Mirandas skæbne var forudbestemt: Gift som 13-årig

– Jeg var et elsket barn, begynder den nu 47-årige Miranda Ebrahimi, der er et dæknavn.

Hun bor på en hemmelig adresse og med en beskyttet identitet. I selvbiografien “Den ufrivillige brud” følger man Miranda igennem opvæksten i Mashhad i Iran og til den selvstændige kvinde, hun er i dag.

Miranda voksede op i en af de mest patriarkalske lande i verden – Iran. Hun følte sig som barn fri til at lege, men hvad hun ikke vidste, var, at hun i en ung alder skulle møde sin fremtidige mand, som hendes forældre havde besluttet, hun skulle giftes med. I hjemmet i Iran kom hendes mors fætter, Mohammed, ofte på besøg. Miranda var en lille velopdragen pige, så når han satte sig i stuen, var hun hurtig til at servicere ham med te og give ham bønnestokken.

Mohammed blev hurtigt betaget af den omsorgsfulde otteårige pige, og hun var lykkeligt uvidende om, hvad fremtiden ville byde hende.

Stoppede i skolen

Miranda gik i skole indtil 5. klasse, hvorefter hendes ældste bror besluttede, at hun skulle stoppe.

– Han kunne ikke se nogen grund til, at jeg skulle gå i skole. Jeg skulle alligevel snart giftes, og så var mit job jo at passe min mand, fortæller Miranda med tårer i øjnene. Hendes slægtninge drillede hende ofte med, at hun skulle giftes væk, men hun troede ikke på dem. I hendes verden skulle hun en dag finde en mand, blive forelsket og dernæst gift.

– Jeg kan huske den dag, jeg fik at vide, at jeg skulle giftes med Mohammed. Jeg troede, at de løj eller snakkede om en anden. Jeg havde jo fortalt min mor, at jeg først ville giftes, når jeg var 25 år. Indtil da ville jeg bo hjemme. På en eller anden måde troede jeg, at det var en aftale. Jeg stolede jo hundrede procent på min mor, fortæller Miranda, der dog blev klar over, at virkeligheden var mere brutal.

Svigtet af hele sin familie

En dag kom Mohammeds familie på besøg, og de havde et billede med af ham og sagde “det er ham, du skal giftes med”. Derefter blev det besluttet, at Miranda skulle rejse til hovedstaden Teheran og blive forlovet med Muhammed, hvilket fik Miranda til at føle sig svigtet af hele sin familie.

Hun husker, at hun skrev under på et stykke papir, og hun husker svigtet som en hård knude i maven. Især det faktum, at hendes mor ikke havde protesteret, havde såret hende dybt.

– Jeg forstod ikke, hvorfor min mor ikke gjorde oprør. Det var først, da jeg blev ældre, at jeg forstod, at kvinder ingen magt har i Iran, forklarer Miranda.

Tvunget til sex

Efter brylluppet blev det besluttet, at hun sammen med sin mand skulle rejse til Sverige, hvor hendes far allerede boede.

De fløj via Tyrkiet, men undervejs blev Miranda alvorligt syg af mæslinger. Hendes mand mente ikke, at det var nogen hindring for at have sex. Men den kun 13-årige Miranda nægtede, og det førte til, at Mohammed klagede over sin hustru til Mirandas svigerinde.

– Hun gjorde det klart for mig, at det var kvindens pligt at tage sig af sin mand. Hvis han ville have sex, så var det hans ret, fortæller hun.

Det tog parret tre måneder at komme til Sverige med hjælp fra menneskesmuglere. Genforeningen med faren blev langtfra som håbet for Miranda.

– Jeg havde glædet mig sådan til at se ham, men det var, som om jeg ikke var hans lille pige mere. Nu var jeg blevet gift, så min rolle var helt anderledes, fortæller Miranda.

Hun var selvfølgelig nysgerrig efter at opleve, hvad det nye land havde at byde på.

– Jeg havde hørt så meget om Sverige og den frihed, de havde, og når jeg gik på gaden, var jeg fascineret af de smukke piger, der havde høje hæle og lakerede negle. Sådan ville jeg også se ud, smiler Miranda.

Men til trods for, at friheden var lige uden for hoveddøren, mærkede hun på ingen måde noget til den. I stedet fik hun pålagt en masse restriktioner af sin nye mand.

Ingen greb ind

Hun skulle bære tørklæde, hver gang hun forlod lejligheden, og selv om hun begyndte at gå i skole igen, holdt hendes mand øje med hende. Han forbød hende at have gymnastik, og hver dag kom han forbi klassen og bankede på midt i timen for at snakke med sin kone.

– Han kontrollerede mig hele tiden, og det værste var, at der ikke var nogen, der satte spørgsmålstegn ved, at en ung pige var gift med en voksen mand, eller at jeg ikke fulgte læseplanen, forklarer Miranda.

Ingen greb ind over for det, der i Sverige kan betegnes som ulovlige overgreb mod en mindreårig. I stedet bemærkede hun kun de undrende blikke, når hun gik rundt på skolen.

Som bare 14-årig brugte Miranda de fleste af døgnets timer i en lille toværelses lejlighed med to mænd, nemlig hendes mand og hendes far, der var besat af sex og porno. Og troen på, at hendes far ville hjælpe hende til et bedre liv, smuldrede hurtigt.

De næste 18 år levede Miranda et liv med tyranni og social kontrol. Da hun blev gravid som 17-årig, var det dog en stor glæde at få sin baby i armene. Nogle år efter fødte hun endnu en datter.

– Det eneste positive ved at være sammen med Mohammed var, at jeg fik mine elskede piger, fortæller Miranda, der forguder sine børn. Men livet i den mørke lejlighed var ved at bryde Miranda ned, og da hendes ældste pige var to år, forsøgte Miranda at tage sit eget liv.

– At bo sammen med Mohammed var som at være i fængsel. Alt var mørkt for mig, og jeg troede, at min datter ville have det bedre uden mig. Jeg følte virkelig, at han havde frarøvet mig mit liv, fortæller Miranda.

Hun overlevede selvmordsforsøget og fandt alligevel styrken til at fortsætte. Men en episode fik bægeret til at flyde over. En dag, da familien var ude at køre, tog Mohammed fat i en af sine døtre og kastede hende ud af bilen.

– Jeg kunne leve med, at han opførte sig dårligt over for mig, men da hans had begyndte at sprede sig til mine børn, kunne jeg ikke længere holde det ud, fortæller Miranda.

Lyden af frihed

I hemmelighed fik hun skaffet en lejlighed i en anden by. Da der var to uger til, at hun kunne flytte ind, fortalte hun Mohammed, at hun ville forlade ham.

– Han græd som et lille barn, og han kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg ville forlade ham.

Men Miranda havde definitivt fået nok, og hans tårer fik hende ikke til at skifte mening.

– Jeg forlod ham for mine børns skyld. De skulle have lov til at opleve den frihed, som jeg længtes efter, fortæller Miranda.

Hun husker stadig følelsen, da hun trådte ind i sin egen lejlighed for første gang. Der var kun få møbler, og ekkoet rungede. Men ekkoet var lyden af frihed.

– Det var mit og børnenes hjem, og jeg havde lige gjort, hvad ingen kvinder i min familie havde gjort før – jeg havde forladt min mand.

Som bare 13-årig blev Miranda Ebrahimi tvangsgift. Her ses hun på sit bryllupsfoto.

I dag er Miranda 47 år, og hun lever på en hemmelig adresse med beskyttet identitet.