Betjent sigtet for 48 voldtægter

Jeg har flere gange omtalt sager om drab, voldtægt og andre uhyrligheder, hvor gerningsmanden viste sig at være politibetjent.

Jeg skrev for eksempel sidste år om den pensionerede franske politimand, Francois Verove, der var viceborgmester i en lille sydfransk by, og som viste sig at være en berygtet seriemorder.

Han begik selvmord, da han fandt ud af, at franske efterforskere var kommet på sporet af ham som den person, der i flere årtier havde begået grusomme drab og voldtægter.

Han tilstod alt i et afskedsbrev, og dna-teknologi bekræftede, at han var gerningsmand til de mange forfærdelige sager, nogle af dem mod små piger. I årenes løb havde flere indikationer tydet på, at gerningsmanden kunne være politibetjent, men det spor blev aldrig efterforsket seriøst.

Elitebetjent

Jeg har også for nylig igen omtalt drabet på den engelske kvinde Sarah Everard, der blev frihedsberøvet, voldtaget og myrdet af politibetjenten Wayne Couzens, der på vej hjem fra arbejde fik hende lokket ind i sin bil ved at vise sit politiskilt. Han blev i 2021 idømt livsvarigt fængsel for drabet med den ekstra straf, at han aldrig kan blive prøveløsladt.

Nu er det engelske samfund endnu en gang rystet af en fuldbyrdet skandale i politiet. En engelsk politibetjent, David Carrick, 48, er blevet afsløret som en af de værste sexforbrydere i moderne engelsk kriminalhistorie.

Der har i denne sag heldigvis ikke været tale om drab, men en stribe af voldtægter og frihedsberøvelser af kvinder gennem mange år.

Carrick var en slags elitebetjent i London, og han har blandt andet været med til at beskytte flere engelske premierministre.

Nægtede alt

Skandalen er især, at hans kolleger holdt hånden over ham i næsten 20 år. Kvinder anmeldte ham igen og igen og fortalte, hvordan han bortførte, voldtog og fornedrede dem. Uden at politiet troede på kvinderne eller tog deres anmeldelser alvorligt og uden at efterforske mod Carrick.

Ifølge flere engelske aviser modtog politiet helt tilbage i 2001 den første anmeldelse mod ham.

Han nægtede alt, og hans kolleger troede på ham, og det blev de tilsyneladende ved med.

Mellem 2002 og 2020 modtog Metropolitan Police i alt ni anmeldelser mod ham vedrørende voldtægt. I 2021 opsøgte politiet ham og ransagede hans bopæl på baggrund af en anmeldelse, men heller ikke den sag førte til noget.

Tvunget til opgør

Først efter dommen over politibetjenten Wayne Couzens for drabet på Sarah Everard blev Londons kvindelige politidirektør Cressida Dick tvunget til at tage et opgør med dele af Londons politistyrke og den kultur, der herskede i forhold til at holde hånden over kolleger.

Men den kursændring prellede tilsyneladende af på Carrick, der fortsatte sine overgreb, og det blev hans skæbne. I oktober 2021 anmeldte en kvinde ham for voldtægt, og nu slog politiet til.

Man troede på kvinden, og han blev anholdt, hvorefter der blev indledt en efterforskning mod ham. Han brugte i mange af sagerne sit politiskilt til at lokke kvinderne ind i sin bil og er nu sigtet for 80 seksualforbrydelser, heraf 48 voldtægter gennem 18 år. Han har aflagt fuld tilståelse.

Politidirektør gik af

Den nye ledelse i Metropolitan Police regner med, at det kun er toppen af isbjerget, og at mange flere kvinder vil henvende sig i den kommende tid.

Først nu tør de gå til politiet.

Sagen har rystet mange englænderes tillid til politiet, ikke mindst politiet i London, som under politichefen Cressida Dick tilsyneladende havde udviklet sig til en magtfuldkommen organisation.

Skandalen har ført til politidirektør Cressida Dicks afgang, og hun er blevet efterfulgt på posten af Marc Rowley, der forudser afskedigelse af hundredvis af betjente.

Han sagde i forbindelse med sin udnævnelse:

– Jeg har titusinder af fantastiske mænd og kvinder under mig, men jeg har også et par hundrede, som ikke burde være her. Det vil jeg se at få ordnet.

Politiet i London har 43.000 ansatte.

Må aldrig udelukke noget

Skandalesager som den franske og de engelske er ødelæggende for befolkningens tillid til politiet.

Vi har vi ikke haft lignende sager i Danmark og får det forhåbentligt aldrig.

Men drabene og voldtægterne understreger i al deres gru, at man som efterforsker aldrig må udelukke noget som helst som en mulighed eller nogen som helst som gerningsmand, heller ikke en ansat i politiet.

Venlig hilsen Bent