Camilla hjælper fattige ældre: Mormor lærte mig omsorg

Camilla har altid elsket at arbejde med ældre. Men hun fik også ondt i maven af det, for hun blev vidne til både fattigdom og ensomhed. For fire år siden, besluttede hun at gøre noget ved det.

35-årige Camilla Broholt fra Aarhus glemmer aldrig den juleaften, hvor hun mødte ind på plejehjemmet for at passe sin nattevagt som social- og sundhedsassistent. Den aften sad en ældre herre og græd.

Camilla kendte ham godt, hun vidste, at hans armbåndsur længe havde været i stykker, og at han i ugevis havde lagt vejen forbi personalestuen for at se klokken på det store ur på væggen. Hans store ønske var et nyt ur.

Men manden havde ingen pårørende, og der var ingen gaver med hans navn på den julenat.

Købte nyt ur til plejehjemsbeboer

Synet ramte Camilla og hendes kollega, som gik ud og købte et armbåndsur til 100 kroner for deres egne penge. Mandens reaktion er en af de ting, Camilla aldrig vil glemme. Hans glæde fyldte så meget, at han talte om det ur, indtil den dag han ikke var der mere.

 

Camilla glemmer aldrig den herre, der sad på plejehjemmet og græd julenat, fordi han ikke havde fået en gave.

Camilla glemmer aldrig den herre, der sad på plejehjemmet og græd julenat, fordi han ikke havde fået en gave.

 

Så mormor tage sig af ældre

Det var Camillas drømmejob at arbejde med ældre på et plejehjem. Det vidste hun allerede som barn, for hun elskede at komme hos sin mormor, der også arbejdede i plejen, og som i sin fritid tog sig af ældre i familien. Camillia husker, hvordan hun var med sin mormor ude og pynte op til jul hos faster Jenny, som var blevet dement. Særligt gjorde det indtryk, da mormoren tændte en elektronisk julemand, der kunne danse, hvilket fik Jenny til at klukke af fornøjelse i sin lænestol. For hun havde da aldrig set en dansende hund før.

– Det var jo lidt mærkeligt for mig, at hun troede, at julemanden var en hund. Men bagefter havde jeg en rigtig god snak med min mormor, der forklarede så fint, hvad det ville sige at være dement.

 

Camillas mormor Lis har også taget sig meget af ældre både på sit arbjede og i sin fritid.

Camillas mormor Lis har også taget sig meget af ældre både på sit arbjede og i sin fritid.

 

De ældre er så hjertevarme

Når Camillas mormor forklarede, gav det mening. Og det gav mening for Camilla selv at arbejde med ældre.

– For mig har det altid været noget helt særligt. De ældre har sådan en hjertevarme, som er så givende. Jeg sætter pris på at være helt tæt på dem, og så kan de fortælle interessante historier. Jeg har for eksempel hørt en del af dem fortælle om tiden under krigen, fortæller Camilla, som fik en fast stilling på et plejehjem lige efter sin uddannelse.

 

Det var Camillas drømmejob, da hun fik arbejde på et plejehjem. Men desværre så hun også en virkelighed, som ramte hende hårdt.

Det var Camillas drømmejob, da hun fik arbejde på et plejehjem. Men desværre så hun også en virkelighed, som ramte hende hårdt.

 

Skulle hjælpe ældre i slidt tøj

Arbejdet gjorde hende både glad og frustreret, for hun blev vidne til en barsk virkelighed.

– Jeg har desværre oplevet mange ældre, der hverken havde pårørende eller en mønt på lommen. Mennesker, som jeg hver dag skulle hjælpe i udslidt tøj, fordi de var fattige og ensomme. Det kom bag på mig. Tit valgte mine kolleger og jeg at tage tøj og lagener med hjemmefra, som de kunne få.

 

Camilla var frustreret over at se, hvor fattige mange af de ældre var.

Camilla var frustreret over at se, hvor fattige mange af de ældre var.

