejde og sove i. Resten af tiden tilbringer han enten i naturen eller på besøg hos venner og bekendte – eller som nu: Hos helt fremmede.

– Sebastian kom i går, men han er allerede som en del af familien, fortæller Kristina Hjort, 43 år og mor til Inger på syv og Karl på ni år. Hun er politibetjent og gift med Jesper, der er køkkensælger og endnu ikke har fået fri fra arbejde denne april eftermiddag på Idylvænget, uden for Kolding.

Bulet og brugt

Den lille familie sidder med deres nye familiemedlem omkring det lange spisebord, omgivet af store glaspartier og rene linjer. Ved terrassedøren snorker Lenny fredeligt.

Ude i Familien Hjorts indkørsel holder Sebastians grå Citroën Berlingo, hvor den bulede og godt brugte bil står i skarp kontrast til de lyse, nybyggede parcelhuse og veltrimmede haver. Men hos Familien Hjort er der ingen, der dømmer. Tværtimod.

– Sebastian, hvornår vil du læse for mig? Spørger syvårige Inger, der sidder klistret op ad Sebastian. Det skal de snart, forsikrer han. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at de to havde kendt hinanden hele livet.

– Det her er nok det pæneste sted, jeg har boet, siger Sebastian med et smil.

Han smiler meget, Sebastian. Ikke bare sådan et høfligt smil, som man sender af sted ved behov, men et oprigtigt smil, der kommer helt nede fra maven og smitter alle, det møder.

Han er ved at afrunde den Danmarksturné, han har været på siden januar, hvor han har boet hos gæstfri danskere i hele landet. Familien Hjort er de sidste værter på ruten.

Sebastian er, hvad han selv kalder en moderne nomade. Han befinder sig bedst på farten og trives, når han kan udfordre sig selv. Den seneste udfordring var at finde 47 fremmede danskere, der ville åbne deres hjem for den omrejsende eventyrer.

– Jeg skrev et opslag på Instagram, hvor jeg efterlyste folk, der ville have besøg, og jeg fik lynhurtigt 216 invitationer. Jeg kunne ikke nå at besøge dem alle sammen, så jeg tegnede en rute rundt i landet, og så takkede jeg ja til dem, der boede på ruten, forklarer Sebastian.

– Det er sjovt at besøge så mange forskellige typer. Jeg har boet hos alt, fra forskere til førtidspensionister, og ikke ét stop har været ens, fortæller Sebastian.

Inden han tog af sted, kiggede han ikke på, hvad det var for mennesker, han skulle bo hos, for han ville helst vide så lidt som muligt på forhånd, så han kunne møde dem med et åbent sind.– Man lærer alligevel først folk at kende, når man sidder i deres køkkener og snakker med dem. Jeg har for eksempel boet hos kristne, der healede mig gennem Jesus. Jeg er ateist, så det er langt fra min livsanskuelse, men de er jo søde mennesker alligevel, forklarer han.

Alle uden undtagelse har været mere gæstfri, end Sebastian havde turdet håbe på. Der var dog en enkelt vært, der lærte Sebastian, at han ikke altid skal give for meget af sig selv.

– Han mente, at landet var ved at blive overtaget af øglemennesker, og den aften gik jeg tidligt ud og sov i bilen. Der fik jeg lært, at det ikke er alle samtaler, man behøver at engagere sig i. Men alle har været søde og rare og villet mig det bedste, og mange steder har jeg følt, at jeg var en del af familien og har fået lov at indgå i deres liv, siger han.

Det frie liv

Sebastian har ikke altid levet det frie liv. Han havde det svært i skolen, hvor han med sine egne ord “ikke ligefrem var en af de populære”. Da han forlod folkeskolen, fandt han ud af, at han havde talent som sælger, og hans succes blev hurtigt altoverskyggende.

– Jeg kunne sælge sand i Sahara, og det var jo fedt at opdage, at jeg var god til noget. Inden jeg havde set mig om, havde jeg tre job og arbejdede nærmest i døgndrift, husker Sebastian.

Den livsstil kunne han ikke holde til i længden og som kun 20-årig sagde hans krop og psyke stop.

– Jeg havde haft en diskussion med min chef, og da jeg kom ud på gaden, gik jeg i sort. Pludselig stod jeg og råbte og skreg midt på gaden. Filmen knækkede for mig.

Sebastian måtte sygemeldes, og de næste halvandet år tilbragte han i sin lejlighed. Stresset, deprimeret og udbrændt.

– Med tiden fik jeg heldigvis kæmpet mig tilbage, men jeg måtte indse, at jeg var nødt til at leve mit liv på en anden måde.

Ved at prøve sig frem fandt Sebastian ud af, at jo mere primitivt han lever, desto bedre er han til at slappe af.

– Det stresser mig at have for mange muligheder. Jeg skal leve så enkelt som muligt.

Sebastian arbejder stadig som sælger. Han er mødebooker for et it-firma. Men når man bor i sin bil, behøver man ikke at arbejde en masse, og han kan klare alt ved hjælp af sin telefon og sin computer, og så behøver han ikke at møde ind nogen steder. På den måde kan han både arbejde og bevare sin frihed.

– Jeg har ikke brug for en masse penge. Jeg skal bare have til mad og benzin, siger Sebastian.

