På opdagelse i mit lokale kvarter: Rovmordet på Lampevej

Her på billedet øverst står Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen, på Howitzvej i København foran et gavlmaleri, der dykker ned i lokalhistorien. En historie, der også rummer et gådefuldt mord. 

Normalt får jeg spørgsmål fra læserne, men i denne uge vil jeg fortælle om drabet på Lampevej i 1889, som min kone Susanne gjorde mig opmærksom på forleden.

Hun og jeg går ofte lange ture her på Frederiksberg i København, hvor vi bor, og forleden viste hun mig et meget flot gavlmaleri på ejendommen Howitzvej 65-67. Maleriet og teksten på muren fortæller om Lampevej, som Howitzvej oprindeligt hed.

Det viser sig også, at et drab gjorde Lampevej kendt. Jeg kendte ikke noget til denne forbrydelse, selv om jeg har været kriminalinspektør og efterforskningschef i en årrække ved Frederiksberg politi på Howitzvej. Men nu har jeg læst om sagen.

Havde hævet stort beløb

Den 12. februar 1889 fandt nogle arbejdere en mand liggende i grøften på Lampevej. Man skal huske, at Frederiksberg, der i dag som bekendt er en selvstændig kommune midt i København, dengang lå “langt ude på landet”.

Manden var blevet myrdet, og han blev identificeret som snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse. Han havde dagen før hævet 3.000 kroner for et prioritetslån. Et stort kontantbeløb, som i dag ville svare til over 250.000 kroner. Politiet konstaterede, at der var tale om et rovmord.

En vognmand ved navn C.A.C. Schick fra Gl. Kongevej var én af de sidste, der var set sammen med Sørensen. Han blev anholdt og sigtet for drabet, men han nægtede alt.

Det var egentlig i første omgang hans søn, der var mistænkt, og de blev begge fængslet i et stykke tid.

Udvandrede til USA

Der var mange gode indicier mod dem, især omkring deres færden, og de havde et stærkt økonomisk motiv. Det kom endda frem, at flere tidligere logerende hos Schick var fundet døde og uden deres penge. Det lykkedes alligevel ikke at opklare sagen.

Folk snakkede og kiggede skævt til Schick, som drev en beværtning kaldet Café du American.

Den negative omtale og rygterne gjorde, at han valgte at sælge forretningen og udvandre til USA. Hvordan han klarede sig dér, ved jeg ikke, men på sit dødsleje tilstod han angiveligt drabet på Carl Sørensen. Det er der vist ingen dokumentation for, og det kan jo være en skrøne.

Fjernede navnet

Rovmordet kastede tilsyneladende et så dårligt skær over Lampevej, som dengang strakte sig helt fra Falkoner Alle til Vanløse, at kommunalbestyrelsen på Frederiksberg besluttede at fjerne navnet og erstatte det med to andre.

Strækningen fra Falkoner Alle til Nordre Fasanvej blev til Howitzvej, og resten af vejen mod Vanløse blev til Finsensvej. Udover at ligge i forlængelse af hinanden har Howitzvej og Finsensvej det til fælles, at de er opkaldt efter højt respekterede læger – Frantz Howitz (1828-1912) og Niels Finsen (1860-1904).

Byens jordemoder

Det er kunstneren og designeren Anne Bundgaard, der har udsmykket gavlen på huset på Howitzvej.

Hun valgte hurtigt, hvad der skulle være det 13 meter høje gavlmaleris hovedmotiver, nemlig en lygte og en jordemoder. Lygten fordi Howitzvej som nævnt indtil 1905 hed Lampevej.

Og jordemoderen fordi et sagn og en overlevering fortæller, at Lampevej fik sit navn tilbage i 1825, fordi byens jordemoder lod en lampe hænge uden for sit hus på vejen, for at fødende kvinders ægtemænd hurtigt kunne finde vej til hende – også efter mørkets frembrud.

Gammelt kildemateriale bekræfter ikke, at der har boet en jordemoder på vejen, men i en folketælling fra 1840 omtales “Lampehuset”, dog uden at præcisere hvor huset konkret lå.

Berigelse og profit

Både som tidligere betjent, efterforsker og chef ved Frederiksberg politi og som nuværende medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg er der flere ting, der gør denne gamle drabssag til noget særligt.

Jeg vil fremover ikke gå på Howitzvej uden at tænke på sagen, men også på, at rovmord stadig sker. Mange motiver til drab er universelle og ses i alle samfund og til alle tider, blandt andet berigelse og profit, som tilfældet er her.

Venlig hilsen Bent

 

Kunstneren Anne Bundgaard står bag gavlmaleriet, der blev præsenteret i maj i år.

Kunstneren Anne Bundgaard står bag gavlmaleriet, der blev præsenteret i maj i år.