 

Samlede tøj og småkager ind

Fattigdommen og ensomheden gik Camilla på. Og en morgen efter en nattevagt i 2018 oprettede hun en Facebookgruppe, hvor hun fortalte om sine oplevelser og opfordrede folk til at donere alt, lige fra tøj til småkager, shampoo og andre ting, som hun vidste, der var for lidt af på plejehjemmene. Hun havde ikke sin vildeste fantasi forestillet sig, at hendes kælder i løbet af to uger blev proppet med donationer fra både private og firmaer.

Fattige ældre er et tabu

– Det var stort at opleve den velvilje. Samtidig var det tankevækkende at følge tråden på Facebook, for her blev det tydeligt, at fattigdom og ensomhed er et problem for mange ældre. Det er bare et tabu. De ældre er ikke dem, der selv råber op. Der lader sig typisk nøje.

Pølsevogne og julegaver til ældre

Det er nu fire år siden, hun skrev sit første opslag, og i dag er hendes initiativ blevet til foreningen ”En hjælpende hånd for ældre”. Det handler stadig om at forbedre de ældres liv. I dag har foreningen bare 12 faste frivillige plus omkring 30, der træder til ved højtider. Efterhånden har de været forbi plejehjem i 18 kommuner med tøj, sko, møbler, påskeæg og godter, ligesom de har lavet en række sociale arrangementer. Som for eksempel når pandekage- og pølsevogne holder udenfor til fri afbenyttelse. Mest travl er julen. Sidste jul delte de over 400 julegaver ud.

 

I dag er foreningen ”En hjælpende hånd for ældre” blevet så stor, at de har hjulpet ældre på plejehjem i 18 kommuner.

I dag er foreningen ”En hjælpende hånd for ældre” blevet så stor, at de har hjulpet ældre på plejehjem i 18 kommuner.

 

Børn lavede tegninger til julegaverne

Selv om foreningen er blevet en stor maskine, vil Camilla gerne gøre gaverne så personlige som muligt, så hver december er hun ude på skoler og spørge, om eleverne vil lave nogle juletegninger med personlige hilser, som kan deles ud sammen med gaverne. Det betyder, at hun hvert år modtager de mest omhyggelige tegninger og rørende ord fra børn, som hun kan give videre til de ældre.

– For nylig modtog jeg et foto af en ældre herre, der havde hængt tegningerne op fra de sidste tre år. Når jeg ser sådan et billede, er det det hele værd.

Hos de ældre forsvinder min træthed

Camilla er ikke den, der piver. Heller ikke selv om hun længe passede sine nattevagter for derefter at stå op og passe sit frivillige arbejde.

– Det kan da været hårdt. Men når jeg er ude blandt de ældre, forsvinder min træthed.

Sådan havde hun det også, den dag hun blev kontaktet af et plejehjem, fordi de havde fået en beboer ind, der tidligere havde været hjemløs, og nu kun ejede det, der kunne være i en plastikpose. Efter tre dage havde foreningen etableret et helt hjem til ham på stuen, så der var malerier på væggene, møbler og tøj i skabene.

– Jeg ville ønske, at politikerne kom ud og så, hvordan der er på plejehjemmene.

Selvfølgelig er mormor stolt

Selv kommer Camilla ofte på plejehjem, men hun arbejder der ikke mere, efter hun valgte at uddanne sig som SoMe-manager for blandt andet at udbrede budskabet om foreningen på de sociale medier.

Hun elsker stadig at besøge sin mormor i plejeboligen i Sabro. Camillas frivillige arbejde gør indtryk på 82-årige Lis Pedersen, som på sit underspillede jyske siger: – Det er helt i orden.

Når man spørger, om hun ikke er stolt af barnebarnet, blinker hun med et skævt smil: – Det ved hun godt, jeg er.

Kontakt foreningen

Hvis man vil støtte de ældre, kan man kontakte Facebooksiden ”En hjælpende hånd for ældre.”