Han har altid været eventyrlysten og ikke bange for at prøve noget nyt. Han har vandret gennem det meste af Europa med et telt på ryggen. Han har været med i Robinsondysten og tv-programmet Whipe-out. Han har også søgt om at komme med i DRs udsendelse Alene i Vildmarken. Han blev til sin ærgrelse valgt fra, fordi han vejede for lidt, men når han har fået lidt mere sul på kroppen, prøver han igen. Sebastian er med andre ord lidt af en eventyrer og ikke bange for hverken at prøve eller at fejle.

– Jeg har brug for at være i bevægelse for at kunne udfordre mig selv og få nye oplevelser.

Ingen kæreste

Sebastian bliver tit spurgt, om man godt kan have en kæreste, når man lever som nomade. Det kan man godt, men det står ikke øverst på ønskesedlen.

– Jeg får tit beskeder fra søde kvinder, der gerne vil på date med mig, og selv om det godt kunne være rart at have en at putte med om søndagen, vil jeg hellere have min frihed.

Indimellem kan det godt være lidt ensomt ikke at have nogen at dele sine oplevelser med, men så tager Sebastian hjem og besøger en ven, og dem har han i hele landet.

– Jeg vil ikke gå på kompromis med det liv, jeg gerne vil leve, for jeg vil ikke risikere at gå ned med stress igen, for det gjorde virkelig ondt, og jeg vil nok altid være bange for at ende der igen. Jeg kan godt føle mig ensom engang imellem, men jeg har jo selv valgt at leve sådan her.

Den rigtige livsstil

Efter et forår på landevejene har Sebastian fået endnu flere gode venner og bekendte, og ved at mærke fremmede menneskers gæstfrihed er Sebastian blevet bekræftet i, at han har valgt den livsstil, der er rigtig for ham.

Nogle ville måske have visse betænkeligheder ved at lade en fremmed ung mand komme ind i deres hjem. Men ikke Familien Hjort.

– Jeg har altid selv været eventyrlysten og et stort udendørsmenneske, og jeg har fulgt Sebastian på Instagram gennem længere tid. Så da han søgte nogle at bo hos, havde jeg ingen betænkeligheder ved at invitere ham, fortæller Kristina. Hun vil gerne give Sebastian et indblik i livet som helt almindelig børnefamilie. Samtidig vil hun gerne vise sine børn, at man også kan leve på andre måder end familien selv gør.

– Sebastian og jeg er to vidt forskellige steder i livet, men derfor kan vi alligevel få noget ud af hinandens selskab. Der er mange måder at leve på, som kan være lige så gode som vores, siger hun.

I Danmark er det tilladt at overnatte i sin bil, men det sker, at folk bliver utrygge eller bekymrede, når de ser Sebastians bil i naturen om aftenen, og kontakter politiet.

– Jeg er ikke typen, der er bange for hverken mørke eller andre mennesker. Men når det banker på klokken to om natten, er jeg selvfølgelig på vagt. Jeg åbner ikke døren, før dem på den anden side har givet sig til kende. Jeg har også min fiskekniv inden for rækkevidde. Men som regel er det jo bare et par betjente, der skal sikre, at alt er i orden, og så går de igen. Kniven har jeg aldrig haft brug for til andet end fisk, siger Sebastian.

Heller ikke når Sebastian overnatter i fremmede menneskers indkørsel og tager del i deres liv, har han været bange for noget.

– I starten var min familie og venner lidt bekymrede for at der skulle ske mig noget, men de fleste jeg har boet hos, har været enlige ældre kvinder, og det er jo dem, der er de modige, at de tør at lukke en fremmed ung mand ind. Jeg er blevet mødt med enormt stor tillid. Flere steder har jeg fået nøglen til folks hjem, så jeg i princippet kunne løbe med alt, hvad de ejer. Jeg kunne selvfølgelig aldrig finde på at stjæle, men det ved de jo ikke. Det er virkelig dejligt at møde sådan en tillid.

Blod på tanden

Sebastian bliver aldrig færdig med at tage på eventyr. Hans største ønske er at inspirere andre til at turde rejse ud i verden og blive rige på nye oplevelser. Det gør han gennem de sociale medier, og når han møder mennesker som familien Hjort.

– Vi har lige bestilt en autocamper, så vi selv kan komme ud på eventyr. Den kan vi både bruge på ferier men også bare til at tage på kortere overnatningsture rundt i Danmark og komme ud i naturen, fortæller Kristina.

For hende er det vigtigste at komme ud af de faste rammer og skabe tid og rum til at være sammen som familie. Familien Hjort har da også smagt lidt på det frie liv på landevejen:

– Vi lejede en autocamper sidste år, og det var virkelig godt at komme ud og mærke friheden.

Carl og Inger har fået også blod på tanden, efter at de har mødt Sebastian:

– Når jeg bliver stor, vil jeg også bo i en bil, siger Inger.

I morgen tager Sebastian og Lenny igen afsked med Familien Hjort. Han skal til Sjælland og besøge familie og venner og hente et stort telt, som han har planer om at bo i det næste års tid.

– Jeg har en fem-syv årsplan, hvor jeg vil prøve at bo på alle tænkelige måder. Det skal både være til lands, vands og i luften, siger han begejstret.

Det med at bo i luften arbejder han på lige nu ved at skaffe sig udstyr til at sove i hængekøje i træerne, men indtil han er klar til det eksperiment, skal han altså bo i telt.

– Når jeg kalder det en fem-syv årsplan, er det for at give mig selv noget elastik, hvis der dukker nye fede idéer op under vejs. Det gør der nok, for jeg får hele tiden nye idéer.