Collagen hjælper ikke

Kære Jerk
Jeg er i tvivl, om hvilket collagenprodukt jeg skal købe. Lige nu bruger jeg et, som der bliver reklameret rigtig meget for. Jeg synes det er dyrt.
Jeg har meget ondt i begge knæ og mistænker slidgigt. Burde collagen ikke have hjulpet, når jeg har taget det i to måneder nu?
- Kristina
Kære Kristina
Collagen er bestemt ikke en mirakelmedicin med 100 procent garanteret effekt. Mærker du ikke nogen fremskridt i knæene efter 2-3 måneders brug, er det desværre næppe her, at du vinder noget. Men det er vigtigt at tage korrekt dosis, og mange tager efter min erfaring for lidt.
Når det gælder led som hos dig, bør dosis være omkring 10 gram collagen dagligt. Tager du den dosis, kan du give det en måned mere og se, hvad der sker.
Har du taget lavere væsentlig dosis, så prøv 2-3 måneder med den højere dosis på 10 gram/dag. Med den rigtige dosis kan du efter min opfattelse vælge ret frit mellem produkterne på markedet.
- Mange hilsner Jerk W. Langer


Collagen til ømme knæ
Flere svar

Loppefrø-skaller for maven

Husblas i kaffen

Undgå farlige situationer: Sikker på cyklen

5 ting der sker i kroppen, når du skærer tænder om natten

Ingen dårlig mave: Grill på den sunde måde

Fede mandler

Sorte pletter for øjnene
