Kriminalitet mod naturen: Fjernede klitter med gummiged

Stadig flere bliver dømt for at begå kriminalitet mod naturen. Det kan være alt fra at skyde ulve til at fjerne fredede klitter for at få en bedre udsigt på stranden, skriver Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen.

Jeg har fulgt med i sagen om hærværk mod fredede klitter på Sønderstrand i Skagen.
Nu er to mænd dømt i sagen.
Den ene har slet ikke været på stedet og er altså kendt skyldig. Kan du fortælle noget om den type sager?

Tak for spørgsmålet. Også jeg kender kun sagen fra medierne og har fulgt med i den med stor interesse, især af to grunde.
For det første sætter den lys på kriminalitet mod naturen og såkaldt “faunakriminalitet” – altså kriminalitet mod dyr, træer og i dette eksempel sandklitter.

Desuden sætter det også fokus på straffelovens paragraf om “medvirken” – noget jeg skrev om i Ude og Hjemme nr. 11 i år på baggrund af sagen mod den tidligere tv-vært Maria Hirse, der blev dømt for at have hyret flere mænd til at overfalde hendes eks-kæreste.

18 ton tung gummiged

De to mænd fra Sønderstrand i Skagen er for nylig i retten i Hjørring blevet idømt to måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.
En relativt hård dom i hærværkssager.
Der er tale om en 62-årig forretningsmand og en 39-årig entreprenør.

Det var natten til den 26. oktober 2019, at en 18 ton tung gummiged kørte rundt i de fredede klitområder (se billede øverst) og fjernede mellem en til halvanden meter af toppen af klitterne.

Sagen blev af politiet behandlet som en omfattende, grov hærværkssag, og efterforskningen bestod blandt andet af telefonoplysninger og overvågningsbilleder.

Entreprenøren erkendte sig delvist skyldig i retten og hævdede, at han var bestilt til at udføre arbejdet af forretningsmanden, der har en sommerbolig med udsigt over stranden.

Meningen var angiveligt, at sommerhusejeren kunne få en bedre udsigt, hvis sandet blev fjernet.

Havde sået et frø

Entreprenøren sagde også, at han havde fået 10.000 kroner af forretningsmanden for sit arbejde.

Det nægtede forretningsmanden, som hævdede at entreprenøren handlede på egen hånd, men han erkendte dog, at han måske havde “sået et frø” hos entreprenøren ved tydeligt at have sagt til ham, at klitterne efter hans mening var alt for høje.

Frederikshavn kommune havde fremsat et stort erstatningskrav, men det krav henviste retten til civilt søgsmål. Begge de dømte overvejer, om dommen skal ankes.

Tilskyndelse og råd

Som jeg var inde på i bladet i forhold til Maria Hirse, kan man dømmes for medvirken til en forbrydelse uden som sådan at have begået den.

Det kræver dog, at politiet og anklagemyndigheden kan bevise, at man har ageret med “tilskyndelse, råd eller dåd” – altså fået nogen til det, har rådgivet om det eller hjulpet til på anden vis.

I sagen fra Sønderstrand har retten fundet det bevist, at forretningsmanden har tilskyndet entreprenøren og anstiftet forbrydelsen.

Ulvedrab

Kriminalitet mod naturen og faunakriminalitet er helt tydeligt i stigning i disse år.
Man ser ofte, at gerningsmændene i sagerne føler, at de er i deres gode ret til deres handlinger, eller de føler sig klemt op i en krog af myndigheder.

En kendt sag om faunakriminalitet er det såkaldte ulvedrab i Jylland, hvor en mand blev dømt for at skyde en ulv på en mark uden for Ulfborg.

Der har også været flere sager om træer, der er blevet fældet ulovligt eller beskadiget på anden måde, fordi de tog udsigten for andre.

Ressourcestærke mennesker

Det er tydeligt, at mange af sagerne drejer sig om, hvad natur i Danmark er og forskellige opfattelser af det spørgsmål.

Stort set alle gerningsmænd til kriminalitet mod naturen og faunakriminalitet er mænd, der føler sig moralsk berettigede til at gøre det, de gør.

De er altså ikke typiske kriminelle, men ofte ressourcestærke mennesker med stærke holdninger til samfundet.
Tit begår de deres handlinger ud fra et ønske om at beskytte deres udsigt, ejendom eller husdyr. De har typisk en opfattelse af at være udsat for uretfærdighed.

Venlig hilsen Bent

 

I 2018 skød en mand en fredet ulv på en mark ved Ulfborg. En forseelse, som Vestre Landsret i Viborg idømte ham 40 dages betinget fængsel for, ligesom han fik frataget sit jagttegn i to år. Her ses en ulv i Skånes dyrepark.

I 2018 skød en mand en fredet ulv på en mark ved Ulfborg. En forseelse, som Vestre Landsret i Viborg idømte ham 40 dages betinget fængsel for, ligesom han fik frataget sit jagttegn i to år. Her ses en ulv i Skånes dyrepark.