Maria Hirse planlagde overfald på ekskæreste

Det kan give en hårdere straf at planlægge en forbrydelse end at udføre den. Det fortæller Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager Nielsen, mere om – med udgangspunkt i sagen med den tidligere tv-vært Maria Hirse.

Jeg har for nylig læst om den tidligere tv-vært Maria Hirse, der er blevet dømt for at have overtalt fem unge mænd til at bryde ind hos hendes ekskæreste, truet ham og ødelagt nogle af hans ting. Hun fik en betydeligt højere straf end mændene, men er det fair?
Det var trods alt ikke hende, der gjorde det ”grove arbejde”. Får man højere straf, når man er den, der planlægger en forbrydelse – i forhold til den, der udfører den?

Venlig hilsen A.F.

To overfald

Hej A.F.

Den 49-årige tidligere tv-vært fik sin fængselsdom 1. februar ved retten i Svendborg.
Hun blev dømt for at have planlagt, orkestreret og tilskyndet de fem mænd til at trænge ind i ekskærestens hjem og dér agere tæskehold mod den 48-årige mand.
Der er faktisk tale om to forskellige overfald, som begge fandt sted sidste år.
Manden blev truet med at blive slået ihjel, hvis han ikke makkede ret.
Ved det ene overfald gik det også ud over mandens kæreste, der forsøgte at lægge sig imellem ham og en af gerningsmændene. Hun blev slået i gulvet og ramte en dørkarm i faldet og fik hul i hovedet.

Forsøg på forbrydelse

De fem unge gerningsmænd på 16, 18, 19, 20 og 21 år fik fra fire måneders fængsel til ét års fængsel.
Maria Hirse blev idømt to års fængsel, men har anket dommen til landsretten. Hun anker alene straffens længde og bestrider efter det oplyste ikke de faktiske forhold.

Det er straffelovens kapitel 4 om forsøg og medvirken, der regulerer det, vi taler om her.
Faktisk er forsøg på en forbrydelse i princippet lige så strafbar som en fuldbyrdet forbrydelse.
I praksis er straffen dog ofte lavere, hvis forbrydelsen ikke lykkes. Det ser man ofte i for eksempel drabssager. Medvirken til en forbrydelse er i loven anført som ”anstiftelse, råd eller dåd”.
Det er strafbart at anstifte – det vil sige stå bag – en forbrydelse og at yde råd eller dåd – det vil sige at give gode råd til en forbrydelse eller hjælpe til ved en forbrydelse.

Bagmandens rolle

Begreberne bruges i mange sager til at vurdere, hvilken rolle de involverede i en forbrydelse har haft.
Bagmanden, altså ham eller hende, der står bag det hele, får derfor ofte en højere straf end dem, der bare giver gode råd eller hjælper til på den ene eller anden måde – eller begår forbrydelsen.
I drabssager ses jævnligt eksempler på, at en anstifter til drab får mere eller i hvert fald mindst lige så meget som den eller de, der udførte drabet.
Hele spørgsmålet om medvirken er noget, som både politiet, anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene næsten dagligt forholder sig til og tager stilling til i straffesager.

Truede partileder

En anden omtalt sag, der for nylig faldt dom i, og som belyser det samme spørgsmål som sagen med Maria Hirse, drejer sig om den psykisk syge mand, der sidste år på grundlovsdag truede partilederen for Stram Kurs, Rasmus Paludan, ved et arrangement i Aarhus.
Den 53-årige mand forsøgte at angribe Paludan med en kniv, men blev skudt i benet af en politibetjent.

Manden var psykisk syg og blev dømt til psykiatrisk behandling.
En 41-årig mand blev imidlertid idømt et år og tre måneders fængsel for at have fået den psykisk syge mand til at overfalde Paludan med kniven.
Begge mænd blev fundet skyldige i henholdsvis forsøg på grov vold (den 53-årige) og medvirken til forsøg på grov vold (den 41-årige).

De var i øvrigt tiltalt for drabsforsøg, men det blev de altså frifundet for.
Nu er det svært at vide, hvilken straf den 53-årige havde fået, hvis han ikke havde fået en dom til psykiatrisk anbringelse, som ikke er en straf – man kan efter dansk ret ikke straffe sindssyge personer – men min vurdering er, at han havde fået en lavere straf end den 41-årige, der stod bag overfaldet.

Svaret ligger i loven

Begge sager viser ganske godt, hvordan domstolene ser på dem, der er involveret i forbrydelser.

Så svarene ligger i lovgivningen. Og det er helt fair efter min meningMan får nemlig ofte mere i straf, hvis man planlægger og står bag en forbrydelse – altså er bagmanden til den – end den eller de, der udfører den eller hjælper til.