Kristinas hårde barndom: Jeg var aldrig god nok

”Åh, Kristina, du kan da heller ikke finde ud af at holde på en mand!”

Farens ord ramte lige dér, hvor det gør allermest ondt, og Kristina mærkede, hvordan tårerne pressede sig på. Selv om hun var en voksen kvinde, kunne hendes far stadig finde på at nedgøre og såre hende – også foran andre, som nu, hvor familien var samlet til et bryllup.

Kristina forlod det festdækkede bord med ydmygelsen brændende i kinderne, men det blev sidste gang, at hun fandt sig i sin fars opførsel.

– Det bryllup blev vendepunktet for mig. Puslespillet faldt pludselig på plads, og jeg kunne se, hvordan min far nedgjorde og manipulerede rundt med mig, siger Kristina Peters, der er 52 år og bor uden for Horsens.

Det er 10 år siden, at hun endelig lærte at sige fra over for sin fars grænseløse opførsel, en opførsel, der havde fulgt hende hele livet som en mørk skygge.

– Jeg var i gang med at uddanne mig og var optaget af, hvorfor vi går ind i forhold, der er dårlige for os. Jeg blev tiltrukket af usunde mænd, der lignede min far og skabte en masse kaos og uro i mit liv. Jeg kunne ikke forstå det, men jeg befandt mig godt i det kaos på grund af min barndom. Når jeg mødte en god mand, begyndte jeg efter lidt tid at kede mig, fortæller Kristina, der har en bachelor i pædagogik og har taget en række uddannelser inden for personlig udvikling og coaching, herunder stresshåndtering.

Hun voksede op i Horsens som storesøsteren. Hendes far arbejdede i byggebranchen og var væk i længere perioder, mens moren fik enderne til at mødes.

– Min far havde store problemer med alkohol, og det var kaotisk, når han var hjemme. Jeg kan huske, at han allerede lå på sofaen og var beruset, når jeg kom hjem fra skole. Jeg var altid på vagt, for han blev ubehagelig og nedladende, når han var fuld, og det gav mange konflikter mellem vores forældre, fortæller Kristina, der selv er mor til tre piger, hvoraf de to er voksne.

Blev altid nedgjort

Hendes forældre blev skilt, da hun var 10 år. Der blev mere ro i hjemmet, men ellers gjorde det ikke den store forskel for Kristina, da hendes far i forvejen sjældent var hjemme.

– Han havde aldrig udvist den store interesse for mig. Jeg blev aldrig rost eller anerkendt, og selv om jeg havde gjort det godt, nedgjorde han mig, fortæller hun.

Kristina og hendes fem år yngre lillebror besøgte deres far på Sjælland i ferierne, men hun så ikke frem til besøgene med glæde. Faren havde fået en ny kæreste, og der blev drukket en del i hjemmet.

– De skændtes tit, og der var ofte en af dem, der stak af. Jeg husker, hvordan vi kørte rundt på værtshusene med min fars kærestes søn for at finde dem. Det var ganske forfærdeligt, og jeg måtte i en ung alder tage ansvar for min lillebror. Det gav mig en del angst og uro, mindes Kristina.

Hun fortalte ikke sin mor sandheden om weekenderne hos far.

– Jeg prøvede at passe på min mor ved ikke at gøre hende bekymret, og jeg var også loyal over for min far, for jeg elskede ham jo på godt og ondt, siger Kristina.

Fik ondt af sig selv

Når faren var fuld, fik han somme tider ondt af sig selv, og så ringede han til sin 14-årige datter og fortalte, at han ville begå selvmord. Kristina mindes, hvordan hendes 18-års fødselsdag blev ødelagt af, at faren ringede midt i festen og truede med at tage sit eget liv.

– Det handlede altid om, at det var synd for ham. Det var ganske forfærdeligt, for jeg var splittet mellem at være vred på ham og at være bekymret for, om han ville gøre det. Han var heller ikke den, der ringede dagen efter og fortalte, at han stadig var i live.

Kristina trækker vejret dybt, og øjnene bliver blanke.

– Jeg kan mærke, at det berører mig at snakke om det, da jeg også holdt af min far, for han var også den, der kom og hjalp mig med at hænge lamper op, da jeg flyttede hjemmefra, siger hun.

Gennem livet har Kristina været i flere forhold, som hun betegner som ’giftige’, med mænd, der på overfladen var charmerende og havde styr på det hele, men bagsiden så anderledes ud.

– I begyndelsen var det fantastiske forhold, men langsomt kom der små dryp af noget ubehageligt, men forelskelsen overdøvede det, siger Kristina og fortsætter: – Den ene dag var jeg en fantastisk kvinde, og den næste var jeg helt uduelig. Der skulle ikke mere end ét forkert ord til for at udløse et voldsomt vredesudbrud. Det hele var sort og hvidt, og jeg begyndte at tvivle på min egen virkelighedsopfattelse, men jeg kunne ikke finde ud af at bryde forholdet, for i glimt så jeg jo den fantastiske mand, som jeg havde forelsket mig i.

Syg med angst og stress

Hun oplevede, hvordan hendes selvværd smuldrede væk, mens hun mistede sig selv og blev syg med angst og stress.

– Jeg blev sygemeldt fra mit job på grund af stress, men det var også mit parforhold, der gjorde mig stresset. Hvis man ikke står ved sig selv og sine egne værdier i et forhold, bliver man nedbrudt, og kroppen går i en alarmtilstand, hvor man bliver stresset og til sidst syg af det, forklarer hun.

Hun prøvede flere gange at bryde forholdet.

– Så blev jeg lovet guld og grønne skove, og han ville ændre adfærd, men efter 14 dage krakelerede facaden, og det blev det samme igen, siger hun.

Til sidst indså hun, at den mand, hun havde forelsket sig i, ikke gjorde hende godt.

– Da min krop sagde fra, blev jeg nødt til at bryde ud. Jeg havde også mine børn, som jeg skulle passe på, påpeger Kristina.

I dag nyder hun sit eget selskab.

– Før i tiden skulle jeg altid være sammen med andre, men nu elsker jeg at være alene. Jeg har fået ro, glæde og harmoni i mit liv, efter jeg har brudt mine mønstre, siger hun.

Kristinas far døde sidste år. Han blev 74 år og nåede at blive tørlagt. Hans død blev begyndelsen til et nyt kapitel i Kristinas liv. Hun ville bruge sine uddannelser og ikke mindst sin personlige erfaring til at hjælpe andre kvinder ud af giftige forhold, og i dag rådgiver hun kvinder, der er eller har været i nedbrydende forhold.

– Næsten alle de kvinder, jeg taler med, har i barndommen oplevet en form for svigt fra deres far eller mor. Ubevidst forelsker de sig i mænd, som er med til at genskabe mønstrene fra barndommen, i håbet om at blive elsket og set af manden og dermed blive hel indeni, fortæller Kristina og fortsætter: – Ingen kvinde fortjener at leve i forhold, hvor de bliver nedgjort og manipuleret med. Jeg vil med min historie gerne vise disse kvinder, at der er en vej ud af det ødelæggende forhold.