Malins sorg: Min kæreste blev myrdet på nattevagt

På vej til natarbejdet som personlig plejer vendte Erik rundt i døren og sagde; ”Et sidste kys”. Dengang vidste Malin ikke, at det skulle vise sig at blive sandt. At det var sidste gang, hun så sin kæreste, bedste ven og store kærlighed.

– Jeg tænker på Erik flere gange om dagen, siger 28-årige Malin Magnussen fra Trollhättan i Sverige.

I lejligheden, som hun og Erik delte, har hun nu lavet en mindehylde i stuen med ting, der minder hende om ham og de halvandet år, de nåede at få sammen. På sin krop har hun fået tatoveret Eriks fødselsdato, teksten ”Uendelig kærlighed” på latin samt en dinosaurus.

– Erik elskede dinosaurer og kaldte sig for T-Rex. Tatoveringen gør, at jeg har ham med mig hele tiden. Erik havde også en dinosaurusbamse, som jeg sover med nu.

Det var en septemberaften i 2020, at Erik bad om et sidste kys, inden han tog af sted på arbejde og aldrig kom hjem igen. Morgenen efter vågnede Malin ved, at to politibetjente bankede på vinduet til soveværelset.

Malin beskriver, hvordan hun fløj op af sengen og åbnede persiennerne. Hun antog, at det var Erik, som havde glemt sine nøgler.

– Men udenfor stod en mand og en kvinde. De viste deres politiskilte, og jeg tænkte: ”Er Erik kørt galt?”. Da jeg åbnede døren, var de først helt stille, men så sagde de, at de var nødt til at tale med mig. De spurgte, om jeg var Eriks kæreste.

Malin bliver tavs for en stund. Hun kan tydeligt huske øjeblikket. De sad ved køkkenbordet, og den kvindelige betjent talte med en klar og varm stemme. Men da Malin fik beskeden om, at Erik var fundet død, var det umuligt for hende at tage ind.

– Betjentene spurgte, om jeg forstod, hvad de sagde. Jeg svarede: ”Ja, men kommer han så ikke hjem i aften?”. Der gik nogle sekunder, så brød jeg sammen og ringede til min mor. Jeg græd: ”Erik er død,” og overlod røret til betjentene, som måtte forklare hende, hvad der var sket.

Malins mor og lillebror kom med det samme. I de næste seks uger boede Malin hos sine forældre. Den tid husker hun kun svagt.

– Jeg ved, at jeg sov sammen med min mor. Min far måtte sove på sofaen. Jeg husker også, at jeg havde mareridt og græd hver morgen. I en af drømmene kom Erik for at tage afsked. Jeg sagde: ”Tag ikke på arbejde”. Alt andet er tåget.

Dræbt af kollega

Erik var blevet knivdræbt af en kvindelig kollega, som kæmpede med gæld og spilmisbrug. Hun var taget hen til en borger for at stjæle penge, og uheldigvis var Erik i lejligheden hos borgeren, da det skete.

– Erik var et godt menneske. Stille og tilbageholdende, men ikke genert. Han var bare rolig og for aldrig op. Jeg har et lidt højere tempo, er mere energisk og dramatisk, men Erik gav mig ro. Da han døde, føltes det som om, at mit liv også var blevet taget. Det var umuligt at forstå, at nogen kunne gøre Erik fortræd.

Nogen tid efter Eriks død hørte Malin om organisationen RAV – Riksorganisationen för anhöriga till våldsdödade (Landsorganisationen for pårørende til voldsdræbte, red.). Det var Malins mor, som googlede sig frem til den.

– Mor og jeg talte meget om, hvad der var sket, men hun følte ikke, at hun kunne hjælpe mig tilstrækkeligt. En dag sagde hun: ”Har du set det her – en organisation, som du måske kan gå med i?”. Jeg sendte en mail og blev inviteret til et møde for pårørende i Gøteborg. Eriks mor tog med mig.

Malin oplevede det som trygt at møde mennesker, der sagde: ”Vi ved, hvad du går igennem”. Ingen forklaringer var nødvendige.

– At have den støtte under retssagen hjalp også meget. Alt var så uvist. Men disse mennesker kunne fortælle mig, hvordan det ville blive. Jeg følte med det samme: ”Her skal jeg være med”.

Også kirkens sorggruppe og besøg hos en psykoterapeut hjalp Malin. Men der gik lang tid, før hun helt accepterede, at Erik var væk.

– Jeg sad fast i næsten alle stadier af sorgen. Men nu er jeg kommet videre. Tal om det og giv det tid – det tror jeg, er det vigtigste.

Den sidste aften

Den sidste aften, Malin fik med Erik, spiste de tacos, spillede Pokémon og tog hjem til Eriks forældre med en gave – en lille sejlbåd af træ, som Erik havde købt samme aften.

– Det mærkelige er, at Erik var kendt for at udskyde ting, men denne båd ville han aflevere med det samme, selv om han snart skulle på arbejde. Jeg er så glad for, at vi fik den aften, og at det sidste, Erik gjorde, var at give en gave. Det føles godt her bagefter.

I marts sidste år blev Eriks morder idømt 18 års fængsel. En dom, der blev anket af den tidligere kollega. To måneder senere meddelte appelretten, at de havde ændret straffen til livsvarigt fængsel. For Malin var dommen en lettelse.

– Jeg behøver ikke at tænke på, hvornår hun bliver løsladt igen. Jeg har fået trygheden tilbage i mit liv. Men jeg savner en forklaring. Hvad skete der egentlig? Hvordan kom hun overhovedet ind i lejligheden? Det, jeg ikke vil tænke på, er, hvordan Erik døde.

Malin holder Eriks lille, brune dinosaurusbamse i hånden og viser den indkøbsliste, som hun fandt efter Eriks død. På bagsiden står der en besked, hun ikke tidligere havde set: ”Elsker dig”. Et rødt hjerte er tegnet nedenunder.

– Jeg savner Erik helt forfærdeligt. Jeg savner personen, som kom og krammede mig i entréen efter en dårlig dag. Jeg har gemt alle små sedler, som Erik har skrevet til mig. Han var romantisk og god til at udtrykke følelser, siger Malin og tilføjer:

– Jeg har haft svært ved at stole på folk, men Erik viste mig, at jeg kan elskes. Dét, og at jeg fik muligheden for at elske nogen, tager jeg med mig. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve det, som Erik og jeg havde. Det har styrket mig. Vi nåede at skabe mange gode minder sammen.

To sjæle i en

Malin ler, mens hun fortæller, at hun på valentinsdag læste om drop-in-vielser i avisen.

– Vi havde talt om at gifte os. Havde Erik bare levet lidt længere, så havde jeg måske foreslået et drop-in-bryllup! Det ville han med hundrede procents sikkerhed have været med på, selv om han nok først ville have sagt: ”Skal vi ikke planlægge noget?”.

Efter en kort pause fortsætter Malin:

– Ved Eriks begravelse læste hans mor en tekst, hun havde skrevet om Eriks liv. Da hun kom til sekvensen, hvor han mødte mig, beskrev hun os som to sjæle i en. Det føltes godt, for det var sådan, det var. Jeg havde ikke nået at omgås så meget med Eriks familie, inden han døde, men i dag har vi rigtig god kontakt.

At tænke på Erik gør ikke ondt på Malin mere.

– Det føles rart at tale om ham, og jeg får stadig et sug i maven, når jeg ser et billede af Erik. Man kan ikke forklare det, vi havde. Det var kemi.