Sådan efterforsker politiet en voldtægt

I Ude og Hjemme nr. 32 behandlede Louise Hougaard Vinkle i brevkassen ”Din advokat” et spørgsmål under overskriften ”Voldtægt eller samtykke”.

Det fik mig til at tænke på, at det nok er de færreste, der ved, hvordan en typisk voldtægtssag forløber hos retssystemet, så det vil jeg fortælle lidt om.

For nemheds skyld betegner jeg anmelderen som ”offeret” og ”hun”, og den anmeldte person som ”gerningsmand”, ”han” og ”ham”, selv om det ikke altid er sådan, at en sag kønsmæssigt hænger sammen.

Psykologisk hjælp

Politiet indleder en efterforskning efter anmeldelsen. Offeret vil blive undersøgt på et af landets ni centre for voldtægtsofre og får tilbudt lægelig, medicinsk, psykologisk og anden hjælp. Der sikres spor til en eventuel politisag.

Offeret bliver af politiet tilbudt en bistandsadvokat, som har ret til at være til stede under politiets afhøringer af hende.

To kategorier

Voldtægt kan overordnet inddeles i to kategorier.

Den ene er overfaldsvoldtægten, hvor der ikke er forudgående kendskab mellem offer og gerningsmand. Gerningsmanden overfalder og voldtager så at sige ”ud af det blå” offeret.

Den anden type voldtægt, kontakt- eller bekendtskabsvoldtægten, er den, der fylder klart mest i voldtægtsstatistikken og er karakteriseret ved, at de involverede parter kender hinanden i forvejen eller i hvert fald har haft en form for kontakt forud for den hændelse, der førte til anmeldelsen.

Objektive spor

I overfaldsvoldtægten er den største udfordring for politiet at finde frem til gerningsmanden.

Men når det lykkes, er der sjældent store problemer med at bevise, at der har været sex uden samtykke og dermed sket en voldtægt. Det vil der i mange tilfælde være skader og andre objektive spor og beviser til at understrege. Og først og fremmest er der jo offerets forklaring.

I bekendtskabsvoldtægten er det omvendt ikke vanskeligt at finde frem til gerningsmanden, enten fordi offeret kender ham eller kan oplyse detaljer om ham.

Hvis begge involverede parter er enige om hele handlingsforløbet, bortset fra, om samlejet skete med samtykke eller ej, falder mange af politiets normale bevismetoder så at sige til jorden.

Fund af mandens DNA er jo så ikke i sig selv et afgørende bevis, som det er i den typiske overfaldsvoldtægt.

Og nu bliver det derfor i højere grad en ord mod ord-sag og om troværdighed. Vidner er der sjældent.

Anklager bliver udpeget

Politiet vil oftest anholde og sigte gerningsmanden efter en anmeldelse om voldtægt, og han bliver afhørt indgående.

Hans DNA og fingeraftryk vil blive registreret i politiets registre og sammenlignet med andre sager. Også han bliver undersøgt af retsmedicinere for biologiske spor.

Bevisets stilling

Der vil blive udpeget en anklager ret tidligt under efterforskningen, i hvert fald hvis gerningsmanden bliver varetægtsfængslet. Politiet efterforsker, men anklagemyndigheden bestemmer, om der bliver en retssag. Og i så fald rejser anklageren tiltale i sagen.

Hvis anklageren mener, at der ikke er sandsynlighed for, at personen vil blive dømt i retten, vil sagen blive afsluttet uden en retssag.

Man siger populært, at sagen ”sluttes på bevisets stilling”.

I Danmark skal anklageren anse det for sandsynligt, at en person bliver dømt for at kunne rejse tiltale. Det er ikke nok, at anklageren tror på, at gerningsmanden er skyldig.

At en sigtet person ikke bliver tiltalt og/eller dømt for noget, er altså ikke det samme som, at retssystemet ikke tror på offeret.

Hvis politiet mistænker offeret for falsk anmeldelse, sigtes hun i mange tilfælde for det. Og så er sagen jo en helt anden.

Særlige tilfælde

Hvis der rejses tiltale i voldtægtssagen, udfærdiger anklageren et anklageskrift, og gerningsmanden betegnes nu som tiltalt. Han vil senest på dette tidspunkt få beskikket en forsvarsadvokat, hvilket han dog som regel vil have haft fra begyndelsen.

Efter at have rejst tiltale sender anklageren anklageskriftet til retten.

Ved den efterfølgende retssag vil de involverede parter og eventuelle vidner skulle forklare sig direkte over for rettens dommere, også selv om de tidligere er afhørt flere gange af politiet, og alle beviser i sagen bliver fremlagt og vurderet.

Som udgangspunkt er det sådan i retssager, at den tiltalte har krav på at overvære, når offeret i sagen afgiver forklaring. I særlige tilfælde kan det fraviges, og så kan offeret forklare sig uden at være i samme lokale som den tiltalte.

Venlig hilsen Bent

På sporet

Kom med bag om de største kriminelle dramaer i podcasten På sporet, hvor den tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen leverer skarpe analyser.