Varetægtsfængsling: Om pligten til at møde op i retten

Tak for en god og informativ brevkasse.
Jeg har tit undret mig over, at en varetægtsfængslet person ikke er til stede, når vedkommende skal dømmes i retten.
Er det overhovedet tilladt ikke at møde op i retten og modtage sin straf foran dommeren?
Jeg kan forstå det, hvis helbredsmæssige årsager ligger til grund, men ellers ikke.

Venlig hilsen E.A.

Fremmøde i retten

Hej E.A.

Tak for de venlige ord om brevkassen.
Dit spørgsmål berører noget, jeg var inde på her i bladet i uge 10 sidste år.
Dengang undrede en læser sig over de mange tilfælde, hvor tiltalte ikke møder op i retten, når deres sag skal behandles, og det drejede sig i modsætning til dit spørgsmål om sager, hvor den mistænkte person ikke var varetægtsfængslet.

Må udsætte sager

Udgangspunktet i alle straffesager er, at den tiltalte har pligt (og ret) til at være til stede under sagen.
Man er tiltalt, når anklagemyndigheden på baggrund af politiets sigtelse har rejst tiltale og udfærdiget et anklageskrift.
Det er et enormt problem for hele retssystemet, at flere og flere tiltalte udebliver.

Det betyder, at vidner møder forgæves op, at travle dommere, politifolk, anklagere og forsvarere må finde nye tider, og at sager må udsættes.
Derudover er der ofre og pårørende, som ikke får afklaring på deres sag.
Det har fået regeringen til at barsle med yderligere muligheder for at anvende ”udeblivelsesdomme”, altså at en tiltalt får en dom, uden at pågældende er til stede i retten.
Det kræver selvfølgelig, at han er blevet indkaldt, og at han ikke er syg eller på anden måde lovligt forhindret.

Stak af til Dubai

Senest har sagen om vanvidsbilisten, der var skyld i en politibetjents død på Langebro i København, skabt fokus på problemstillingen.
Bilisten havde ikke været varetægtsfængslet under sagen og blev væk, da sagen skulle behandles i retten, selv om han var lovligt indkaldt.
Han var stukket af til Dubai, hvor han på begæring af dansk politi nu er anholdt.

Han vil givetvis blive varetægtsfængslet, når han udleveres til Danmark, så man er sikker på, at han er til stede ved retssagen.
Der skal kun en hurtig søgning på nettet til at vise, hvor stort problemet med udeblivelser fra retten er, og hvor mange sager der af den slags.
Man kan bare søge på ”mødte ikke op i retten”.
Problemet er en væsentlig årsag til ophobning af sagsbunker og forsinkelser hos politi, anklagemyndighed og domstole.

Når den mistænkte er varetægtsfængslet, kaldes sagen en arrestantsag.
Det sker dagligt i masser af sager, at arrestanten bliver fremstillet med tvang og under bevogtning.
Vi ved jo ikke, om arrestanterne hellere ville blive væk, for de bliver ikke spurgt, men mange ville givetvis ikke dukke op, hvis de kunne vælge. Udgangspunktet i Danmark er jo, at man er uskyldig, indtil man er dømt i retten – og derfor altså på fri fod indtil da.
I særlige tilfælde kan sagen være så grov og mistanken så stærk, at man varetægtsfængsles under efterforskningen.

En af de væsentligste grunde til varetægtsfængsling er, at den sigtede eller tiltalte person mistænkes for at ville unddrage sig retsforfølgning.
De to andre hovedårsager er mistanke om, at den pågældende vil fortsætte sin forbrydelse på fri fod, eller at han eller hun mistænkes for at påvirke vidner eller medgerningsmænd.

Retsgaranti

Man kan altså som tiltalt ikke nægte at møde op i retten.
Deri ligger også den retsgaranti, at personen efterfølgende ikke kan sige, at der var noget, vedkommende ikke fik sagt eller hørt.
En arrestant, altså en varetægtsfængslet, kan heller ikke nægte at møde.
Den pågældende vil blive fremstillet med tvang og kan tvinges til at overvære sagens hovedforhandling.
Kun med baggrund i helt særlige årsager og kun efter tilladelse fra dommeren kan man få lov til at slippe.

Først når bevisførelsen er slut, kan den pågældende selv bestemme, om vedkommende vil overvære domsafsigelsen eller blive i sin celle.
Det store problem er altså ikke sagerne, hvor den mistænkte er varetægtsfængslet, men alle de andre.
Og det er jo langt de fleste.
Jeg synes, at det er ok, at en tiltalt vælger ikke at overvære domsafsigelsen – bare den pågældende er til stede under hovedforhandlingen og bevisførelsen.

Venlig hilsen Bent