Fandt sammen efter partnernes død: Vi kyssede sorgen væk

Sara vidste præcist, hvad Jacob gik igennem, da han blev alene med sine børn efter konens død. Midt i sorgen fandt de trøst i hinanden – og med tiden også kærlighed.

– Da jeg blev alene med mine døtre, efter at min kone, Stina, gik bort, forestillede jeg mig, at jeg skulle være ensom resten af mit liv, siger 38-årige Jacob Arvidsson.

Sara havde det på samme måde. Hun havde forenet sig med tanken om, at hun skulle bo sammen med sønnen, Filip, indtil han flyttede hjemmefra, og derefter alene.

Men skæbnen ville det anderledes. Sara og Jacob, der begge er troende, er overbeviste om, at Gud havde en finger med i spillet.

– Da jeg mødte Jacob første gang, føltes det, som om vi altid havde kendt hinanden, siger Sara Björlemyr, 40, der mistede sin søns far, Christian, i 2012.

– Christian og jeg havde kendt hinanden siden 7. klasse. Vi blev bedste venner i 8. klasse og kærester i 9. klasse.

Sara beskriver sin ungdomskærlighed som en kunstnersjæl, der havde svært ved at tilpasse sig en almindelig hverdag og et job med kontortider. Men hun så aldrig tegn på mentale problemer.

– Efterfølgende ville jeg ønske, at jeg havde vidst mere om bipolar lidelse. Så havde jeg måske forstået mere af, hvad der foregik.

Tog sit liv

Hun var gravid, da sygdommen for alvor brød ud hos Christian. Hans personlighed forandrede sig, og Sara kunne til sin store sorg ikke længere bo sammen med ham. Efter sit andet mislykkede selvmordsforsøg blev han indlagt på hospitalet.

– Vi så ikke hinanden hver dag, men vi var stadig et par og talte dagligt sammen i telefonen.

Sara håbede til det sidste, at han ville få hjælp, men Christian tog sit liv, inden han fik sin endelige diagnose. Filip var to år på det tidspunkt.

– Lægen sagde til mig, at alt tydede på, at Christian var bipolar. De sidste tre år vekslede han mellem dyb depression og euforisk lykke.

Saras liv blev vendt op og ned efter dødsfaldet. Ikke alene skulle hun kæmpe med en tung sorg, hun skulle også finde et nyt sted at bo. Som enlig mor havde hun ikke længere råd til at bo i Stockholm, men måtte i stedet flytte til Ørebro for at studere.

– I Immanuelkirken kom jeg i kontakt med flere personer, som blev en vigtig støtte for mig.

En af dem var Jacobs søster, Sofia.

– Vi blev gode venner. Jeg var ofte hjemme hos Sofia og hendes mand.

Fik hjertestop

I 2015 blev venindens familie ramt af en stor sorg, da broren Jacob mistede sin kone, Stina. Hun var kun 29 år, da hun pludselig fik hjertestop.

– Jeg var på arbejde, da det skete. Det var en helt normal, grå hverdag, da en læge ringede til mig og sagde, at de havde taget imod min kone på akutmodtagelsen, fortæller Jacob.

Stina var blevet fundet livløs i hjemmet i Luleå af datteren Iris, som dengang var fem år. I huset befandt sig også deres toårige tvillinger, Ester og Greta.

– Da jeg nåede frem, så jeg, hvordan et lægehold kæmpede for at redde min kones liv, men de måtte til sidst erkende, at alle forsøg på genoplivning var forgæves.

Jacob beskriver tiden efter som at befinde sig i en boble. Han var handlingslammet og så ingen fremtid foran sig.

– Jeg troede ikke, at jeg kunne tage vare på vores døtre.

Med stor støtte fra sin familie klarede han sig igennem den første svære periode, men i lang tid efter identificerede han sig stadig kun som ”ham den sørgende”.

Jacob talte en del om sine følelser med søsteren Sofia. Og hun rådførte sig til gengæld ofte med Sara, som jo havde mistet Christian nogle år forinden.

– På den måde havde vi indirekte kontakt, længe før vi mødtes, siger Sara.

En skør idé

I efterårsferien 2016 var Jacob og hans tre døtre inviteret hjem til hans søster. Han husker, at hans svoger Daniel sagde, at han burde møde Sara.

– Jeg syntes, det var en skør idé, ler Jacob.

