Nogle kommer videre efter “skandalesager” – andre gør ikke

Det kan koste karrieren, hvis man træder ved siden af i forhold til moral og lovgivning. Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, ridser nogle sager op. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kastede i 1994 levende høns ned i folketingssalen – i protest mod nedskæringer. Hun blev dømt efter straffeloven, men slap for en dom for dyremishandling.

Du har flere gange været inde på meningen med straffesystemet, blandt andet at gerningsmænd efter udstået straf skal have en ny chance.
For nylig besvarede du spørgsmål om tv-værten Jes Dorph-Petersen, der blev fyret, efter at en intern undersøgelse pegede på, at han have begået seksuelle overgreb mod to praktikanter på TV 2.
Han er ikke dømt for noget og nægter at have gjort det, han beskyldes for, men han er alligevel ”dømt ude”.
Er det ikke tegn på, at ændrede holdninger og nye moralbegreber spiller for stor en rolle i disse år?

Venlig hilsen Jomfruen

Vigtigt og essentielt

Hej Jomfru

Rigtigt godt spørgsmål. Du har efter min mening fat i noget vigtigt og essentielt.
Og svaret er vanskeligt at give, fordi det i høj grad ofte handler om holdninger, moral, synspunkter og tidsånd – og faktisk ikke altid om jura.

I sagen om Dorph-Petersen og mange andre personer i medieverdenen og i politik er det jo helt indlysende hele #MeToo-bevægelsen og synet på magtforhold, seksuel adfærd og seksuelle krænkelser, der har ændret sig. Man ser simpelthen anderledes på disse ting i vore dage, og det har på det nærmeste skabt en revolution.

Og når revolutioner raser, fører det ofte noget godt med sig, men der efterlades også ofte nye ofre.

Jes Dorph-Pedersen blev i januar fyret fra TV 2, efter at en intern undersøgelse pegede på, at han havde begået sexovergreb mod to praktikanter. Selv har han offentligt forsvaret sig imod, hvad han mener er urimelige anklager – blandt andet fordi sagerne er 20 år gamle.

Jes Dorph-Pedersen blev i januar fyret fra TV 2, efter at en intern undersøgelse pegede på, at han havde begået sexovergreb mod to praktikanter. Selv har han offentligt forsvaret sig imod, hvad han mener er urimelige anklager – blandt andet fordi sagerne er 20 år gamle.

Ikke-strafbare fejltrin

Som politimand har jeg selvfølgelig primært beskæftiget mig med strafbare fejltrin, men tit er – som du også er inde på – de ikke-strafbare fejltrin faktisk dem, der kan få størst konsekvens for dem, der begår dem, i forhold til om omgivelserne ”tilgiver” dem disse fejltrin.

Sagen om den radikale leder Morten Østergaard, der måtte trække sig efter sin håndtering af sagen om sin hånd på et lår for mange år siden, og sagen om nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod, der også for længe siden havde samleje med en 15-årig pige, er begge gode eksempler på adfærd og handlinger, som ikke er strafbare, men som alligevel bliver ved med at klæbe til dem.

I oktober 2020 trak Morten Østergaard sig fra rollen som leder af det Radikale Venstre efter sager om sexkrænkelser. Han har orlov fra Folketinget, men har meddelt, at han ikke stiller op næste gang.

I oktober 2020 trak Morten Østergaard sig fra rollen som leder af det Radikale Venstre efter sager om sexkrænkelser. Han har orlov fra Folketinget, men har meddelt, at han ikke stiller op næste gang.

Fordomme og antagelser

Jeg vil vove den påstand, at en politimæssig undersøgelse, en domstolsafgørelse og en afslutning i disse og andre lignende tilfælde ville gøre det nemmere for alle parter at komme videre.

I en retssag kommer alle detaljer frem, og alle involverede ville kunne danne sig et indtryk af de ting, der er foregået. Og pressen ville kunne fortælle om det.

Det er i øvrigt én af de helt store fordele ved retssager, nemlig at man får præciseret, hvad der rent faktisk er foregået. Og så er man ikke overladt til fordomme, antagelser og moralbegreber.

I 2008 havde den dengang 34-årige Jeppe Kofod sex med en 15-årig pige. Bagefter trak han sig fra flere udvalgsposter, og han har siden undskyldt for episoden mange gange. Idag er han udenrigsminister.

I 2008 havde den dengang 34-årige Jeppe Kofod sex med en 15-årig pige. Bagefter trak han sig fra flere udvalgsposter, og han har siden undskyldt for episoden mange gange. Idag er han udenrigsminister.

Sat på spidsen kan man hævde, at en hånd på låret for mange år siden eller håndteringen af sådan en hændelse kan koste karrieren som politiker, mens noget lignende ikke altid er tilfældet for alle kriminelle handlinger.
Den nuværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (på billedet i toppen af artiklen) har formået at gøre en glimrende karriere uden hele tiden at blive konfronteret med og kritiseret for, at hun i 1994 kastede levende høns fra Folketingets tilhørerloge ned i folketingssalen i en protestaktion.
Hun blev efterfølgende dømt efter straffeloven.

Flere år efter indskrev hun som folketingsmedlem to aktivister, der derefter overfaldt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med rød maling. Det gjorde Rosenkrantz-Theil ikke selv, men hun forsvarede vold mod demokratiske institutioner og folkevalgte, og hun ledsagede sin støtte med påstande om, at aktivisterne talte på ”folkets vegne”.

Forskellige krav

Der har været adskillige krav fra både politikere og almindelige mennesker om, at Jeppe Kofod burde træde tilbage som udenrigsminister på grund af sit moralske fejltrin.

Det har endda været fremført, at hans handlinger og adfærd er utilgivelige. Tilsvarende krav har mig bekendt ikke været rejst mod Rosenkrantz-Theil efter hendes dom for kriminalitet.
Jeg nævner kun disse sager som eksempler på, hvordan holdninger og ændrede moral- og adfærdsbegreber kan vurderes meget forskelligt, afhængigt at tidsånd og diverse bevægelser i samfundet.
Og under alle omstændigheder er det min opfattelse og erfaring, at de ikke-strafbare handlinger i mange tilfælde kan være sværere at blive tilgivet for af omgivelserne og samfundet end de strafbare handlinger, der medfører politimæssig undersøgelse og en afgørelse hos domstolene.
Den dømte får så mulighed for at afsone sin straf og dermed ”gøre rent bord” og komme videre.
Problemet er imidlertid bare, at jura og lovgivning kan regulere meget, men ikke altid synet på, hvordan vi som mennesker vurderer hinandens handlinger.

Venlig hilsen Bent