Fra klinikken: Vred af sorg
Irma på 56 år mistede sin mand Leif for to måneder siden, hvor han døde pludseligt af hjertestop.
Hun har bestilt en tid til samtale, og da hun sætter sig i stolen, siger hun:
– Ja, nu forventer du nok, at jeg giver mig til at græde. Men det gør jeg ikke, Thilde. For lige nu er jeg bare pissesur på Leif. Det er skamfuldt og flovt, men jeg er så sur på ham, at jeg indimellem tramper i jorden og brøler. Den første måned græd jeg hele tiden. Nu er jeg bare sur. Virkelig sur. Jeg har ikke sagt det til børnene, for jeg kan da ikke være bekendt at være sur på en død mand.
– Hvad er du sur over? spørger jeg.
– Ja, det har jeg også spurgt mig selv om, svarer Irma, mens hendes øjne næsten lyner:
Angst og skolevægring: Hvordan håndterer man angst?
– Jeg er sur over, at han forlod mig, uden at vi nåede alt det, vi havde planlagt. Han havde travlt med, at vi skulle have råd til en god alderdom. Vi kunne aldrig tage på weekendture og ud at spise, for vi skulle spare! Nu er han to meter under jorden, og jeg sidder her med røven fuld af penge, men vi nåede ikke alle de romantiske middage og weekendture, jeg gerne ville have haft med ham – for han stak af før tid! Det er altså ikke ok.
Jeg giver Irma ret. Det er ikke ok, at Leif stak af før planlagt. Det er til gengæld helt okay, at Irma er sur.
Jeg er glad for, at hun fortæller det, for det er en helt normal del af sorgprocessen, at man bliver sur på den afdøde eller syge.
Og den bedste måde at bearbejde det på er at få talt om det. På den måde kommer man videre.
Akut eller ej
Irma får til opgave at gå en lang tur hver dag. Hun må stampe og råbe, alt det, hun vil under turen.
Vi taler om, at det måske vil være godt for Irma at tale med en psykolog om det pludselige tab, men hun vil hellere komme hos mig en gang om måneden i en periode.
Det der ”psykologhejs” kan hun altid gøre, som hun siger.
Irma synes, det er trygt, at jeg også kendte Leif og ved, at han var en god mand, så hun ikke skal forklare og forsvare.
Vi aftaler tider en gang om måneden de næste tre måneder.
Problemer med hårtab: Hvorfor taber jeg meget hår?
Sorgens fire faser
Sorg betegnes som en krise, og mange, der har været gennem en krise efter et dødsfald blandt deres nærmeste, fortæller, at de oplever fire faser:
1. Chok: Den efterladte er så påvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle samlet og fornuftigt. Man kan være i chok fra et øjeblik til nogle døgn.
2. Reaktion: Den efterladte er optaget af at finde forklaringer på det skete. Tanker som ”hvorfor skulle det ske for mig?” og ”Hvis bare jeg havde …” fylder meget. Fasen kan være præget af voldsomme følelsesmæssige udsving, men med god støtte og tid vil udsvingene blive mindre og færre. Fasen kan vare i ugevis.
3. Bearbejdning: Den efterladte har nu accepteret dødsfaldet som noget, der ikke kan ændres, men som vedkommende skal lære at leve med. Tankerne kredser stadig om nye sider af dødsfaldet og om andre sider af forholdet til den mistede eller til én selv.
4. Nyorientering: Den efterladte begynder at have overskud til at tænke på fremtiden og lægge planer, men det kan tage lang tid for den efterladte at komme så vidt. Det er langtfra alle, der er gennem de fire faser, og man må ikke tro, det går fremad i lige linje. Det er helt normalt, at den efterladte går frem og tilbage mellem faserne.
Skriv til Thilde
Du kan spørge Thilde om alt vedrørende sundhed og sygdom. Eller skriv til hende, hvis du har en morsom eller tankevækkende oplevelse som patient, pårørende eller ansat, du gerne vil dele med læserne.
Skriv til e-mail: [email protected]
Eller til adressen:
Thildes konsultation
Havneholmen 33
1561 København V