Men søsteren og svogeren indledte en gruppechat på Messenger, hvor Sara og Jacob fik direkte kontakt med hinanden for første gang. De fandt ud af, at de havde meget tilfælles og fortsatte med at skrive til hinanden længe efter, at søsteren og svogeren havde forladt samtalen.

– Dagen inden vi skulle tilbage til Luleå, sagde min svoger, at jeg ikke kunne rejse hjem, uden at jeg i det mindste havde mødt Sara. Han kørte mig hjem til hende, selv om klokken var over elleve om aftenen, og jeg var både nervøs og overbevist om, at det var en virkelig dårlig idé.

Sara havde netop taget pyjamas på og var klar til at gå i seng, men tog alligevel imod Jacob og hans svoger.

– Jeg blev forelsket i Sara med det samme. Jeg syntes, hun var en fantastisk kvinde, og vi kunne tale om alt. Desuden var hun jo utroligt smuk.

Hjemrejsen til Luleå blev forsinket en uge, da Jacobs datter Ester blev syg samme nat. I løbet af den uge mødtes Jacob og Sara flere gange, og de tog blandt andet i legeland sammen med deres børn.

– Da jeg vendte hjem, fortsatte vi med at skrive sammen hver dag, og vi talte om at ses igen, siger Jacob.

Sara var også interesseret i Jacob, selv om hun ikke på samme måde lod sig rive med af sine følelser.

– Jeg husker, at jeg på et tidspunkt tænkte: ”Ham kunne jeg godt tænke mig at blive gift med”. Men jeg er mere pragmatisk. Vi boede jo langt fra hinanden og havde begge to små børn.

Alligevel takkede hun ja, da Jacob inviterede hende og Filip til nytårsfest i Luleå.

Romantisk kys

Nytårsaften sad de og talte til langt ud på natten.

– Jeg håbede, at jeg på et tidspunkt kunne give Sara et nytårskys, så jeg børstede tænder så meget i løbet af aftenen, at de næsten var slidt ned. Men da det kom til stykket, turde jeg ikke, ler Jacob.

Ved sekstiden om morgenen gik de i seng hver for sig. Inden Sara lagde sig på puden, skrev hun en sms til Jacob: ”Vi kunne jo godt have givet hinanden et lille kys”.

– ”DET SIGER DU NU” skrev jeg tilbage med versaler, fortæller Jacob og griner.

De mødtes på halvvejen i stuen, hvor de kyssede for første gang.

– Det var faktisk rigtig romantisk. Månen lyste ind gennem vinduet imens, husker de.

Det var dog først nogle uger senere, at de besluttede sig for at satse på et forhold. Alle skoleferierne tilbragte de nu sammen med børnene, og de konstaterede til deres store glæde, at børnene accepterede hinanden med det samme.

– Mine døtre var misundelige, når det kun var Sara og mig, der skulle mødes, og de sagde, at de gerne ville se deres bror i Ørebro, smiler Jacob.

Efter et langdistanceforhold i to og et halvt år var det til sidst børnene, som ønskede, at de flyttede sammen.

– Det var dem, der sagde til os, at de gerne ville have, at vi boede sammen alle seks, og at det var på tide, at vi besluttede os for, hvor vi ville bo, siger parret.

Lykkelige sammen

I sommeren 2019 flyttede de ind i et rækkehus i Garphyttan i udkanten af Ørebro. Jacob og hans døtre stortrives i den nye by, hvor Jacob også har fundet et arbejde, og hans forældre og søskende bor alle i nærheden. Sidste år blev Sara og Jacob gift.

– Vi har talt om at få et fælles barn, men vi er nået frem til, at vi allerede har fire børn tilsammen, og de ser hinanden som søskende. Det er vi mere end tilfredse med, siger Sara.

Hun og Jacob har nok at se til med deres fuldtidsjob og den store børneflok. Men de har i dag præcis den tilværelse, som de begge drømte om, men ikke længere turde tro på – før de mødte hinanden.

 

Sara og Jacob har skabt en lykkelig familie sammen med deres fælles børn, Iris, 12, Filip, 11, og tvillingerne Ester og Greta, 8.

Sara og Jacob har skabt en lykkelig familie sammen med deres fælles børn, Iris, 12, Filip, 11, og tvillingerne Ester og Greta, 8.