Sundhed uden recept

Afliv mynterne og få sandhederne om synet

25. september Af Jerk W. Langer.
Foto: Colourbox.
Hvilken af dine fem sanser er du mest bange for at miste? De fleste svarer synet. Der findes mange myter om, hvad der kan skade synet, samt hvad der er gavnligt for det.
Kvinde holder sig for øjnene

I denne uge fokuserer vi på nogle almindelige spørgsmål om øjne og syn. Hvis du oplever ændringer i dit syn, bør du søge råd fra en øjenekspert.

Er det skadeligt at læse en bog eller se på en elektronisk skærm tæt på?

Vores øjne er ikke udviklet til langvarig fokusering på genstandemeget tæt på ansigtet. Det kan over tid tendensen risikoen for nærsynethed.

Når vi stirrer på en skærm, blinker vi sjældnere, og det kan irritere øjet. For at reducere belastningen på dine øjne, anbefales det at følge 20-20-20-reglen: Efter hvert 20. minut med læsning meget tæt på, kigger man på noget mindst 20 fod (6 meter) væk i mindst 20 sekunder.

Kan det forværre synet at læse i mørket?

Selv om svagt lys ikke direkte skader øjnene, kan det anstrenge og trætte dem. Det kan medføre ømhed omkring øjnene, tindingesmerter, hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Dette gælder især, hvis du er nødt til at holde en bog eller skærm tæt på ansigtet.

Gavner det synet at tilbringe mere tid udendørs?

Forskning tyder på, at udendørs tid kan mindske tendensen til at udvikle nærsynethed hos børn.

Man ved ikke fuldt ud hvorfor, men dyreforsøg peger på, at sollys stimulerer nethinden til at producere mere af stoffet dopamin, som modvirker øjeæblets forlængelse, hvilket ellers er en faktor i nærsynethed.

Kan for meget ultraviolet lys skade synet?

Der er en grund til, at man ikke bør stirre direkte på solen. For de ultraviolette A og B-stråler i sollyset kan forårsage uoprettelig skade. De kan også øge risikoen for at udvikle grå stær, som er uklarheder i øjets linse.

Er rygning dårligt for øjet?

Rygning kan skade øjets blodkar og øge risikoen for øjensygdomme som grå stær med uklar linse, samt aldersrelateret makuladegeneration, også kendt som AMD eller forkalkning på nethinden, der ødelægger læsesynet.

Er gulerødder gode for øjnene?

Gulerødder indeholder næringsstoffer, der er gavnlige for øjets sundhed.

En klinisk afprøvning fandt, at kosttilskud med næringsstoffer fundet i gulerødder, herunder antioxidanter som betakaroten samt vitamin C og E, kunne bremse aldersrelateret makuladegeneration.

Mangel på A-vitaminer, som også findes i gulerødder, kan føre til natteblindhed.

Er synsforringelse uundgåelig med alderen?

De fleste årsager til forringet syn som voksen og ældre, herunder aldersrelateret makuladegeneration, grå stær og grøn stær, kan forebygges eller behandles, når de opdages i tiden.

Hvis dit syn begynder at svækkes, skal du derfor ikke afskrive det som bare aldring.

Sponsoreret indhold