Fastelavnsboller: Så meget feder de festlige boller
Boller op, boller ned, boller i min mave ... de lækre fastelavnsboller hører fastelavn til, men når de ligger der i maven, så gør de fedende kalorier det også.
Det er som bekendt i dagene op til den kristne faste, som blev afholdt i Danmark i gamle dage, at fastelavnsbollerne blev nydt. Her åd man, til man blev dårlig, og bollerne var sidste ret, inden man fastede i 40 dage. I dag skal vi heldigvis ikke faste i forbindelse med fastelavn, men fastelavnsboller er stadig en del af traditionen.
- En fastelavnsbolle, som er bagt på butterdej med smør og margarine som hovedingrediens, og som er fyldt godt op med flødeskum, creme og marmelade, vil typisk indeholde omkring 300-400 kalorier, afhængig af hvor stor den er.
En fastelavnsbolle, som er bagt på en almindelig gærdej med creme og syltetøj vil indeholde ca. det halve. Så der kan vælges mellem en halv af den ægte eller en hel af den mindre fedende udgave, hvis det skal passe til en sund livsstil, siger diætist Lisa Bolting til detsundeliv.dk.
Fastelavn: Hvorfor slår vi katten af tønden?
Sådan gør du plads til fastelavnsboller
Der skal selvfølgelig være plads til fastelavnsboller i en sund livsstil, men Lisa Bolting understreger, at hvis man ønsker et vægttab, må de nydes med omtanke.
- Det vigtige er, som med så meget andet, at du ikke spiser for meget og nyder, når du endelig vælger. Når du vælger at spise kage eller andre søde søger, og du gerne vil tabe dig, kræver det, at du er ekstra opmærksom på, hvad du ellers spiser den dag, så du ikke pludselig får for mange kalorier. ”Lidt men godt” er en god huskeregel.
Og huskereglen ”lidt sundere alternativer” er også værd at tage med, når der skal nydes. Diætisten anbefaler følgende, lavet på bolledej, som et lidt sundere valg end de ægte fastelavsboller, der er lavet på butterdej:
● Rosinbollen
● Scones
● Cremebollen
