Rebecca har manglet sin mors kærlighed gennem store dele af sin ungdom. I skolen blev hun mobbet, hjemme blev hun afvist. Tanker og problemer blev som regel fejet væk af moren med sløret stemme – tit med et glas i hånden og en smøg i munden. Da moren blev invalid af kræft, var det teenagepigen Rebecca, der skiftede hendes urinposer og tjekkede iltmaskinen. Til sidst blev ensomheden for overvældende, og da moren døde sidste år, skulle en overdosis af piller være den unge piges flugt væk fra sit ulykkelige liv. Heldigvis mislykkedes selvmordsforsøget. For der var stik mod alle udsigter noget godt i vente.
